Login

RØD JUL - LÅGE #16: KRISTIAN THULESEN DAHL
  • Skrevet: 15 december 2017

”Liverpool-fan siden 6. klasse”

 

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl er født 30. juli 1969 i Brædstrup. Han begyndte sin politiske karriere i det hedengangne Fremskridtspartiet indtil han i 1995 var med til at stifte Dansk Folkeparti som han blev formand for i 2012.

 

1) Hvornår og hvorfor blev du Liverpool-fan?

Jeg blev Liverpool-fan i 6. klasse, det var lige i starten af 80’erne. Efter en idrætstime blev der i omklædningsrummet diskuteret fodbold. Alle de andre sagde, de holdt med Manchester United – så det ville jeg ikke. Det hold jeg kunne komme i tanke om i stedet var Liverpool – så jeg sagde, at jeg holdt med dem. Den beslutning har jeg ikke på noget tidspunkt siden fortrudt.

 

2) Hvad er din største oplevelse som fan?

Der har været mange store og gode oplevelser som fan. Selvfølgelig står CL-finalen i 2005 som noget af det største – også selvom jeg så den hjemme fra stuen.

 

Jeg tror dog, at semifinalen i netop den Champions League, hvor Liverpool vinder 1-0 hjemme over Chelsea på et hurtigt mål af Garcia, er den absolut største oplevelse. Den kamp så jeg på Anfield. Dybt inde i overtiden har Eidur Gudjohnsen et skud lige forbi vores stolpe. Et sus går gennem stadion. Bagefter nægter fansene at gå men bliver ved med at synge ”You’ll never walk alone”. En kæmpeoplevelse! Sikke en kamp – den havde ALT!

 

3) Hvad er den værste?

I sæsonen 2013/14 havde vi chancen for at nå helt til tops. Derfor satte jeg mig for at se en af sæsonens sidste kampe. På Selhurst Park i London stod slaget imod Crystal Palace. Foran 3-0 indtil 11 minutter før tid var vi helt oppe at ringe. Suarez og co. jagtede flere mål, idet målforskellen kunne blive afgørende i forhold til Manchester City. Men ak. Derfra gik det helt galt. 1-3. 2-3. 3-3 endte kampen. Håbet svandt og vi gik stille fra stadion. Av Av.

 

4) Hvem er din ”all-time” favorit-spiller?

Der er mange spillere, der er svære at komme udenom og historien fortæller om mange spilleres fantastiske bedrifter. Men det er klart, at spillere jeg selv har set i aktion, får en speciel status for mig og her er Steven Gerrard ikke til at komme udenom.

 

Fra ung spiller i 2005, der gik forrest da det gjaldt i Istanbul, over den mere erfarne anfører med sine afgørende aktioner i kampene til den nuværende ungdomstræner i klubben. Han ER på mange måder indbegrebet af alt det gode, der forbindes med klubben. Et meget sympatisk menneske at følge.

 

5) Bevæger klubben sig i den rigtige retning under Klopp – hvad er dine forventninger til de kommende år?

Jeg er stærk tilhænger af det, som Klopp tilfører Liverpool. Den energi han kommer med, er helt afgørende i en klub som Liverpool. Han virker til at få spillerne til at synes, det er sjovt at spille fodbold og jeg tror, at grundlaget for succes starter ved, at fodbold er sjovt. At man ”leger”. Er der smil på læben, kæmper man lige de 10 procent ekstra, der gør forskellen.

 

---

 

Foto: Kristian Thulesen Dahl og fruen snupper en selfie på en tur til Anfield.

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere