Login

CRYSTAL PALACE-KENDER: "JEG ER RET OPTIMISTISK OMKRING DE BOER"
  • Skrevet: 17 august 2017

På lørdag kommer Liverpools onde ånd Crystal Palace på besøg på Anfield. Vi har derfor hevet fat i Crystal Palace-kender og fan Anders Hald (Kendt som Krystal Paladset på Twitter) til en lille snak om Crystal Palace' nye træner, det verserende transfervindue, åbningsnederlaget og forudsigelser for weekendens kamp.


Hvor længe har du været fan af Crystal Palace? 

Min far har været fan siden '72, hvor vi slog Man Utd i FA Cuppen 5-0. Så har altid haft dem tæt inde på livet, når vi sad og lyttede på BBC på AM-båndet i stuen hver lørdag eftermiddag. Han har alle kampprogrammer fra 80'erne og 90'erne i store kasser idag. Dog forstod jeg det ikke helt som barn. Det var jo ikke sjovt at holde med et hold der tabte hele tiden, men har fulgt dem tæt i mit voksenliv, og særligt siden vi blev sat under administration i 2010. Siden dengang har jeg læst om dem hver dag, men svært at sætte dato på.

 

Hvor optimistisk er du efter ansættelsen af Frank De Boer?

Jeg er ret så optimistisk omkring De Boer, jeg har råbt på en manager fra kontinentet i flere år. Han er kendt for at bruge unge spillere, og vi har et glimrende akademi, noget som de sidste mange managers ikke har kigget på. Problemet er at Pulis, Pardew og Big Sam har skulle slås om nedrykning, det har hele tiden har drejet sig om overlevelse og kun at kigge på kort sigt. Men De Boer er iskold og stoler på de unge, så derfor tror jeg at flere akademispillere ville få debut i år. Problemet er selvfølgelig hvis vi taber hele tiden og er i den tunge ende, så kan jeg godt frygte at De Boer ikke får den tid der skal til, så det er selvfølgelig en katastrofe at vi taber 0-3 til Huddersfield.

 

Hvordan har jeres transfervindue været indtil videre?

Lidt skuffende, vi har kun købt en og det er Riedewald, og så har vi lejet to Loftus Cheek (Chelsea) og Fosu Mensah (Man Utd) hvilket er glimrende, de var begge vores to bedste imod Huddersfield, men det er endnu engang kortsigtet, og de er nok tilbage i deres klubber efter sommerferien.
Vi mangler i den grad spillere som passer ind i De Boers system, og jeg tror på vi lander 2-3 spillere før vinduet lukker.

Vi skal have os en ny keeper da Hennessey ikke er stabil nok, og så skal vi have os en ny højre back da Ward ikke holder niveau mere. Til sidst tror jeg vi lander en angriber da vi ikke har noget alternativ til Benteke som i øvrigt heller ikke passer ind i systemet. Der er selvfølgelig en masse andre steder vi også mangler, men de tre positioner tror jeg er vigtigst i denne omgang.

 

Hvad gik galt i åbningskampen mod Huddersfield?

Kort sagt alt, systemet fungerede slet ikke, og spillerne var slet ikke klar til at skifte til 3-4-3, derudover var Huddersfield også en smule heldige, sejren var fortjent nok, men slet ikke så stor som 0-3

 

Hvad tror du er ændret til lørdagens kamp på Anfield?

Frygter lidt at der kun er ændret på et par positioner, men håber på han går til en 4-3-3, hørte Mediano PL forleden, og der fortalte Christian Poulsen, at han ikke spillede 3-4-3 under De Boer i Ajax, så forhåbentlig går han tilbage til en firekæde, som vi har spillet de sidste mange år. Desværre er Zaha ude i 4 uger, og han er klart vores bedste spiller, så måske Lokilo en ung akademispiller får debut fra start.

 

Hvad tror du weekendens opgør mod Liverpool ender?

Jeg tror desværre vi taber, det siger alt fornuft. Mine to håb er at i ikke ser gode ud bagved, og vi har haft et godt tag i jer de sidste mange sæsoner.
Mit bud er 3-1

 

Stor tak til Anders Hald for at gøre os klogere, og held og lykke i den kommende sæson til de stribede fra Selhurst Park. 

 


Hvordan tror du lørdagens kamp ender? Stem herunder:

 

 

 

 

 

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere