Login

BLOG: WHAT TO DO WITH COUTINHO?
  • Skrevet: 29 august 2017

Philippe Coutinho er tilbage i træningen. Blot ikke for Liverpool FC, men for det brasilianske landshold. Den rygskade, han pådrog sig under Audi Cup, er sammen med den virus i kroppen, han for nyligt var ramt af, tilsyneladende passé, og den brasilianske lægestab hævder, at hans fysiske form er fremragende, og at han er klar til VM-kval- opgørene mod Equador og Columbia.
 
De må kunne udøve mirakler i den lægestab, for det er nok ikke den lange flyvetur, der har gavnet ryggens ve og vel.
 
Bedømt på de sociale medier er vi efterhånden blevet til en splittet fanskare, hvad angår Phil og dennes fremtid. Flere og flere hælder til, at han skal sælges, inden
torsdag midnat til FC Barcelona, og vi skal tage alle pengene og sprænge banken for andre spillere lige inden deadline. 
 
Ord som "snake", "judas", "traitor" og "liar" er også dukket op rundt omkring. Det synes jeg er bekymrende, altså såfremt at Fenway Sports Group fastholder, at
han ikke sælges i dette vindue - og at han dermed skal returnere fra Sydamerika som fortsat LFC-spiller.
 
Bekymrende fordi Liverpool FC om nogen er en klub båret frem af deres supportere, og at supporternes stemmer er rungende og højlydte. Her bakker man
holdet, klubben og spillerne op, som var det nære familiemedlemmer, og fakta er, at hvis Coutinho er familemedlem efter torsdag, så er man nødsaget til at finde tilgivelse. 
 
Det kan som bekendt tage tid... 
 

Hvad skete der?

 
Gad vide, hvad der er sket, siden FC Barcelona første gang begyndte at byde på ham og tage kontakt til ham? Meningerne er mange. Fakta er dog, at teamet bag Coutinho fik ham til at indgive en officiel anmodning om at få lov til at forlade Liverpool FC.
 
Det er dét eneste konkrete, vi har at forholde os til.
 
Direkte oversat, ja så har vi med en stjernespiller at gøre, der konkret ikke længere ønsker at optræde i den røde trøje, hvis han kan blive fri for det. Meget tyder dog på, at han ikke kan blive fri.
 
I hvert fald ikke denne sommer. Indtil videre er tre bud fra Barcelona blevet pure afvist af ledelsen - og et eventuelt fjerde og sidste bud vil også blive det, hvis man skal tro de mest troværdige kilder, der er tæt på klubben.
 
Dermed skal vi indstille os på, at den lille magiker, stadigvæk er VORES lille magiker efter på torsdag. Men kan vi så det?
 

Offensive luksusproblemer

 
I denne tid taler vi næsten ikke om Coutinho. Vores forrygende MSF-offensiv (ja, jeg ved, at flere hader de små trio-forkortelser) med Mané, Salah og Firmino spiller noget nær drømmebold og flår enhver modstander fra hinanden.
 
Vi har en midtbane, hvor vi troede, at kreativiteten med Coutinhos og Lallanas fravær var borte med blæsten - men som alligevel finder kreativiteten frem - og så
har vi ovenikøbet spillet til nul i de seneste to PL-kampe.
 
Dermed glemmer vi næsten 'O Magico og dennes betydning for vores hold. For her kommer en påstand: Vi kan mene nok så meget om ham. Vi kan svine ham til,
og vi kan lade os både forblænde og fortrylle af de øvrige spillere der i øjeblikket gør det så godt.
 
Vi kan drømme om Thomas Lemar, og vi får Keita fra næste sommer. Optimismen blomstrer ganske typisk for os supportere, når vi udraderer hold som
Hoffenheim og Arsenal.
 
Men, men, men - her bliver jeg nødt til at sætte fødderne i og minde folk om, at vi den 1. august - altså for en måned siden, fandt Philippe Coutinho dødhamrende
nødvendig, hvis Liverpool FC i denne sæson skulle ende med en forbedring af sidste sæsons lækre fjerdeplads.
 
Det er som minimum en placering, der skal gentages, og derudover forventer vi alle succes i en af de tre cup-turneringer, vi skal deltage i denne sæson.
Den situation har sådan set ikke ændret sig siden 1. august - heller ikke på trods af en aktuel 2. plads efter tre kampe i Premier League samt overbevisende
kvalifikation til Champions League mod en stærk modstander.
 

Tid til tilgivelse

 
Vi HAR fortsat brug for Philippe Coutinho. De evner, han har, har ingen andre. Det ved FSG, det ved Jürgen Klopp, og det bør vi også vide. Jeg ved det, og jeg opfordrer til, at vi ikke glemmer det.
 
Den kunst, han besidder, de kompetencer, han kan bidrage med, ja de er ganske enkelt unikke og af yderste vigtighed for os. Lad os i denne stund ikke glemme alle de mange kampafgørende situationer, han har begået for os i tidens løb.
 
Når vi i løbet af september måned hjemme tager imod Burnley, når vi skal besøge King Power Stadium og St. James' Park - så får Liverpool altså brug for en spiller af hans kaliber. En, der kan åbne de defensivt orienterede hold op fra en central position, en, der med sine idéer kan sætte den afgørende bold enten i spil til fronttrioen eller i mål.
 
En hjemmekamp som den mod Burnley er lig med sejr - såfremt Coutinho spiller. Spiller han ikke, kan det sagtens gå, som det gik Tottenham
i søndags. Der er stadig og særligt mod "de små hold" en verden til forskel på Liverpool med og uden Coutinho.
 
Derfor: HVIS og SÅFREMT - og som meget altså tyder på - at Phil Coutinho bliver i Liverpool, så lad os stå sammen om ham og finde tilgivelsen frem i os selv. Helt ærligt: hvis vi lige et øjeblik fjerner vores følelser for LFC, The Liverbird og The Family, så kan ingen af os vel dybest set fortænke en professionel og dygtig 25-årig brasilianer i at ville skifte til FC Barcelona.
 
Tæt på toppen af sin karriere og med den udvikling han har gennemgået hos The Reds, ja hvem ville så ikke gerne have muligheden for at komme til den spanske storklub og spille sammen med Lionel Messi, Andrés Iniesta og Luis Suarez. Jeg fortænker ham ikke i det!
 
Tværtimod synes jeg, det er helt naturligt. Mere blå- eller rettere rød-øjede skal vi altså heller ikke være. Jeg tilgiver ham, for jeg synes, vi har behov for ham! Jeg nægter at gå med på devisen om, at "hvis ikke han vil spille for os, så lad ham rådne op". Dertil holder jeg (stadig) for meget af ham og synes, at han er FOR værdifuld til at hade, blot fordi han ønsker at spille for en enkelt anden klub i verden end vores.
 
Så længe, han er Liverpool-spiller, synes jeg nærmest, det er vores pligt at bakke ham op og ville ham det bedste. Mark my words: Vi kommer til at elske ham (igen)

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere