Login

RØD JUL - LÅGE #17: HENRIK SASS LARSEN
  • Skrevet: 16 december 2017

”Gåtur gennem Liverpool med Agger var en stor oplevelse”

 

51-årige Henrik Sass Larsen har været en af Danmarks bedst kendte politikere siden han i 2001 blev valgt til Folketinget. Efter en barndom i Taastrup med svigt, vold og børnehjem blev han aktiv i ungdomspolitik som DSU-formand og siden hen både politisk ordfører og gruppeformand for Socialdemokratiet samt minister.

 

1) Hvornår og hvorfor blev du Liverpool-fan?

Vi er tilbage i ’77-78, hvor jeg som 11-12-årig så fodbold hver lørdag hjemme i stuen, og Liverpool blev hurtigt mine helt store helte. Det var før internettet, så bortset fra en enkelt tv-kamp om ugen, måtte jeg på biblioteket og låne bøger om Liverpool, købe nogle heftige, farveglitrende magasiner i dyre domme eller ønske mig dem til jul. Sjovt nok var det noget sværere at følge med dengang, men jeg tror aldrig, jeg siden har været så opdateret på startopstillinger, taktikker, alt hvad der rørte sig.

Det var Kenny Dalglish, Steve Highway, Phil Neal og anfører Emlyn Hughes som vi prøvede at efterligne, når vi selv spillede fodbold. Det kunne vi så ikke, for de var virkelig gode. Men vi prøvede.

Jeg gik med aviser for en meget beskeden sum hver måned, og første gang jeg fik løn, købe jeg en vimpel gennem Alt Om Sport med hele Liverpools hold på. Så Liverpool var genstand for min allerførste investering, og er sikkert også det, jeg har investeret mest i gennem tiden”.


2) Hvad er dit bedste minde som Liverpool-fan?

Jeg var for et par år siden inviteret på Anfield af Carlsberg, hvor jeg efter kampen fik lov at overrække deres Man of the Match-pris til Emre Can. Og så var de der alle sammen. Kevin Keegan, Bruce Grobelaar, Phil Neal, Adam Hansen, alle de gamle.

 

Jeg var fuldstændig starstrucked. Det var alle mine barndomshelte, jeg fik lov at tale med og røre ved, og jeg rendte pludselig rundt som en lille dreng på 50 år og var meget ærbødig.

Jeg har i en anden sammenhæng fulgtes gennem Liverpool by med Daniel Agger. Det er en laaang gåtur, skulle jeg hilse at sige. Der er rigtig mange, der gerne vil have billeder med ham. Det var også en stor oplevelse at se, hvor populær han er.



3) … og det værste minde?

På min 19 års fødselsdag den 29. maj 1985 indtraf Heysel katastrofen. Vi skulle se kampen, og kunne ikke rigtig forstå, hvorfor fodbolden ikke gik i gang, men det senere viser sig, at så mange mennesker havde mistet livet. Det var både en meget mærkelig måde at se fodbold på, og den værste måde jeg nogensinde har fejret min fødselsdag på.


4) Hvem er din all time-favoritspiller?

Det må være Kenny Dalglish. Han er stor! Hans betydning for holdet i alle sammenhænge – ikke bare på grund af sine mange, mange mål – var enorm. Ian Rush var selvfølgelig også ganske flittig til at score mål, men Dalglish var den største og har jo også lige fået en tribune opkaldt efter sig. Det siger vel det hele.

Jan Mølby holder vi selvfølgelig også meget af herhjemme, og jeg kan endda huske en kamp, hvor han løber og ovenikøbet ender med at score et mål. Det er sket! Han er også den eneste dansker, der er i Liverpool-museet, når man går rundt og kigger deroppe. Man skal virkelig ikke undervurdere hans betydning.

Jeg er aldrig rigtig kommet med på Steven Gerrard-vognen. Jeg sad på stadion, da han skvattede i bolden mod Chelsea. Uuuuuuuuuuha, det var en dårlig oplevelse. Den var altså ikke godt. Vi havde virkelig haft besvær med at få billetter til den kamp, finder dem endelig, vi kan mere eller mindre vinde mesterskabet med ét point – og så taber vi til Chelsea. Oh dear.



5) Er klubben på rette vej under Klopp?

Jeg er usikker. Jeg og mine bekendte, der også er Liverpool-fans bruger rigtig meget tid på at diskutere det. Der er altså et eller andet ved det der forsvar, vi ikke er trygge ved.

Nu er vi heldigvis gået fra, at et hjørnespark til modstanderne var et decideret straffespark, til at der er kommet en smule mere styr på det. Men vi er stadig fulde af forundring over, hvorfor man ikke har investeret i en stærkere defensiv og også en stærkere defensiv midtbane, der kan styre kampene i land, når vi er kommet foran.

Angrebet må man sige efterhånden er sublimt og typerne passer rigtig godt til Klopps koncept med tju-bang-fodbold, men vi kan simpelthen ikke forstå, at man ikke har hentet noget, der er hurtigere, tungere og mere stabilt i forsvaret. Stod det til mig, så var første førsteprioriteten i transfervinduet to rigtig gode, stabile og rutinerede forsvarsspillere, der kunne gå ind og tage noget styring.

Når det kommer til træneren og spillestilen, så er det ingen hemmelighed, at jeg allerhelst – hvis jeg frit kunne bestemme – ville have haft en type som Pep Guardiola. Jeg kan sagtens se underholdningsværdien i den fodbold, Klopp praksiserer, men jeg kan altså godt lide elegant fodbold. Og det mener jeg ikke, man kan sige, at vi spiller under Klopp.

Seneste nyheder

KARAKTERER: WEST HAM

KARAKTERER: WEST HAM

Januar og februar 2017 var nogle sjældent trælse måneder som Liverpool-fan efter et ellers fremragende efterår i 2016. Jeg havde frygtet, at det samme ville ske i denne omgang - især efter...

Skrevet af Christian Nordenskjold

Læs mere


BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

Endnu en sejr!    28 kampe spillet. Sæsonsejr nummer 16 i PL. 9 ‘irriterende’ uafgjorte kampe og blot 3 nederlag. Det smækker os - ihvertfald midlertidigt - direkte ind på 2....

Skrevet af Martin Busk

Læs mere


BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere