Login

RØD JUL - LÅGE #12: CILLIAN MURPHY & DANIEL SICHLAU
  • Skrevet: 11 december 2017

”Jeg var i Istanbul i 2005 med min far – hvordan topper man den?” (Cillian)

 

”En Liverpool-kamp er et frirum med folk, der har hjertet på rette sted” (Daniel)

 

Denne låge byder på et dobbelt-interview med Cillian Murphy, der er medstifter af LFC Denmark Family og blandt andet aktiv i #KopCast-udsendelserne og Daniel Sichlau, der ligeledes er kendt fra KopCast. Daniel laver desuden to andre populære fodbold-podcasts, nemlig Premier League Showet og Champions League Showet, ligesom han tidligere har arbejdet på Mediano, der udgiver en række podcasts om fodbold.

 

1) Hvornår og hvorfor blev du Liverpool-fan?

Cillian:

Omkring 1998, og det er den klassiske familieindoktrinering der var i spil her. Min fars irske side af familien har altid støttet "The Reds”, og især min onkel er kæmpe fan. Han har været til fem European Cup finaler!

 

Det var før Discovery og Viaplay-æraen, og man fulgte holdet via Text TV, highlights i nyhederne og de årlige sæson-VHS’ere, som min onkel troskyldigt brændte ned og sendte over Nordsøen til mig. Nostalgi.

 

Daniel:

Jeg begyndte at få rigtig interesse for Liverpool tilbage i starten af 00'erne, men det var først i 2003-04 jeg begyndte at holde med dem. Jeg havde ikke andre Liverpool-fans i min vennekreds dengang, så det var en forholdsvis ensom oplevelse. Lykken var derfor stor da jeg fandt ligesindede ”Redmen” i gymnasiet. Vi var få, men dér kunne jeg mærke, hvad folk mener, når de siger at Liverpool F.C. er meget mere end en fodboldklub.

 

I starten blev jeg fan fordi flere spillere tiltalte mig, men med tiden er det begyndt at handle mere om de værdier, klubben er bygget på. For mig er en Liverpool-kamp i lige så høj grad et frirum i selskab med mennesker, der har hjertet på rette sted. Når der er kamp er det lige meget om du skubber en dyr slæde eller om du har nattevagter og bor i en 1-værelses. I en verden, hvor alle har travlt med at skulle skille sig ud og føre sig frem, er det rart at være helt og aldeles lige og kun have én ting for øje. Bare for 90 minutter. Det giver Liverpool-fællesskabet mig.


2) Hvad er din største oplevelse som fan?

Cillian:

Jeg var i Istanbul i 2005 med min far. Det er en tur, jeg har talt meget om i tidens løb, og efterhånden også er blevet uløseligt forbundet med. Men altså, hvordan topper man også den? Det er svært at sige, men tiden hos LFC Denmark Family har godt nok også kastet nogle vanvittige oplevelser af sig: Coutinho mod City med 400 mand på Ludwigsen, Dortmund-Liverpool på Signal Iduna efterfulgt af returkamp ugen efter på Ludwigsen med 399 mand, Østerbro Stadion i 2016. ”We see things, they’ll never see”.

 

Daniel:

Min største oplevelse var hele 2013-14-sæsonen. Der er stadig noget mytisk over den, og et eller andet sted vandt Liverpool sin selvrespekt tilbage, også selvom mesterskabet glippede.

 

3) Hvad er den værste?

Cillian:

Hodgson-æraen var ”utter shite”, Chelsea-kampen i 2014 var brutal og da vi tabte 6-1 i Steven Gerrards sidste kamp mod Stoke har jeg sjældent været vredere. At Rodgers fortsatte derefter, er mig stadig en gåde den dag i dag.

 

Men, sorg er værre end vrede i min bog, og her kommer Crystal Palace-opgøret samme sæson ind i billedet. Den kamp var totalt hjerteknusende. Lidt kækt kunne man nævne pausen i Istanbul, meeeen det endte jo lykkeligt :-)

 

Daniel:

'Follow up'-sæsonen i 2014-15, der fulgte den fantastiske sæson året før, var ubeskrivelig. Her står Gerrards sidste kamp for Liverpool nogensinde stadigvæk som det værste. 6-1-nederlag mod Stoke!

 

Vi havde sommerafslutning i den københavnske afdeling, hvor et ellers fint vejr og en fed opvarmning i Kongens Have endte med det pinligste nederlag nogensinde. Vejret skiftede og skyerne serverede os en syndflod. Herefter tog vi slukørede hen på en nærliggende burgerrestaurant, hvor vi ventede på maden i over en 1 og 20 minutter. Betjeningen var fornærmende ringe, ligesom tjenerne var trætte af at have +15 mand i Liverpool-trøjer i deres ”pæne” burgerrestaurant. Aldrig har jeg været mere trist.


4) Hvem er din ”all-time” favorit-spiller?

Cillian:

Jeg er vist fanget ”on record” med alt fra Xabi Alonso til Sami Hÿÿpia på det her spørgsmål, så den er ufattelig svær at skrue ned til én mand. Agger, Fowler og Carragher står også alle tre stærke i erindringen, mens Coutinho, Owen og Suarez alle på den ene eller anden måde vis formåede at miste min tillid. Til syvende og sidst må valget dog falde på ”the one and only”: Stevie G.

 

Daniel:

Jamen det er simpelthen Steven Gerrard. Det er først efter at han forlod klubben, jeg forstod hvad han var lavet af. Han er inkarnationen af det moderne Liverpool, og måske også den lim, der holdt klubben sammen i de år, hvor det føltes som om alt kunne splintre på få øjeblikke.


5) Bevæger klubben sig i den rigtige retning under Klopp – hvad er dine forventninger til de kommende år?

Cillian:

Jeg synes, det går fremad. Det er ingenlunde ”blind faith”, og jeg har bestemt mere end et par kritikpunkter at sætte på vores karismatiske tysker, men alt i alt synes jeg der er tegn på bedring. Vi er hurtige til at male fanden på væggen når det går skidt. Alt i alt ser det ud til, at holdet bygger stabilitet på. Det, jeg kan frygte, er, om FSG vil give de fornødne midler – altså for alvor give slip – og derudover om Klopp snart kan begynde at omsætte tilliden til titler. Man har vel lov at håbe, og det gør jeg så!

 

Daniel:

Jeg mener i allerhøjeste grad, at det går den rigtige vej. Det tager tid at losse liv i en sovende gigant, men jeg er ikke i tvivl om at Jürgen Klopp kan skabe noget helt unikt. Den engelske fodboldkultur er under alvorligt pres, og jeg tror at vi kan overleve ”Billionaires Boys Club”-æraen, hvis vi holder fast i det, vi kan. En solid målmand, en afstemt bagkæde og en masse unge talenter, der får chancen – så skal det nok blive vores tid igen.

Seneste nyheder

KARAKTERER: WEST HAM

KARAKTERER: WEST HAM

Januar og februar 2017 var nogle sjældent trælse måneder som Liverpool-fan efter et ellers fremragende efterår i 2016. Jeg havde frygtet, at det samme ville ske i denne omgang - især efter...

Skrevet af Christian Nordenskjold

Læs mere


BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

Endnu en sejr!    28 kampe spillet. Sæsonsejr nummer 16 i PL. 9 ‘irriterende’ uafgjorte kampe og blot 3 nederlag. Det smækker os - ihvertfald midlertidigt - direkte ind på 2....

Skrevet af Martin Busk

Læs mere


BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere