Login

Danske Liverpool kvinder og deres passion
  • Skrevet: 12 september 2017

 

Hvordan er det nu det er med kvinder og fodbold? Har de forstand på spillet overhovedet, ved de at bolden er rund og ikke firkantet? Er der noget om, at 'der er så meget kvinder ikke har forstand på'? 

 

I LFC's danske fangrupper, findes der ret mange kvindelige supportere, og alle føler de sig som en del af den danske familie. 

 

Du skal nu møde Lene, Carina, Trine, Karen, Rie og Alberthe. Seks helt almindelige danske kvindenavne, der bor på tværs af hele landet. 

 

På redaktionen har vi nemlig opsøgt disse seks kvinder, der alle hævder at have Liverpool Football Club helt inde under huden, til en snak om det at holde med Liverpool FC som kvinde. 

 

Samtidig har vi forsøgt at belyse om det virkelig kan passe, at der i 2017 stadig findes en kultur hvor mænd er lig fodbold og hvor kvinder er lig køkkengryder. 

 

Vi har ramt en bred målgruppe af disse hunkøn og alderen svinger fra blot 22 år til flotte 61 år. De kommer fra vidt forskellige baggrunde og kulturer, men har alle kærligheden til og for vores røde helte, tilfælles. 

 

Vi har for eksempel konsulteret alders-dronningen, den 61 årige Lene Kjellstrøm Lylov fra Odense. Hun kommer næsten hver gang det er matchday på Old Irish Pub i Odense, hvor LFC Denmark Familys fynske afdeling holder til

 

Hun blev fodboldfan længe før der fandtes fjernsyn i stuen i sit barndomshjem og da hun var 10 år gammel og forældrene fik købt deres første tv i sort/hvid-format, var det ofte Liverpool man hørte om i fodboldresultaterne, da de dengang hjemtog pokaler på stribe. Da DR's Sportslørdag startede i 1969, var det derfor meget oplagt, at Lene blev fan af netop Liverpool. 

 

I Herning bor Carina Andersen på 45 år. Hun er også glødende rød og er ligesom Lene, også en flittig gæst på Old Irish Pub - dog bare i Herning. Hun er selv kontrollør på danske fodboldstadions og får derfor ikke set LFC så ofte som hun gerne ville. Hendes fascination kom også i forbindelse med de berømte dong-dage på Sportslørdag, som hun ofte sad og så sammen med sin mor og morfar. 

 

I stationsbyen Hvalsø i Lejre Kommune på Sjælland, befinder den 39 årige Trine Valentin sig: Hendes kærlighed til klubben på Merseyside stammer tilbage fra den sidste halvdel af 80'erne, hvor Trine endnu ikke var fyldt 10 år. Her sad hendes far - der naturligvis også holdt med Liverpool - og brølede om kap med kommentatorerne på tv. Det smittede - og op igennem 90'erne blev der mere og mere af Liverpool i Trine. Fuldblodsfan blev hun i forbindelse med FA Cup finalen den 12. maj 2001 mod Arsenal, hvor Michael Owen dukkede op som en trold af en æske og baskede to sene scoringer ind på Millennium i Cardiff. UEFA Cup finalesejren mod Alavés (5-4, red.) bare fire dage senere på Westfahlen i Dortmund, satte blot en tyk streg under det der skulle blive hendes livs fodboldkærlighed. 

 

To andre kvinder fra Odense, nemlig 35 årige Karen Enkebølle Rasmussen og 27 årige Rie Mathisen Hansen, holder ligeledes med Liverpool:

 

Som med Trine i Hvalsø, var det også i Karens tilfælde, hendes far der i første omgang var årsagen til hendes interesse, fordi han som så mange andre dengang sad og så Sportslørdag. Hun lagde dog ikke ud med Liverpool som favoritklubben, men derimod Newcastle med Alan Shearer på holdet. Senere tabte hun dog hjertet til de røde, da hun var på studietur i England og da ham, der senere viste sig at skulle blive hendes svoger, og som hun har kendt siden hun var 12 år gammel, også var rød, så var der ingen vej tilbage omkring århundredeskiftet. 

 

Rie, der selv var aktiv fodboldpige og ved siden af hjalp til på Odense Stadion, blev Liverpool-fan efter VM i 2006 som 16 årig: På skærmen var der en spiller der satte sig fast i hendes ung-pige-hjerte. Han var den smukkeste skabning hun nogensinde havde set. Blondt hår, fregner og en tryllekunstner med bolden: Fernando José Torres Sanz, spillede sig ind i Ries hjerte det år. Hun begyndte at studere ham og fulgte hans vej fra Atlético Madrid til Liverpool og det resulterede i, at hun blev Liverpool fan og uddyber: 

 

- El Niño var min første ”helt”. Jeg havde aldrig set en så ung spiller være så talentfuld med en bold før. Jeg så mange interviews med Torres og det var tydeligt for mig at, efter hans ankomst til Liverpool, at han og Steven Gerrard havde et specielt bånd - og derefter blev Steven Gerrard blev min ultimative helt for Liverpool. Der er aldrig nogen der kommer til at tage hans plads, i mine øjne, og han er, for mig, den ultimative Liverpool-spiller, i den tid jeg har fulgt dem. 

 

Helt oppe i Aalborg sidder den blot 22-årige Alberthe Gregersen. Hun er sandsynligvis nok et kendt navn hos flere af vores læsere, eftersom hun er datter af en af grundlæggerne af LFC Denmark Family, nemlig Kenneth Gregersen. Dermed har man også svaret på hvorfor Alberthe blev fan af Liverpool. Farmand står dog ikke alene med den ære. Steven Gerrard var den anden. Spilleren med 8-tallet på ryggen var den spiller hun først fik øjnene op for, da hun som 13-årig for alvor tog LFC til sig, i forbindelse med Champions League-kampen på Anfield mod Arsenal i april måned 2008.

 

 
Alberthe Gregersen i forgrunden (tv.) på Old Irish Pub i Odense sammen med en veninde.


HELTENE 

 

Fælles for disse kvinder er Steven Gerrard, som en af deres største helte igennem tiderne. Dog lige med undtagelse af Carina i Herning, der egentlig ikke for alvor har nogen helte, men mest af alt er til hele Liverpool. 

 

Både Lene Kjellstrøm, Trine Valentin og Karen Enkebølle Rasmussen nævner også Steven Gerrard i deres top 3 over deres største helte. 

 

Karen nævner endda Captain Fantastic som den ultimative, hvor ingen andre kommer op i nærheden af ham. Hun erindrer dog også dagene med "The Spice Boys" i form af Jamie Redknapp, Robbie Fowler, Steve McManaman og Jason McAteer. 

 

Lene rangerer dog en anden spiller helt ind i toppen, nemlig good old Phil Neal, den yderst troværdige højreback med hele 11 sæsoner i klubben:

 

- Phil Neal, fordi han er en af de mest succesfulde spillere som har vundet så meget og som stadig gør meget for klubben. Jeg har været til to arrangementer, hvor han har været i Danmark - og han er fortsat en vigtig ambassadør for klubben. Jeg er stolt over at være fotograferet sammen med ham og har dette billede på som profilbillede på min Facebookprofil. 

 

Lene Kjellstrøm Lylov i fint selskab med Phil Neal
Lene Kjellstrøm Lylov her i fint selskab med legendariske Phil Neal.

 

Lene var også meget pro vores 'Great Dane' Jan Mølby, der havde en flot karriere i Liverpool og var en dygtig midtbanespiller med et fantastisk skud, overblik og sikker straffesparkskytte.

 

Trine Valentins helt store helte, foruden Gerrard, var Michael Owen og Robbie Fowler. Owen som ham der inspirerede hende til at se fodbold og Fowler for sin 'fuck jer'-attitude samt de mange lækre kasser fra our God. 

 

Alberthe Gregersen var vild med Luis Suarez:

 

- Han er den bedste spiller jeg nogensinde har set i rødt. Han var anti-Man United, den bedste spiller i PL og han gav os håbet om et mesterskab. Jeg kan stadig huske, at man måtte grine, fordi manden simpelthen var så latterligt god. Hans arrigskab syntes jeg egentlig var en charme. Jeg elskede den måde han gjorde alt for at få en sejr i hus på, koste hvad det ville, præcis sådan som vi fans ønsker det. Det fik mig til at føle, at han forstod mig. 

 

Hun kan ikke umiddelbart pege på en tredje spiller og i stedet vælger hun at gå med Liverpools nuværende og yderst populære manager, Jürgen Klopp. Alberthe tror fuldt og fast på, at netop Klopp er manden der igen kan bringe mesterskabet til LFC og som kan tilføre det som mangler. Hun synes det er fantastisk at se den glæde og optimisme han udstråler og mener nærmest at han er den 12. spiller på Liverpool-holdet. Han trækker alt op og er skabt til Liverpool, ligesom Liverpool er skabt til ham. 

 

DRØMMEN OM ANFIELD 

 

Inden dette års udgang har alle seks kvinder været i Liverpool og de fem af de seks har endda været inde på selve Anfield for at se Liverpool FC i levende live. 

 

Rie Mathisen Hansen skal derover første gang til kampen mod WBA onsdag den 13. december og får dermed sin livslange drøm opfyldt. Noget hun naturligvis ser helt enormt meget frem til. 

 

Karen Enkebølle Rasmussen har været i Liverpool, men har ikke været inde på selve Anfield. Det skete på den føromtalte studietur, nærmere bestemt den 9. april 2000: 

 

- Liverpool spillede hjemme mod Tottenham og vi havde desvære ikke billetter til kampen, men jeg kom sammen med tre andre ind på The Park (berømt sportspub, beliggende lige overfor stadion, red.) op til kampen - og var der både før, under og efter. Den stemning og oplevelse, gjorde så stort et indtryk på mig, at den aldrig har sluppet mig. Jeg kan huske at jeg tænkte, det her er noget helt unikt. Den følelse har jeg oplevet gentagende gange efter, i vores egen lille Liverpool-familie på 2. salen på Old Irish Pub, både til vores fester hvor der kommer Liverpool fans fra hele landet, og meget tydeligt i 2016 mod Sevilla i Europa League-finalen. 

 

Karen har dog set Liverpool så sent som i sommer, hvor hun var med nede i Berlin til kampen mod Hertha og føler sig sikker på at hun snarest kommer på besøg, på det vi ynder at kalde fodboldens mekka. 

 

Carina Andersen og Trine Valentin var også i Berlin - hvor LFC Denmark Family også var på gruppetur - i den forgangne preseason og har begge været på Anfield en enkelt gang, i øvrigt begge med deres debut her i 2017. 

 


Trine Valentin fra sommerens tur til Berlin omgivet af sin kæreste (yderst th.) og gode venner.
 

Lene Kjellstrøm Lylov fik sin drøm opfyldt i 2013 og har sidenhen også været på det nye Anfield, nemlig sidste år i oktober. Et besøg hun tydeligt husker: 

 

- Vi vandt 2-1 over West Bromwich. Det var på det nye fantastiske stadion og hvor vi startede i Shankley Lounge, tog elevatoren op til vores pladser en time før kampstart og bare sad og nød hvor flot det nye stadion så ud. Det var en fantastisk oplevelse at være med til at synge "You'll Never Walk Alone" sammen med ca. 54.000 andre fans. 

 

På trods af at være den yngste i vores kvindelige felt, så er Alberthe Gregersen den af kvinderne, der har været afsted på Anfield flest gange indtil videre, nemlig til hjemmekampe mod Arsenal, Aston Villa og Manchester United. Hun har også set dem hele seks gange på udebane i PL. Tre gange og med tre sejre til følge over Chelsea på Stamford Bridge, en enkelt gang på Craven Cottage mod Fulham, ditto på Loftus Road mod QPR og bedste minde af alle: 3-0 sejren på Old Trafford i marts 2014, hvor Gerrard scorede to gange og Suarez en enkelt gang. 

 

FORDOMMENE 

 

Som man siger i kønsforskningen: Fodbold er en heteronormativ kultur. Der er mænd, og så er der alle de andre lavere væsener. Fodbold er en sport, der defineres ud fra en maskulin målestok. Mænd, siger man, er simpelthen bedre end kvinder til både at spille, tale om og tænke fodbold. Mænd kan operere i avancerede talformationer. Det kan kvinder ikke. Og hvis de kvindelige spillere eller fans oven i købet drister sig til at se kønne ud, vil de fleste mænd instinktivt mene, at de burde spille beachvolley i bikini eller være dem der scores med hjem for en enkelt nat i stedet for. 

 

En ting er de kolde facts indenfor kønsforskning, men hvad oplever kvinderne selv omkring kulturen og særligt kulturen om at kunne tale med og tænke? 

 

Carina Andersen oplever at mange mænd har det svært med kvinder og fodbold, for som hun siger: - Vi er bedst til blot at holde mund og hente øl.

 

Hun har ved flere lejligheder oplevet at stå i en flok og snakke fodbold. Hvis hun kommer med inputs eller holdninger, så bliver hun enten ignoreret eller bliver set ned på, som var hun en idiot: 

 

- I en sådanne situationer får nogle mænd lyst til at "teste" min viden, og det er ofte totalt nørdede spørgsmål de stiller, som jeg failer på i 9 ud af 10, og så får jeg blikket og en let hovedrysten.

 

- Det er ikke en særlig rar fornemmelse, men mænd og deres fodbold - det er ofte en kærlighed på højde med deres kærester eller koner og nogle gange endda højere, siger Carina. 




Carina Andersen foran den berømte ordlyd på "You'll Never Walk Alone".

 

Også Rie Mathisen Hansen har oplevet denne tendens: - Jeg oplever at jeg skal bevise, at jeg rent faktisk er fan og at jeg har lidt viden på området, hver gang jeg fortæller om mit tilhørsforhold til Liverpool. Der er, næsten altid, en skepsis overfor det at være kvinde og gå op i fodbold.

 

- Jeg arbejdede på et tidspunkt på Sharks Pool House i Odense, hvor vi viste mange kampe. En gæst mente at det var hysterisk morsomt at jeg som kvinde gik op i fodbold og nedværdiggjorde mig for mine holdninger og meninger, for som han sagde, så var den eneste grund til at jeg så det, ”de pæne mænd i små shorts” og ”for at få opmærksomhed fra fyrene på baren”.

 

- Jeg havde heldigvis en skøn barchef der tog mig i forsvar og spurgte, om jeg ikke ville fortælle herren hvilke spillere der var på banen på det pågældende tidspunkt. Da jeg havde gjort det, sagde han undskyld og gik sin vej. Jeg stod dog tilbage med en tom fornemmelse, for igen skulle jeg bevise, at jeg rent faktisk var fan. De seneste par år har jeg heldigvis ikke oplevet den samme skepsis og det er befriende, at jeg kan få lov til at tage ind og følge det hold jeg holder af, uden at blive skulet til fra de andre mænd eller fans på baren. 

 

Tilbage på Sjælland, oplever Trine Valentin ligeledes de samme tendenser: 

 

- Det er sket flere gange, at jeg har oplevet mænds fordomme om kvinder og fodbold. Jeg oplever det primært i debatter på nettet og husker bedst en situation, hvor jeg blev kaldt United-fan af en anden Liverpool-fan på det grundlag, at kvinder jo kun kendte til Manchester United i Danmark. Også fraserne "kvinder og fodbold" eller "kvinder skal gå op i håndbold" har jeg hørt et par gange eller ti. Jeg ser det som en udfordring, hvis mænd ikke tager min interesse for fodbold seriøst. Men jeg bliver samtidig også rigtig provokeret af det, siger Trine Valentin, der ofte kommer i Family-miljøet på Café Ludwigsen i København sammen med sin kæreste, der ligeledes er Die Hard LFC-supporter. 

 

Alberthe Gregersen mener, at man altid vil blive undervurderet som kvinde, på sin viden omkring fodbold. Hun føler egentlig at der er respekt nok for hendes meninger, men føler også at mænd først lige skal regne ud, at hun rent faktisk ved hvad hun taler om:

 

- Det er ofte, at jeg får sætningen "jeg troede da ikke du vidste så meget om fodbold" smidt i hovedet - og min far har også fortalt mig, at hans venner er overraskede over min viden.  

 

- Det er faktisk irriterende, da jeg ved, at jeg går mindst ligeså meget op i min fodboldklub som mændene gør. Tilmed ved jeg også mindst ligeså meget, og jeg har også mindst ligeså mange følelser med i det. Desværre skal man altid bevise, at man er lige så glad for fodbold og for Liverpool, som de mener at de selv er det, hvilket selvfølgelig er trættende til tider. 

 

- Jeg har også prøvet at give udtryk for problemet, men det er til stadighed svært at se fra deres side. 

 

Karen Enkebølle Rasmussen, der i øvrigt er i bestyrelsen hos fanklubben i Odense, har også oplevet at måtte kæmpe lidt for mændenes respekt, i hvert fald tidligere. Hun tror at det generelt er mere vanskeligt for en kvinde at komme ind i gruppen og blive "en af drengene”, noget hun selv oplevede da hun første gang kom helt alene for at se Liverpool, i fanklubben i Odense, hvor hun overhovedet ikke kendte andre. Hun oplever dog nu en ganske fin respekt om sin person og i dag tænker hun aldrig over det, fordi hun nu kender dem alle sammen.




Karen Enkebølle Rasmussen har skabt respekt omkring sig selv på pubben i Odense
 

I bund og grund er det faktisk kun Lene Kjellstrøm Lylov af vores adspurgte, som oplever eller har oplevet det lidt anderledes:

 

- Jeg har gennem årene snakket fodbold med mange især mandlige kolleger og senest i fanklubben i Odense og jeg har faktisk altid følt der har været respekt for mine meninger, selvom jeg er kvinde. 

 

Lene har næsten altid kun fået positive tilkendegivelser om at hun som kvinde, også kan være en passioneret fan af en fodboldklub. Hun mener selv at det måske har noget med hendes alder at gøre. 

 

LÆKRE MÆND I SMÅ SHORTS OG FLOTTE BEN 

 

Kan kvinderne sige sig helt fri fra og for, at de ikke også kigger efter lækre fodboldspillere? 

 

Både Karen Enkebølle Rasmussen og Rie Mathisen Hansen indrømmer gerne at der er, eller for deres vedkommende, har været, noget om snakken. 

 

Karen startede jo ud med at supporte Newcastle og medgiver at Alan Shearer så sød ud. Fra Rie har vi tidligere hørt om sin lidenskab og passion for Fernando Torres og hun indrømmer blankt, at Torres' udseende da også spillede ind. Begge mener dog også, at det ikke eksisterer i dem længere og at de i dag er fans, udelukkende på grund af fællesskabet og passionen til sporten og klubben. 

 

Hverken Lene, Trine, Carina eller Alberthe mener at det er korrekt, at kvinder der ser fodbold, kun ser det på grund af mulige lækre mænd. Tværtimod. Iblandt deres veninder der også har interesse i Liverpool eller fodbold generelt, så er det ikke spillernes udseende der gør det. 

 

STØRSTE ØJEBLIKKE MED LIVERPOOL 

 

At kvinder - ligesom mænd - også rent følelsesmæssigt kan have svært ved at styre sig selv og de emotionelle øjeblikke, når det kommer til Liverpool FC, deres resultater, trofæer, vilde kampe og præstationer, er vores seks hunkøn et stærkt bevis på. 

 

Oplevelserne er mange, men de fleste af dem var ikke født endnu eller for alvor blevet supportere af The Reds, da man op igennem 70'erne og 80'erne dominerede ligaen og vandt mesterskaber på stribe. 

 

For de to yngstes vedkommende; Alberthe og Rie - er den største oplevelse Liga Cup-triumfen på Wembley i 2012, hvor LFC med møg og besvær slog Cardiff efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. 

 

Rie nævner dog i den sammenhæng også Alberthes far, da hun skal pege på et andet stort øjeblik:

 

- For mig personligt, var det faktisk en stor dag, da den daværende formand i Odense fanklubben, Kenneth Gregersen var forbi på Sharks Pool House i 2013. -Der blev snakket fodbold som altid og jeg forholdt mig tavs indtil jeg blev spurgt til om jeg fulgte med i fodbold. Hertil måtte jeg fortælle at det gjorde jeg og at jeg var stor Liverpool fan. Kenneth lyste op i et stort smil og fik mig med det samme meldt ind i fanklubben og inviteret mig med på Kick Off hvor LFC-fans i Odense havde stamsted dengang. -Siden den dag har jeg fulgt mine drenge på banen sammen med mine fellow fans herhjemme og jeg elsker hvert øjeblik sammen med dem alle sammen.

 

Rie Mathisen Hansen iført den røde trøje

 

Lige netop det minde er meget sigende og et flot bevis for hvor sammentømret danske fans af den mest vindende klub i engelsk fodbold, er. Det er sætninger som disse, der kan give os andre gåsehud. Den gåsehud kun vi som Liverpool-fans kender til. Andre fans af andre klubber, der ynder at hade Liverpool, vil påstå at det så står skidt til, hvis det kan være et højdepunkt, men vi er bare tilbage ved, at Liverpool-kulturen er noget ganske særligt. 

 

For andre, som Trine Valentin og Carina Andersen, fylder Champions League-miraklet i Istanbul i 2005 som det største de har oplevet: 

 

Trine uddyber: - Da Jerzy Dudek tager straffesparket fra Shevchenko brød jeg bogstavelig talt grædende sammen. -Jeg er før blevet spurgt om, hvad det største øjeblik i mit liv var, og da jeg har tre børn, undlader jeg helst at svare yderligere. 

 

En rus som kun de Liverpool-fans der oplevede kampen, kan sætte sig ind i. 

 

Karen Enkebølle Rasmussen ville også, hvis hun altså havde set kampen, have peget på Istanbul, men i stedet peger hun på EL-kvartfinalen i april sidste år hjemme på Anfield mod Dortmund, hvor først Mamadou Sakho og i overtiden Dejan Lovren, fik alle mulige vilde følelser frem i hende. En ud af efterhånden talrige kæmpe comebacks af Liverpool i store og vigtige kampe. 

 

På trods af rutinen og de mange år som fan, var Lene Kjellstrøm Lylovs største øjeblik, da hun for første gang i 2013, satte sine fødder på Anfield Road i opgøret mod Southampton. Med på turen var hendes mand - og de fik også både stadionrundvisning og museumsbesøg lagt ind. En tur der for altid vil stå indprentet som den vildeste oplevelse for hende. 

 

HILLSBOROUGH: KAMPEN FOR RETFÆRDIGHED 

 

En af fodboldverdenens største tragedier, nemlig katastrofen på Hillsborough den 15. april 1989, hvor 96 Liverpool-tilhængere omkom, fylder også en del hos kvinderne. 

 

Alle seks husker de begivenhederne eller har fået indblik i dem sidenhen. 

 

Lene Kjellstrøm Lylov siger: 

 

- Det var en forfærdelig dag, hvor jeg sad som forstenet foran fjernsynet og så det forfærdelige scenarie der foregik uden at politiet greb ind. Da jeg var på Anfield i 2013 sad jeg ved siden af en som havde mistet sin fætter i ulykken og som ventede på at retfærdigheden skulle ske fyldest. 

 

- Det gør den heldigvis nu. Tænk at så mange mennesker har kæmpet i så mange år på grund af så mange løgne fra politiets side. Det er en tragedie jeg aldrig glemmer! -Jeg har lige genset dokumentaren og det er forfærdelige billeder. Det er trist og sørgeligt at se billeder af børn og voksne der bliver mast ihjel. Vi glemmer aldrig de 96 engle, siger Lene og afslutter med et spontant, men meget passende "You'll Never Walk Alone". 

 

Trine Valentin var i 1989 blot 10 år gammel og husker mest tragedien som noget hendes forældre og særligt hendes far, fortalte hende om. Senere, og særligt efter rapporten i 2012, er hun blevet utrolig meget bevidst om vigtigheden af, at de efterladte fortjente oprejsning og undskyldninger for de anklager, der dengang blev rettet mod Liverpools fans.

 

Carina Andersen har også den største respekt for kampen for retfærdighed. Hun dyrker ikke dagen hvert år som sådan, men nøjes med at tilkendegive sin sympati til de efterladte i et øjebliks stilhed fra den travle hverdag. 

 

Som fan er Alberthe Gregersen stolt. Hun føler og har fået indsigt i at Liverpool som fodboldklub og by er kommet fantastisk ud af en sådan katastrofe, dette både politisk, etisk og menneskeligt. Hun var ikke selv født i 1989, men har skrevet en gymnasieopgave omkring tragedien, da det altid har interesseret hende. Hun synes at informationerne om Hillsborough har været meget svage og der har indtil i dag, været en masse sorg og følelser, fordi folket ikke kunne få fred. 

 

En anden der ikke var født dengang, er Rie Mathisen Hansen. Hun har dog læst om tragedien, da hun tilbage i 2007 fik læst op på Liverpools historie. Som i dag, forstod hun heller ikke dengang, hverken hvordan det kunne få lov at ske, men heller ikke mediernes måde at dække hændelsen på. Da der så i 2012 blev kastet nyt lys over sagen blev hun decideret arrig: 

 

- At man som politikere og som samfund kan gå i så små sko og skyde skylden videre på andre, civile, uskyldige fodboldfans som selv har været utrolig mærket af hele situationen, det er forkasteligt! Sidste år, hvor der endelig faldt dom i sagen, følte jeg en lille følelse af retfærdighed og lettelse. Jeg mener dog at det er umenneskeligt meget for sent! - 27 år er alt for lang tid! 

 

Om man vil det eller ej, så hører Hillsborough med i Liverpools historie og er bestemt med til at markere de stærke følelser for fodboldklubben og for byen. Som alle andre er det dog ikke flere af den slags hændelser vores kvinder her håber på skal forbinde fremtiden med Liverpool Football Club. 

 

De både tror og håber på, at de stadig er i live, når Liverpool vinder deres næste mesterskab. Alle er de optimistiske, på trods af at det er over 10.000 dage siden, at Alan Hansen sidste gang som Liverpool-kaptajn løftede mesterskabspokalen - omkring et snarligt mesterskab til den røde del af Beatles-byen. 

 

Som konklusion, hvis vi tager disse kvinder til indtægt og garant for den generelle tilgang som kvindelig dansk fan af Liverpool FC, må man fastslå, at der absolut ingen forskel er på de mandlige og kvindelige røde. 

 

Det må sandsynligvis være hævet over enhver tvivl, at man som kvinde i et eller andet omfang skal 'bevise sig' først, inden man for alvor accepteres som ligeværdig, men når det er sagt, bør enhver mand dog samtidig anerkende i en moderne fodboldtid, at kvindelige supportere har ligeså mange holdninger og meninger som mænd, at de helt sidestillet har lige så mange følelser med i det som herrerne og at deres viden og indblik er ligeså stor. 

 

Nuvel, der vil, som Carina Andersen var inde på, altid være nørdede mænd, der ved alt om historien - men hvem siger ikke også at der sidder kvinder derude, der rent faktisk har et større indblik i klubben end hvad man lige umiddelbart går og tror... 

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere