Login

LOAN WATCH: KENT & CHIRIVELLA IMPONERER – MARKOVIC PÅ NYT UDLÅN
  • Skrevet: 24 januar 2017

Det er endnu engang blevet tid til at tage et kig på de spillere vi har ude på lejeaftaler i denne sæson. Denne gang vurderes spillernes sæson på vores almindelige karakterskala (1-10):

 

RYAN KENT (BARNSLEY): 7.5

20-årige Kent er på lån hos Championship-oprykkerne og har fået rigeligt med spilletid siden han kom til i sommer. Hele 29 kampe i alle turneringer er det blevet til for den energiske kantspiller, der på trods af et knap så imponerende slutprodukt, har imponeret i sin tid på Oakwell. 

I weekenden spillede Kent en af sæsonens absolut bedste kampe, da han scorede og var en evig kilde til uro i lokalderby’et mod Leeds. Barnsley vandt kampen 3-2 og tog dermed et stort skridt i jagten på en playoff-plads og spil om oprykning til Premier League. 

 

 

 

Kent snakkede i november måned om, hvordan han håber at bygge noget på sit slutprodukt. Dette er en kærkommen chance for Kent til at bygge på i resten af foråret. Personligt ser jeg ham være en spændende spiller, som med en smule medvind godt kan blive en seriøs kandidat til Liverpool-førsteholdet. Det er en spiller, der besidder mange af de styrker, som vi mangler i vores offensiv på førsteholdet uden Mané og har en direkte stil, som er yderst spændende og iøjnefaldende. 

 

DANNY WARD (HUDDERSFIELD): 8

Den walisiske landsholdskeeper har nydt stor succes i hovedparten af sæsonen mellem stængerne hos David Wagners Huddersfield-mandskab. I 26 kampe i denne sæson, har Ward indkasseret 29 mål, men alligevel kun holdt buret rent 7 gange. Seneste clean sheet kom i weekendens 2-0-sejr over Ipswich.

Ward, der skrev en ny 5-årig aftale med LFC i sommer, forventes at komme hjem til Merseyside og indgå i målmandsteamet i fremtiden. 

 

 

<> at Villa Park on August 16, 2016 in Birmingham, England.

<> at Villa Park on August 16, 2016 in Birmingham, England.

 

Fast spilletid for en topklub, der aspirerer til Premier League-fodbold i næste sæson, er dog positivt for den 23-årige keeper. Samtidig er Huddersfield under Wagner et hold med mange af de samme grundlæggende værdier som Liverpool under Klopp.

 

LAZAR MARKOVIC (SPORTING/HULL): 1.5

Det har været en svær tid for serberen siden skiftet til Liverpool. Sidste år – da Markovic var på udlån hos tyrkiske Fenerbahce – var der glimt af det potentiale, som var blevet spottet, da The Reds i sommeren 2014 valgte at betale Benfica £20m for hans signatur. Men småskader og manglende skarphed på vigtige tidspunkter gjorde, at Markovic ikke fik chancen for Klopps Liverpool i denne sæson.

 

 

MADRID, SPAIN - SEPTEMBER 14: Marcelo (R) of Real Madrid CF competes for the ball with Lazar Markovic (L) of Sporting CP during the UEFA Champions League group stage match between Real Madrid CF and Sporting Clube de Portugal at Santiago Bernabeu stadium  on September 14, 2016 in Madrid, Spain. (Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

MADRID, SPAIN – SEPTEMBER 14: Marcelo (R) of Real Madrid CF competes for the ball with Lazar Markovic (L) of Sporting CP during the UEFA Champions League group stage match between Real Madrid CF and Sporting Clube de Portugal at Santiago Bernabeu stadium on September 14, 2016 in Madrid, Spain. (Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

 

I stedet har Markovic brugt sæsonen på lån i Sporting. Her er det ikke blevet til meget spilletid for kantspilleren, der blot er startet inde tre gange i ligasammenhæng, mens det samlet er blevet til 14 optrædener og 2 scoringer. Nu har Markovic så fået ophævet sin lejeaftale er i stedet skiftet til Premier League-oprykkerne fra Hull. Alt i alt ligner det, at Markovic skal se sig om efter en ny klub i sommerferien. 

Ærgerligt at en spiller med sådan et spændende potentiale ikke ser ud til at kunne få tur i den nogen steder. Personligt havde jeg store forventninger til ham under Jürgen Klopp, men det lader ikke til at det bliver under tyskeren, at 22-årige Markovic skal forløse potentialet. 

 

JON FLANAGAN (BURNLEY): 4

Den 24-årige scouser tog i sommeren turen til Burnley, hvor han skulle forsøge at få karrieren tilbage på ret køl, efter et 19 måneders skadeshelvede, som blandt andet havde budt på to langvarige knæskader. “Flanno” har dog ikke opnået den ønskede succes hos Sean Dyches tropper, som ellers har overrasket i Premier League. 

 

 

 during the Premier League match between Burnley and Middlesbrough at Turf Moor on December 26, 2016 in Burnley, England.

during the Premier League match between Burnley and Middlesbrough at Turf Moor on December 26, 2016 in Burnley, England.

 

Indtil nu, er det blot blevet til 524 minutters fodbold fordelt på 7 kampe i alle turneringer og det er ikke tilfredsstillende for en spiller, som er nødt til at spille for at genfinde rytmen. Med Nathaniel Clyne forrest i køen og en ny, brandvarm scouser i 18-årige Trent Alexander-Arnold bagved ham i køen, er der langt til spilletid hjemme på Anfield. Derfor forventes det, at Flanno skal finde et andet sted og spille fodbold i sommerferien. 

 

ALLAN (HERTHA BERLIN): 5

Den brasilianske midtbanemand fik stor ros af manager Jürgen Klopp, da han for lige godt et år siden vendte hjem fra sit første udlån i Finland. Herefter sagde manageren, at det hele handlede om man kunne få en arbejdstilladelse til Allan, der på den måde lod til at være en del af Klopps planer i det lange løb. 

Arbejdstilladelsen venter dog på sig endnu, hvorfor man sendte den teknisk stærke midtbanespiller en tur til Hertha Berlin i Bundesligaen. Allan, der fylder 20 år i marts, fik meget kort inde i sin Bundesliga-karriere chancen på den sværeste udebane i ligaen – nemlig på Allianz Arena mod Bayern München. Siden da er det dog ikke blevet til voldsomt meget spilletid for Allan, der blot har fået 377 minutter (henover 9 kampe) på banen. 

Lige nu er han til U20-mesterskaberne med Brasilien – noget der forhåbentlig kan booste hans chancer for en arbejdstilladelse til sommer. Der er dog håb endnu for Allan i denne sæson. Forårssæsonen skal bruges på at suge værdifuld erfaring til sig, få flere minutter i benene og vende hjem til Liverpool som en bedre spiller. 

 

RYAN FULTON (CHESTERFIELD): 6

Danny Ward er ikke den eneste lovende keeper vi har ude på udlån. 20-årige Ryan Fulton har nemlig fulgt et succesfuldt udlån hos Portsmouth i sidste sæson op med en lejeaftale hos Chesterfield i League One. Her er det blevet til en fast plads i buret hos det nedrykningstruede mandskab fra Midlands. 

Fulton har spillet 27 kampe i alle turneringer og har indkasseret 49 mål. Blot 4 clean sheets er det blevet til (halvdelen af disse er faktisk kommet i de seneste to kampe). I weekenden var han på plads mellem stængerne for første gang under klubbens nye manager Gary Caldwell. Det endte med en nulløsning mod AFC Wimbledon. 

Der er fortsat håb for Fulton, der har leveret flere gode præstationer i ligasystemet allerede og var en ganske habil keeper i de år han huserede på Liverpools ungdomshold. 

 

DE ANDRE

 

André Wisdom (Salzburg): 4.5 

Er lige nu på vinterpause og vender tilbage i aktion, når ligaen sparkes igang den 11. februar. Sammenlagt er det dog kun blevet til 5 ligakampe og 11 kampe henover alle turneringer for 23-årige Wisdom i første halvdel af sæsonen. Han ligner endnu en spiller, der skal finde sig en ny arbejdsgiver i sommerferien.

 

Taiwo Awoniyi (NEC Nijmegen): 1.5

Den 19-årige centerforward var et noget mærkværdigt køb, da han i sommeren kom til klubben med et spændende ry fra diverse nigerianske U-landshold. Han blev med det samme udlånt til 2. Bundesliga uden den store succes. I denne sæson er han så på lån i Æresdivisionen og her er det i 11 kampe blevet til 0 scoringer og 0 assists. Eneste ting, der trækker ham over et 1-tal er hans 4 scoringer i blot 2 optrædener for reservemandskabet. 

En spiller uden en fremtid i Liverpool.

 

Lloyd Jones (Swindon): 6.5

Jones, 21, har været på flere forskellige udlån de sidste par år. De tidligere sæsoner er dog mere eller mindre blevet ødelagt af skader. I denne sæson har Jones dog fået bedre styr på fysikken og i Swindon (League One) er det blevet til 23 kampe i alle turneringer og to mål for centerforsvaren. 

Jones har leveret flere flotte detaljer og er en boldspillende forsvarsspiller, som kunne have været spændende at se træne under Klopp hvis ikke han havde brugt så meget tid på sidelinien de sidste par år. Det ligner et Liverpool-exit til sommer. 

 

Pedro Chirivella (Go Ahead Eagles): UB

19-årige Chirivella skiftede kort inde i januar på en lejeaftale for resten af sæsonen til bundholdet i Æresdivisionen. I weekenden blev det så til hans første professionelle scoring i sin blot anden optræden, da spanieren steg tilvejrs ved bageste stolpe og på noget utraditionel manér satte hovedet på og scorede til 1-0. Kampen endte uafgjort 1-1. 

Chirivellas Liverpool-fremtid hænger i en tynd tråd, på trods af en kontraktforlængelse sidste forår. For mig at se, har han ikke rykket sig nok de seneste 1-2 sæsoner. 

 

Adam Bogdan (Wigan/hjemvendt): 3

Startede i de fleste kampe for oprykkerne i Championship uden at imponere, inden han desværre måtte se sit udlån afbrudt af en alvorlig korsbåndsskade. Er nu hjemme på Melwood for at forberede et comeback. Dette bliver dog med sikkerhed ikke i Liverpool-trøjen. Get well soon, Adam!

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere