Login

BUSKELYSEN: ACCEPTABELT
  • Skrevet: 26 november 2017

 

 

En julefrokost hindrede mig i at se kampen på min sædvanlige intense måde, klistret til skærmen på blot 2 meters afstand med høj volumen ud i stuen. I stedet måtte jeg sidde på afstand og kun se sporadisk med i et opgør der så ud til at være både underholdende, dramatisk og med flere muligheder for at Chelsea kunne have stukket kniven i os, i 1. halvleg. 

 

Lørdag blev så til søndag og her har jeg nu set kampen grundigt igennem. 

 

Vi skulle 'rejse os' ovenpå den tunge 3-3 CL-kamp i Sevilla. Men vi skulle samtidig også fortsætte bølgen fra den positive 3-0 sejr over Southampton en uge tidligere hjemme i PL. 

 

Til at starte med, da jeg så startopstillingen, tænkte jeg, at det var da underligt at se Gini Wijnaldum, Sadio Mané og Roberto Firminos navne på bænken. Krydrer man den op med Adam Lallanas navn, ja så var der eddermame og for engangs skyld, tale om en stærk bænk. Derfor var min næste tanke også, at det gav egentlig meget god mening - og som fodboldtræner har jeg altid lært, at det også er vigtigt at have noget at skyde med fra bænken. 

 

Jeg syntes egentlig også at det gav mening at se Daniel Sturridge i front, ligesom jeg købte at det var i orden at lade Alex Oxlade-Chamberlain starte. 

 

Hvad jeg derimod ikke syntes om, var at lade Gini starte ude på bekostning af James Milner.

 

Det var jeg ganske enkelt utilfreds med og her efter kampens afvikling fastholder jeg den mening! Gini er en big-game player og jeg føler mig overbevist om, at en starter til ham, havde givet os mere ro, bedre overblik og at vi havde set en kampafgørende aktion fra ham. Nogle vil måske her hævde, at det ikke var Milly men derimod Jordan Henderson, der skulle være startet ude, men naturligvis spiller anføreren - også selvom det i øjeblikket ser lidt skidt ud. 

 

En stærk bænk som sagt, men en bænk der ikke blev udnyttet i den grad man kunne tænke sig. Lidt åndssvagt at bytte Sturridge ud med Gini lige efter en 1-0 scoring.

 

Mærkelig disposition af Klopp i min verden. Det signalerede en anderledes defensiv tilgang til tingene og det vil altid i Liverpools tilfælde, være naivt at tro, at man i bedste italiener-stil kan køre en 1-0 sejr i hus med næsten 25 minutter tilbage. Mentalt får sådan et bytte, den betydning at dem der er bagud, boostes af en sådan handling og får yderligere tro på, at det nok skal lykkes. 

 

De to sidste indskiftninger kom med ganske få minutter tilbage af opgøret - og meget muligt at Klopp var rasende over ikke at kunne skifte Lallana ind tidligere og gå over til et 5-mands forsvar kort før Chelseas udligning - men så må det sgu kaldes endnu tidligere i stedet for livrem og seler-holdningen. 

 

Hov hvad er det? Opponerer jeg mod Jürgen Klopp og dennes dispositioner? Det plejer da ikke ligne mig. Det er heller fordi jeg tramper ham helt ned, men jeg ærgrer mig bare over at han misser - det for mig - åbenlyse. Måske kunne andre trænerdispositioner netop i denne kamp, have forårsaget en udbygning af 1-0 føringen i den berømte momentum-periode, frem for at Chelsea fik lov til at komme retur i opgøret. 

 

Rotationen til gengæld, er jeg egentlig glad for. Der var i forhold til Southampton-kampen ugen før, ændret på 5 pladser. I forhold til midtuge kampen i Spanien, var der også ændret på 5 pladser. Flere spillere er over de seneste tre kampe kommet i spil, end blot de faste 10-14 foretrukne. Det tror jeg personligt på, kan være med til at bevare Liverpool inde i ræset om top 4. Vi husker alle sidste år, hvordan vi primært i januar måned blev myrdet, fordi det var de samme spillere der havde holdt os i toppen. 

 

At være 6 point fra en 2. plads på nuværende tidspunkt og med Stoke, Brighton, Everton, West Bromwich og Bournemouth i de kommende 5 kampe, så mener jeg der er belæg for, at vi til Arsenal-kampen lige før juleaften, er stærkt placeret og parate til den anden halvdel af turneringen frem mod maj måned. Og ja, I know - de ovennævte modstandere er for Liverpool, ret så svære modstandere, men sateme også modstandere vi i alt bør og skal kunne få 15 point imod, hvis vi altså topper os selv på alle parametre. 

 

Nå, selve kampen ender så 1-1. Det er isoleret set fint. Jeg tror ikke vi kan sige, at vi vandt fuldt fortjent, hvis den var endt 1-0. Så var der nok en hel del Chelsea-supportere der med rette, kunne have kaldt os for snæversynede og farvede (mere end vi i forvejen er).

 

At det så igen, som i midtugen, sker med få minutter tilbage, det er jo bare surt.

 

I går aftes, da jeg så scoringen tænkte jeg: "for helvede da, Mignolet". Her bagefter tænker jeg: "hvor er det uheldigt, at noget der ligner et indlæg som Mignolet er på vej ud til, i stedet sejler i en anden retning end den er tiltænkt".

 

Når det så er nævnt, så er vi lidt tilbage ved, at en verdensklassekeeper sjældent vælger forkert. Han besidder derimod evnerne til at agere ud fra to mulige scenarier. Det gør Simon Mignolet ikke, men den orker jeg ikke at starte op på en tømmermændssøndag. 

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere