Login

RØD JUL - LÅGE #23: IBI MAKIENOK
  • Skrevet: 23 december 2017

”Jeg forventer altid at Liverpool ligger i top tre. Det gør de sjældent - men jeg forventer det alligevel :-)”

 

Ibi Makienok (tidligere Støving) er født i 1975 i Aarhus. Hun er skuespiller, tv-vært, model og sangerinde. Hun er oprindeligt uddannet skuespiller fra Stella Adler Academy of Acting i Hollywood, men har hovedsageligt gjort karriere som tv-vært. Hun har blandt andet kendt for at have været vært på Go' Morgen Danmark, hun har stået i spidsen for en sæson Paradise Hotel samt flere sæsoner af boligprogrammet ”Velkommen hjem” og programmerne ”Ånderne vender tilbage” og ”Brystgalla”. Hun blev kåret til årets tv-vært 2013. Seneste har hun markeret sig i kampagnen for organdonation og arbejder på nuværende tidspunkt på DR med organdonation tv, som kommer i 2018. Sammen med sin mand, fodboldspilleren Simon Makienok, har hun bloguniverset www.crystalkidbabyshark.com.

 

1) Hvornår og hvorfor blev du Liverpool-fan?

Jeg har været Liverpool fan siden jeg var lille. Min far var det og det var bare naturligt for mig at følge trop. Han ligner i øvrigt også Jan Mølby, hvilket er en lidt sjov ting.

 

2) Hvad er din største oplevelse som fan?

2005-finalen mellem Liverpool-AC Milan var noget af det mest nervepirrende, jeg nogensinde har set.

Jeg er stor fan af ”the underdog”, altså når nogen kæmper sig tilbage fra en lortesituation. Og det må man sige Liverpool gjorde hele det forår og i den kamp. Sikke en sejr.

 

3) Hvad er den værste?

De værste oplevelser med Liverpool er altid dem, hvor man som fan håber og tror så meget på dem - og så taber de alligevel til sidst. Det er noget, man skal vende sig lidt til med Liverpool: Holdet har en tendens til lidt for ofte at havne i “underdog-rollen”, hvor de kommer ud i situationer, hvor det sidste der kan sparke holdet i finalerne eller vinde topopgørene mangler.

 

4) Hvem er din all-time favorit-spiller?

Min all-time favorit-spiller må være Daniel Agger. Han er dansk, han er Brøndby-mand og han er en ægte fighter.

 

5) Bevæger klubben sig i den rigtige retning under Klopp – hvad er dine forventninger til de kommende år?

Jeg elsker Liverpool lige nu. Jeg synes Klopp gør det SÅ godt. Holdet virker dynamisk og med masser af sammenhold. Jeg forventer altid at Liverpool ligger i top tre. Det gør de sjældent - men jeg forventer det alligevel altid år efter år 😊.

 

Liverpool har uden tvivl verdens bedste fans – og med støtte fra dem bør det kunne lade sig gøre at vinde pokaler og titler snart.

Seneste nyheder

KARAKTERER: WEST HAM

KARAKTERER: WEST HAM

Januar og februar 2017 var nogle sjældent trælse måneder som Liverpool-fan efter et ellers fremragende efterår i 2016. Jeg havde frygtet, at det samme ville ske i denne omgang - især efter...

Skrevet af Christian Nordenskjold

Læs mere


BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

Endnu en sejr!    28 kampe spillet. Sæsonsejr nummer 16 i PL. 9 ‘irriterende’ uafgjorte kampe og blot 3 nederlag. Det smækker os - ihvertfald midlertidigt - direkte ind på 2....

Skrevet af Martin Busk

Læs mere


BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere