Login

BUSKELYSEN: EN NØDVENDIG SEJR
  • Skrevet: 29 oktober 2017

 
Det var da simpelthen så fint. Vi har vel allesammen grund til at være tilfredse?
 
Clean-sheet via en fuldt ud overbevisende 3-0 sejr. Jeg er ihvertfald ikke utilfreds. 
 
Men for dælen da, hvor var den sejr virkelig også vigtig og tiltrængt. Vi kunne jo have været forsvundet ud i intetheden, hvis det var endt i pointtab. Præcis det, sad jeg og frygtede undervejs i 1. halvleg og i pausen. 
 
For det lignede sgu unægteligt noget vi havde set før: 
 
Et defensivt udehold, der kom til Anfield i forsøget på at stjæle et eller alle tre point. Tre point kunne Huddersfield dog ikke have fået. Hvad havde de? Et enkelt skud mod mål. Som det var tilfældet med Manchester United, så kan man have en mening om den slags forsøg på at tilsnige sig et point. Min mening er egentlig, at det i orden, hvis man ikke har en større tro på at man kan spille med om sejren. Jeg ville faktisk lidt ønske at Liverpool kunne spille lidt på samme måde, når de er på udebane, således at deres udgangspunkt bliver et andet. 
 
Ingen af holdene kunne noget i de første 45 minutter. Det kunne LFC heldigvis i de sidste 45 minutter. Dejligt at Daniel Sturridge viste sin kliniske afslutningsevne og fik scoret. Det var også tiltrængt. Det var vel egenligt tre tiltrængte scoringer for de tre målscorer. De scorer alle for få mål, men fedt at de så på en vanskelig dag, kan nette en hver. 
 
For mig var den store forskel på de to halvlege, at manageren denne gang legede med. Han må have sagt til spillerne i pausen med højlydt volumen, at de skulle stoppe med al den spillen på tværs, og i stedet spille meget mere direkte. Jeg så fire sekvenser de første fem minutter efter pausen, hvor Gomez, Moreno, Milner og Henderson alle sprang to-tre led over og afleverede fremad og ned mod Zanka & Co. Det skete ikke for alvor i 1. halvleg. 
 
Liverpool kom meget mere direkte og aggressivt ud fra de 15 minutters hvile. Det gav stort med det samme gevinst. 
 
Han må også have sagt, at der skulle langt større bevægelighed til oppe i front, for ellers ville det blive svært at spille så direkte. 
 
Det synes jeg er godt set af Jürgen Klopp. Nogle vil måske hævde, at det SKAL han se og det er hans ansvar at få det til at ske. Enig. Men så må man jo også give kredit for at det rent faktisk effektueres. Det gjorde ham bedre end sin gode ven, David Wagner - selvom udeholdets fans havde travlt med at synge det omvendte. 
 
Man kan så med rette, debattere om Klopps tilvalg af Dejan Lovren samt fravalg af Alex Oxlade-Chamberlain, var i orden. En vinder har vel altid ret? Spørgsmålet der står hen i det uvisse, er blot hvad der var sket med kampen, hvis ikke Lovren var gået i stykker under opvarmningen. Ragnar Klavan bliver jo aldrig en mester i hverken hurtighed eller forudseenhed, men han bragte vel det han er bedst til, nemlig gode clearinger, fint overblik og god kontrol. Men igen, så kom Huddersfield jo med ingenting, så mon ikke Steven Gerrards U18 tropper kunne have stået distancen defensivt imod dem. 
 
Nej, det var bestemt ikke Liverpool på de 100 procent. Men mindre kan også gøre det. Det vigtigste var sejren. Det næstvigtigste var defensiven evne til igen at spille til nul. Dermed slipper vi i denne weekend for at tale mere om Virgil van Dijk og andre defensive indkøb der skal foretages til januar. 
 
Der blev bragt lidt ro på, forud for opgørene mod hhv. Maribor og West Ham. Det er en god følelse. Det er også en god følelse, at vi med sejren nærmede os top 4 igen. Den er sådan set kun en sejr og tre point væk. Det er jo i sig selv ret vildt. Jeg synes dog også, at det viser, at Liverpool ikke er det eneste ustabile hold. At der er flere af de store, der heller ikke altid er skidegode. 
 
Netop West Ham kampen på lørdag er den første kamp i et år, jeg ikke kommer til at se live, sådan med hovedet klistret til skærmen. Det irriterer mig voldsomt. Jeg har forsøgt at få den flyttet via en flytteanmodning hos FA, men den er desværre blevet afvist. Det er ærgerligt!

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere