Login

EFTER GERRARDS KARRIERESTOP: TOP 5 LISTE
  • Skrevet: 27 november 2016

I dødvandet på legenden Steven Gerrards endelige stop som aktiv fodboldspiller, rejser de samme spørgsmål sig, som de gjorde i sommeren 2015, hvor Gerrard drog på udlandseventyr i det amerikanske – efter 17 år i Liverpool trøjen: Er Gerrard den største LFC-spiller nogensinde? Nogle mener klart ja, andre væver lidt mere – men alle anerkender ham dog som værende en top 3 Liverpool spiller gennem tiden, også undertegnede. 

Lad os tage en drøftelse af hvilke spillere der igennem tiden har været de bedste for The Reds, målt på alt fra personlighed, over evner på banen, betydning for klubben i den eller anden tidsperiode samt hvilke oplevelser de hver især har givet os som fans af verdens bedste fodboldklub. 

Der er ligeså mange meninger om Liverpools top 5 spillere siden fødslen i 1892, som der er Visa-forbrugere på Black Friday, dagen efter den årlige Thanksgiving. 

Her kommer mit bud: 

 

  1. Luis Suarez
    artikel-suarez

 

Ankom fra Ajax Amsterdam i 2011 og forlod os i 2014 til fordel for Barcelona, efter 133 optrædener i den røde trøje. 

Måske en lille overraskelse på sådan en top 5 liste over alletiders bedste Liverpool-spillere. I forhold til resten af listen, er der ikke ligefrem tale om en spiller med de samme antal mange optrædender og over en mangeårig periode. 

Men han kommer med alligevel, primært for sine individuelle færdigheder – som vel ingen andre LFC-spillere på noget tidspunkt for alvor har matchet. Han åd omtrent forsvarsspillere til morgenmad, både metaforisk og bogstavelig talt, i løbet af sine tre sæsoner på Anfield og for at fortsætte ordspillet, var han en dæmon i sin personlighed men havde en engels ‘touch’ på bolden, fantasi som en troldmand og færdigheder som et geni. Selv på dage hvor det gik ham mindre godt var han faktisk god, tårnhøje bundniveau, aldrig skadet og når han for alvor foldede sig ud, var han ustoppelig. 

Tag en tur tilbage til 13/14 sæsonen med Suarez. En sæson han kronede med Årets Spiller-prædikat i hele to afstemninger, efter en indledning på sæsonen hvor han endnu engang afsonede en lang karantæne for at ikke at spise med kniv og gaffel. Han var sønderknust da mesterskabet glippede og havde det ikke været for ham, havde Liverpool ikke engang været tæt på i den sæson, hvor han også blev topscorer. 

Anfægtet af endnu en bide-episode under VM i sommeren 2014, smuttede han til Barcelona – og jeg tvivler på at der nogensinde kommer en topangriber som Suarez til Liverpool igen. 

 

  1. John Barnes

    JOHN BARNES - LIVERPOOL LIVERPOOL 4 NOTTINGHAM FOREST 1 MERCANTILE CFEDIT 8/88 PIC:ACTION IMAGES

 

Ankom i 1987 fra Watford og forlod os i 1997 til fordel for Newcastle, efter i alt 407 optrædener i den røde trøje. 

Det blev aldrig til de samme præstationer på det engelske landshold igennem 79 optrædener, som det blev hos Liverpool – men her skal jeg til gengæld love for at ‘Digger’ viste kvaliteter der bringer ham helt op i dette felt. 

Barnes var et bæst. Teknisk var han fremragende, stærk som en okse, glimrende afslutter, dygtig med begge fødder selvom venstreskøjten var eminent, afleveringerne sad lige i skabet både med bolden i løb eller når han stod stille. Han kunne udenfor banen faktisk også både danse og rappe, noget han havde fra sine som jamaicanske rødder og som gjorde ham til publikumsfavorit på Anfield. 

Den sidste tid i klubben så man en aldrende Barnes, der døjede med en del skader og med en vaklende hastighed i spillets facetter, hvilket bragte ham ind i den dybe rolle som playmaker, efter ellers i årevis med speed og finurligheder, tricks og driblinger, havde rundbarberet den ene højre back efter den anden ude på sin venstre kant. 

 

  1. Ian Rush
    artikel-ian-rush

 

Ankom i 1980 fra Chester og forlod os i 1996 til fordel for Leeds, efter 660 optrædender i den røde trøje. Han havde undervejs en afstikker til Juventus i en kort periode. 

Waliseren med det lille finurlige overskæg, var dødbringende! 346 kasser i alle turneringer for de røde, taler om en sand målnæse der aldrig kommer igen. Som 18 årig blev han nappet for næsen af andre storklubber af den legendariske Bob Paisley og efter at have lært ‘The Liverpool Way’ så han sig ikke tilbage og bombede mål ind på stribe de næste mange år. 

Hans partnerskab i front med særligt Kenny Dalglish, var ganske enkelt fremragende. Han var altid ‘on fire’ og stod ofte korrekt placeret, men hvad bedre var, så scorede han ganske mange mål efter fremragende opspil, han selv havde medvirket i. 

Han røg af sted til det gamle Stadio Comunale og Juventus i byen Torino i 1987, men kun et års tid efter, var han tilbage på Anfield, hvor han igen fik gang i både karriere og scoringerne – hvilket i grove træk varede frem til fodboldtilværelsens efterår i 1996. 

 

  1. Steven Gerrard
    artikel-stevie

 

Han kom op fra akademiet i 1998 og forlod os i 2015 til fordel for LA Galaxy, efter 709 optrædener i den røde trøje. 

Captain Fantastic. Vores alles Kopite. Født og opvokset i Huyton, bolddreng, supporter af og ungdomsspiller i klubben. En mand der netop har lagt støvlerne på hylden efter en smuk karriere, der med undtagelse af det seneste års tid, altid har foregået hos Liverpool FC. 

Manden med de afgørende scoringer så mange gange på så mange forskellige store scener, som nærmest ene mand fik genoplivet sit hold i ‘Miracle of Istanbul’, som tordnede en scoring ind i Cardiff i en FA Cup finale hvor det så sortest ud. Ham der har leveret et utal af de så velkendte ‘screamers’. En Messias for Liverpool igennem sine 17 år på førsteholdet. 

Gerrard var dog meget meget mere end blot en fremragende fodboldspiller og en fantastisk målscorer. Han var den drivende kraft på alle de Liverpool hold han spillede på, uanset øvrige spilleres styrke.  

En komplet All-Round type. Han kunne aflevere, tackle, skyde, var hurtigopfattende og havde en outstanding teknik – ligesom han var den spiller der qua sin blotte tilstedeværelse på banen, gjorde alle andre bedre. 

Udenfor banen, var han tro mod sin by, mod sin klub. End ikke Abramovich’ penge kunne i sidste ende lokke ham væk fra Melwood og sit elskede Anfield. En uddød race i internationalt topfodbold efterhånden. Et hjerte så stort for sin klub, ser vi (nok) aldrig igen. 

Eneste minus, er vel det eller de manglende mesterskaber, som det aldrig lykkedes Gerrard at hjemføre. Alle øvrige trofæer fik han æren af at løfte, men det allervigtigste manglede – og alene af den årsag er han ‘kun’ placeret på denne listes 2. plads. 

 

  1. Kenny Dalglish
    artikel-kingkenny

 

Ankom i 1978 fra Celtic og stoppede karrieren i 1990 efter 515 optrædener i den røde trøje. Fra 1985 til han stoppede var han spillende manager for LFC. 

Verdens bedste nummer 7. King Kenny!

Manden der på en fodboldbane kunne forudse ALT hvad der ville ske, længe før det skete. Det siges om verdens bedste fodboldspillere, at de er i stand til at forudse hvad der vil ske før de overhovedet har modtaget bolden. Ligesom de er i stand til visuelt på forhånd at vide hvad de skal gøre med bolden bagefter. Dét var Kenny Dalglish en sand mester i. Han var simpelthen en fryd på en fodboldbane! 

Han hjemtog 6 mesterskaber med Liverpool, heraf 3 som spillende manager. Hans mange scoringer, hans evne til altid at være flere skridt foran sin direkte modstander, gjorde ham ganske enkelt til den største i Liverpools historie.

Hans store indsats for klubben i årene efter Hillsborough har også medvirket kraftigt til at gøre ham legendarisk. En ener, både på og udenfor fodboldbanen. 

 

Hvem er glemt? 

 

Hvem var tæt på at knibe sig ind i top 5? 

For mig var spillere som Jamie Carragher, Robbie Fowler, Kevin Keegan, Alan Hansen og måske endda Graeme Souness (udelukkende for sine fodboldkvaliteter), ikke langt fra at klemme sig ind. 

Det handler naturligvis om generationer, og da undertegnede er født i 70’erne – er det sparsomt hvad jeg ved om og har set til spillere som Ian Callaghan, Roger Hunt, datidens Gerrard i form af Emelyn Hughes, Billy Liddell og Steve Heighway og keeperne Ray Clemence samt endnu tidligere også Elisha Scott. 

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere