Login

LIVERPOOLS FORVANDLING UNDER KLOPP
  • Skrevet: 21 december 2016

Vi nærmer os stille og roligt første halvdel af Premier League sæsonen 16/17, og hvilken sæson indtil videre af de røde fra Merseyside. Jürgen Klopp har forvandlet et hold, som havde svært ved at følge med i top 4, til et hold, som nu måske bejler til mesterskabet i England.

Hvad er så grunden til at Liverpool har taget dette ryk, som virker stabilt?

 

MANDSKABSBEHANDLINGEN OG TAKTIKKEN

Vi har fået en af de dygtigste managere, som er på markedet i øjeblikket. Det viser Klopps resultater fra Dortmund. Klopp har, sammen med sin stab, allerede sat sit klare præg på klubben og styrket rammerne og træningsmiljøet omkring holdet. Kort sagt – alt foregår mere professionelt i dag. Der er ingen tvivl om, at inden Klopp satte sin signatur på kontrakten, havde han en række krav til klubbens ejere om bl.a. hvem bestemmer transferpolitikken. Der bliver nu kun købt spillere, der passer til hans spillestil.

Jürgen Klopp overtog en trup sammensat af primært Brendan Rodgers. Der har naturligt været en del udskiftning, men kigger man på holdet, så er det stadig spillere fra den tid, som er blandt de bærende kræfter (Lallana, Coutinho, Firmino, Henderson m.fl). Rodgers skal derfor have ros for at have skabt en moderne trup, som kan omstille sig til forskellige spillestille.

En af Klopps klare styrker er uden tvivl hans mandskabsbehandling. Derfor er det også lykkes ham at løfte den overtagede trup tilsat et par nye profiler til et højere niveau. Klopps mandskabsbehandling kommer til udtryk på banen i form af spilleglæde og vilje, som man ser i offensive løb, aggressivt pres, genpres og ikke mindst den vindermentalitet, som er tilbage i truppen. Spillerne respekterer en manager med det CV. Jeg er sikker på, at når spillere efter kampen får et kram fra Klopp, så har det en gavnlig og positiv effekt på holdet.

Klopp benytter som de fleste toptrænere et spilsystem med mange linjer i spillet. Det vil sige, at der gennem et fleksibelt 4-3-3/4-2-3-1-system skabes mange muligheder for at lave pasningstrekanter og at spillere kan søge væk fra deres udgangsposition og ind i farlige områder.

Det giver alsidige muligheder taktisk, men stiller også store krav til spillerne. De skal ikke være for positionsspecifikke i hvert fald ikke de seks forreste og de to backs. Det vil sige, at de gerne skal kunne spille flere forskellige pladser på holdet og måske endnu vigtigere indgå i forskellige faser i kampen. Et godt eksempel er Nathaniel Clyne, der som højre back til tider nærmest spiller højre wing eller 4-kløveret Mané, Coutinho, Firmino og Lallana, som spiller med stor alsidighed og ofte bytter positioner i kampen. Dette sammensat med en masse spilintelligente løb gør Liverpool meget svære at læse for modstanderen. Man fornemmer, at mange af løbene kommer instinktivt, men på en struktureret måde efter Klopps filosofi.

 

FLERE DIRKETE BOLDE TIL FARLIGE OMRÅDER

 

I denne sæson har vores evne til at spille direkte i længderetningen centralt – fra en forsvarer eller dybtliggende midtbanebanespiller frem i rummet foran modstanderens forsvar – været et farligt våben.

For at dette skal kunne lade sig gøre, kræver det, at de offensive spillere investerer en masse kræfter i form af bevægelse foran boldholderen. Herefter har vi kunne sætte spillet med den målgivende aflevering i dybden eller aflevering på kanten, som så leverer assisten.

Dette er opskriften på mange af vores mål i denne sæson. Et godt eksempel på dette var opspillet 2-0 målet mod Middlesbrough, hvor både Mane og Lallana løber dybt og modtager bolden i fart. For at dette skal kunne lade sig gøre skal spidskompetencer hos spillerne være stor løbevillighed og speed.

 

 

 

Det kræver Klopps dynamiske og direkte spillestil, hvor det handler om, at spille fremad banen, og den modtagende spiller skal gerne været i løb i længderetningen, når han modtager bolden. Tidligere tilskrev fodboldmoden, at spillerne stationært skulle modtage bolden på foden i et meget lille spillerum med mange afleveringer inden afslutningen, men Klopp vil langt hurtigere søge dybden og afslutningen.

 

DET RIGTIGE SPÆNDINGSNIVEAU

 

Klopps spillestil stiller også store krav til, at spillerne rammer det rigtige spændingsniveau mentalt. Altså at man hele tiden er parat til at investere i løb relateret til presspillet eller offensive løb. Et godt eksempel på en kamp, hvor dette ikke fungerede, var bl.a. ved stillingen 3-1 til Liverpool ude mod Bournemouth, hvor spillerne tydeligt blev for selvtilfredse og overlod initiativet til modstanderholdet. Vi kender alle udfaldet af denne kamp. 

Alt er – som ovenstående eksemplificerer – selvfølgelig ikke rosenrødt, og Klopps har bestemt ikke et færdigudviklet hold endnu. Der er plads til forbedringer. Vores evne til at forsvare en føring hjem gennem en kompakt defensiv og hurtige omstillinger skal forbedres. De faser af kampen, hvor der bliver spillet på Liverpools banehalvdel, bliver vores defensive udfordringer udstillet. Det ses især på indlæg fra kanten og standardsituationer, hvor vores clearinger og målmandsspil er meget usikkert. Derfor er vores bedste forsvar i øjeblikket, at fastholde spillet højt på banen og generobre bolden på modstanderens banehalvdel.

Vi har allerede set begyndelsen af en øget integration af talenterne fra akademiet til førsteholdstruppen. Der arbejdes allerede med planer om at samle ungdoms- og førsteholdenes træning samme sted i stedet for adskilt på Kirkby og Melwood som i dag. Det kan der skrives en helt selvstændig artikel om.

Stemningen på det nye Anfield har også båret holdet i en positiv retning. Selvom vi allerhelst så, at Liverpool var en del af Champions League, så skal man endelig ikke underkende betydningen af, at vi ikke spiller i Europa, hvilket giver holdet og staben gode forberedelses- og restitutionsmuligheder, hvilket Klopps spillestil kræver.

Derfor er Liverpool og Jürgen Klopp et godt match. Lad os tro på en lang succesfuld rejse.

 

Seneste nyheder

KARAKTERER: WEST HAM

KARAKTERER: WEST HAM

Januar og februar 2017 var nogle sjældent trælse måneder som Liverpool-fan efter et ellers fremragende efterår i 2016. Jeg havde frygtet, at det samme ville ske i denne omgang - især efter...

Skrevet af Christian Nordenskjold

Læs mere


BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

Endnu en sejr!    28 kampe spillet. Sæsonsejr nummer 16 i PL. 9 ‘irriterende’ uafgjorte kampe og blot 3 nederlag. Det smækker os - ihvertfald midlertidigt - direkte ind på 2....

Skrevet af Martin Busk

Læs mere


BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere