Login

BUSKELYSEN: VELUDFØRT
  • Skrevet: 01 november 2017

Well, en ny gevinst og samlet 10-0 over slovenske NK Maribor. Job done! På mange måder et veludført job. 3-0 og tilbage til Premier League lørdag aften på London Stadium.

 

Veludført? En del vil nok forarget tænke, at det var da en mærkelig anskuelse, nogle vil måske ligefrem spørge om vi har set den samme kamp og der vil måske også bare være dem der ryster på hovedet over både mig og over Liverpool FC.

 

Men jeg synes faktisk, at det var et veludført og professionelt stykke arbejde mine røde helte udførte hertil aften. På forhånd havde jeg ingen tro på, at det blev en gentagelse af kampen nede i Maribor for 15 dage siden. Det ville være naivt. Jeg havde på forhånd kaldt en 3-0 sejr og derved blev det.

 

Ja, der manglede helt sikkert både fart, bevægelse og kvalitet. Især i 1. halvleg. Specielt den sidste og afgørende kvalitet var en mangelvare og jeg har - til dels - forståelse for, hvorfor fans af Liverpool er ved at rive håret af hovedet, når der underpræsteres. Det kommer jeg lige tilbage til i slutningen...

 

Jeg befandt mig en overgang midt i en gentagelse af lørdagens kamp mod Huddersfield - og vi var vel heller ikke langt derfra. Måske var eneste forskel, at Maribor trods alt havde et par afslutninger på eller imod mål og de fik endda også et par hjørnespark. For ellers var det tæt på en tro kopi: Liverpool med 73 procents boldbesiddelse, 0-0 ved pausen, meget spillen på tværs i de første 45 minutter, mere direkte i 2. halvleg, brændt straffespark og en 3-0 pligtsejr.

 

Det bliver nu et par spændende afsluttende kampe nede i Sevilla om 3 uger og sandsynligvis også i starten af næste måned, når vi i den 6. og sidste spillerunde tager imod Spartak Moskva. Vi burde jo sådan set, med tankerne på de to omvendte opgør, allerede nu have sikret os billetten til den videre færd i Champions League, men omvendt har jeg mere end svært ved at se, at vi ikke som minimum går videre fra puljen. 1. pladsen skal naturligvis jagtes, det er klart!

 

Alberto Moreno, ja ham vil jeg da egentlig gerne lige berøre. Han går lidt under radaren i forhold til den massive kritik, han tidligere har været udsat for. Han er jo tæt på forvandlet. Jeg tager altså hatten af for ham. Tidligere havde han minimum et par udfald i de kampe han medvirkede i. Nu ser vi ham jo næsten ikke længere - og når vi gør, så er det med positive og sikre indgreb, god timing, langt mere påpasselig og med en bedre taktisk forståelse. Det virker som om, at han er blevet langt mere bevidst om sine svagheder og kompetencer. Det er godt set af Jürgen Klopp og stærkt arbejde af hele sektoren. Fortsætter han sit stabile spil og kan han smide noget på i forhold til det offensive, som han klogeligt nok nedprioriterer lidt i øjeblikket, så kan det altså gå hen og blive rigtig godt - hvilket bare beviser, at man skal passe på med at dømme fodboldspillere helt færdige.

 

Mon den næste åbenbaring bliver Dejan Lovren?

 

We are Liverpool! Det her afsnit handler ikke om, at vi som fans ikke må være utilfredse, have negative udladninger og udgydelser, men jeg plejer at sige, at vi bør vurdere, (be)dømme og lege eksperter når 1) en HEL fodboldkamp er færdigspillet og 2) når en HEL sæson er færdigafviklet. Med det mener jeg, at alt for mange fans, desværre er for hurtigt ude med riven og lader frustrationerne flyde. Hvorfor ikke afvente og se hvad det hele ender op i, før vi kritiserer?

 

Jeg har et sofabord med en glasbelagt overflade. Det er mig (fortsat) en gåde, at det aldrig er splintret i tusind stykker. For jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har smadret hånden ned i det bord, i ren og skær afmagt eller i arrigskab over endnu en fejlaflevering, over endnu en stor misset chance, over endnu en tåbelig defensiv aktion. Særligt i denne sæson har bordet været udsat - men den har overlevet - og samlet set, ser det for nærværende - også ud til at Liverpool overlever. En 6. plads hjemme i PL, blot 3 point fra den forjættede top 4, en 1. plads i CL og med gode muligheder for at avancere. En Coutinho, en Mané og ikke mindst en Adam Lallana på vej retur til holdet. Jamen så er det vel ikke helt skidt?

 

Nuvel, meget kan (igen!) være anderledes hvis det bliver til et nederlag mod The Hammers på lørdag. Da det er første gang i et år, at jeg ikke skal se Liverpool spille live, så tror jeg bordet overlever endnu en uge, men det er også helt sikkert, at underpræsterer de igen, så kan min analyse på søndag efter at have set kampen forskudt, sagtens gå hen og blive med arrige sætninger.

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere