Login

RØD JUL - LÅGE #11: MARTIN BUSK
  • Skrevet: 10 december 2017

”Jeg blev småforelsket i Liverpool i en alder af blot 7 år”.

 

Martin Busk er en del af redaktionen her på LFC Denmark Family, hvor han blandt andet står for ”Buskelysen” – en analyse, der bringes i kølvandet på Liverpools kampe.

 

1) Hvornår og hvorfor blev du Liverpool-fan?

Det blev jeg i 1984. Det skete da jeg fik lov til at blive oppe og se semifinalen på udebane mod Dinamo Bukarest i Europa Cuppen for mesterhold. Ian Rush scorede begge mål og herefter var jeg småforelsket i en alder af blot 7 år.

 

Jeg husker svagt, at jeg glædede mig - og fik også her lov til at blive oppe for at se finalen mod Roma nede på Olympico. Roma var vist favoritter, særligt fordi de var på ”hjemmebane” og det var en vildt nervepirrende straffesparkskonkurrence som Liverpool heldigvis vandt.

 

2) Hvad er din største oplevelse som fan?

Altså, jeg hører jo til en af dem, der husker op til flere mesterskaber og de vil altid være de største. Særligt The Double-sæsonen i 1985/1986 husker jeg. King Kennys første år som manager i en yderst ung alder og med Rushie som evig farlig i front. Vi endte to point foran (N)Everton i tabellen og Dalglish hjemtog trofæet, som spillende manager, da han scorede kampens eneste mål i sidste runde mod Chelsea.

 

Vi slog også ”The Blue Shite” i FA Cup finalen på Wembley. Rush afgjorde kampen og scorede til 3-1 kort før tid. Jeg var ekstatisk. Men selvfølgelig må jeg også, som alle andre, fremhæve 2005 miraklet i Istanbul. Her var jeg i skuffelse taget hjem i pausen inde fra John Bull Pub i inde København. Halvanden time efter, lå jeg i chok og græd af glæde på gulvet i min lejlighed på Amager.

 

3) Hvad er den værste?

Klart 1988/1989-sæsonen. Sidste spillerunde, vi kunne tåle at tabe 0-1 hjemme på Anfield til Arsenal og stadig vinde mesterskabet. Det var lige netop hvad den stod, stort set indtil kampens sidste spark, hvor Michael Thomas dukkede op og scorede til 0-2. Dermed gik mesterskabet til Arsenal. Jeg var knust! Jeg kunne slet ikke forstå det. Samme år, halvanden måned før, oplevede vi Hillsborough katastrofen.

 

Ikke engang en FA Cup titel det år kunne fjerne tristheden over både katastrofen og det tabte mesterskab på måldifference i sidste spillerunde.

 

4) Hvem er din all-time favorit-spiller?

Kenny Dalglish, Ian Rush og Steven Gerrard. Jeg har svært ved at vælge.

 

Med armen vredet rundt på ryggen i ulidelig smerte der først forsvinder når jeg svarer – så bliver det King Kenny. Jeg elskede ham og det gør jeg stadig! Det er SÅ fortjent, at han nu har fået en tribune på Anfield opkaldt efter sig.

 

5) Bevæger klubben sig i den rigtige retning under Klopp – hvad er dine forventninger til de kommende år?

Jeg kan ikke rigtigt give et entydigt ja eller nej. Jeg synes Jürgen Klopp er den bedste mand til at stå i spidsen for LFC. Men jeg er bekymret for ejerne og deres manglende evne til at ville ”investere i et mesterskab”. Jeg er ikke overbevist om, at de for enhver pris vil have det mesterskab, vi har tørstet efter i snart 30 år.

 

Jeg tror dog på projektet og er overbevist om at vi har evnerne til at begå os i top fire. Men det forekommer mig, at der hvert år, vil være et andet hold, der har opgraderet deres trup, fordi mesterskabet fejlede året før. I denne sæson er det Man City, der er fornærmet over, at det lykkedes Chelsea at hjemtage mesterskabet sidste sæson og sådan er jeg bange for, at det vil blive ved, mellem de to Manchester-klubber og Chelsea. Det spærrer for Liverpool, så medmindre FSG finder pengepungen frem og krydrer Klopps evner med kvalitetsspillere, så tror jeg aktuelt ikke på, at et mesterskab ligger lige om hjørnet.

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere