Login

RYAN KENT - THIRD TIME LUCKY?
  • Skrevet: 03 august 2017

20-årige Ryan Kent er tilbage i Liverpool efter endt lejeophold hos Championship-mandskabet Barnsley. Kent blev efter sidste sæsons pre-season vejet for let af Klopp og hans trænerstab, som så et talent i den hurtige kantspiller, men ikke mente, at han ville få nok spilletid på Merseyside til, at man ønskede at beholde ham. Nu er Kent så tilbage i Liverpool for tredje gang efter to udlån og har været en integreret del af denne sommers pre-season. Men hvad venter ham i den kommende sæson og hvad bør Klopp & co. stille op med ham? Det har undertegnede kigget nærmere på. 

 

BAGGRUNDEN

Ryan Kent er født i Oldham, lige udenfor Manchester og tilsluttede sig Liverpools akademi allerede i 2003 - da han var blot 6 år gammel. Han har længe været anset som et stort talent af tidligere managers og ungdomstrænere - hvilket også resulterede i, at han allerede i 2014/15-sæsonen - på sin 18 års fødselsdag - blev belønnet med en 4 1/2 år lang kontrakt. 

 

Netop i 2014/15-sæsonen var her, hvor jeg for alvor fik øje på Ryan Kent. En spiller, der indledte sæsonen med fantastiske præstationer, men efterfølgende sad ude i meget lang tid med en rygskade. Da han herefter kom tilbage, husker jeg ham for en U21-kamp jeg sad og så hjemme i min sofa. Nemlig et "mini derby" mod bysbørnene fra Everton på Goodison Park. Jeg vil lade billederne tale for sig selv...

 

Kent var ustyrlig i 1-3-sejren på Goodison og brillierede med to perlemål. 

 

Efter den kamp ville jeg bare se mere til ham. Han slog mig som en spiller, der skinnede igennem med sin fantastiske teknik, sin direkte spillestil og sin utrolige hurtighed. 

 

Den efterfølgende sommer blev Kent inkluderet i Brendan Rodgers' pre-season trup og fik da også nogle minutter på holdets tur til Australien blandt andet. Efterfølgende blev han lejet ud til Coventry i League One, hvor han imponerede stort. I hans sidste kamp for klubben, slog de Crewe Alexandra med 0-5 på udebane og Kent blev modtaget i omklædningsrummet med en stående ovation fra sine holdkammerater ovenpå en fantastisk indsats.

 

Det var friske ting og lækkerier som denne, at Kent blandt andet bragte til League One i sin tid.

 

HJEM TIL LIVERPOOL

I januar 2016 tog manager Jürgen Klopp beslutningen om, at hente et par af klubbens talenter hjem fra lån, for at styrke bredden i en trup, der skulle ende sæsonen med at spille hele 63 kampe henover alle turneringer. Blandt disse unge spillere, der blev hentet hjem var Ryan Kent. Den på daværende tidspunkt 19-årige kantspiller fik kort tid senere sin debut i en udekamp i FA Cuppen mod Exeter. Kampen endte 2-2 og Kent gjorde et fint væsen af sig efter at have startet inde på højrekanten. 

 

Da sæsonen sluttede blev Kent for anden gang i træk inkluderet i sommerens pre-season trup. Her fik han spilletid i holdets kampe i England, hvor man blandt andet mødte Huddersfield, Tranmere, Wigan og Fleetwood Town. Især mod sidstnævnte leverede Kent gode ting, men alligevel var det ikke nok til at overbevise manager Jürgen Klopp om, at han var værd at satse på - endnu. Derfor sendte man kantspilleren på udlån hos Championship-oprykkerne fra Barnsley, hvor man installerede en klausul i aftalen, der betød, at Kent skulle spille minimum 75 % af kampene i den næstbedste række i hele 2016/17. 

 

Klopp roste efterfølgende Kent for "at være for god til U23-fodbold", hvorfor man havde insisteret på, at sende ham ud på lån, så han kunne få regelmæssig førsteholdsfodbold i benene. 

 

 

I Barnsley slog Kent med det samme sit navn fast og blev hurtigt fast mand. Med sit primære udgangspunkt fra venstrekanten terroriserede han diverse Championship-forsvar med sit hurtige antrit, uforudsigelighed qua at han er fuldkommen beggebenet og sine skarpe, direkte driblinger. Det eneste han reelt manglede, var at bygge mere på sit slutprodukt - hvilket må siges at være en vigtig ting. I 44 kampe blev det blot til 3 scoringer og 3 assists - alligevel blev Kent kåret til Young Player of the Year i klubben. 

 

HJEM TIL LIVERPOOL - IGEN... HVAD NU?

Foran dette års pre-season, havde Liverpool en række spændende kantspillere, der stod i kø til at bevise deres værd. Ryan Kent var den ene, Sheyi Ojo den anden og Harry Wilson den tredje. Hertil kommer en spiller som Ben Woodburn, der efterhånden er blevet prøvet af lige så meget på den centrale midtbane, som han er på Liverpools venstrekant. Kent og Woodburn er de eneste to, der fortsat er inde omkring førsteholdet, efter at Sheyi Ojo er tæt på at blive sendt afsted på udlån, mens Harry Wilson fortsat plejer en skade, der har holdt ham ude det meste af sommeren. 

 

Dermed er Kent den eneste af de unge rendyrkede kantspillere tilbage i førsteholdstruppen. Han er den eneste reelle erstatning - like for like (altså, med mange af de samme spidskompetencer) - for spillere som Mané og Salah.

 

Der har været snak om endnu et udlån for Kent til Championship - primært med Premier League-nedrykkerne fra Hull som frontrunners, men der er blevet relativt stille omkring lige netop sådan en aftale. Klopp virker til at være imponeret over Kent og ser måske en mulighed for, at han kan agere joker i den kommende sæson.

 

Med kun to hurtige kantspillere i truppen og en fire turneringer vi skal konkurrere i, mener jeg, at det er en no brainer at beholde en spiller som Kent. Han virker til at have masser af gåpåmod, har succes alle steder han er, har taget store skridt i sin udvikling og lader til at blive bedre med bedre spillere omkring sig. Specielt er jeg vild med hans energi og uforudsigelighed, som gør ham til en unik spiller, der er irriterende for modstanderen at skulle stå overfor. I en jokerrolle og med mulighed for at gøre en forskel i pokalturneringerne - og gennem korte indhop i Premier League - mener jeg, at han kan blive en gevinst for Klopp og co. i denne sæson.

 

Alternativet er, at man går ud og henter endnu en ung, hurtig kantspiller for en stor pose penge. Men med pre-season overstået om et øjeblik, er forberedelserne til den nye sæson ved at være forbi. Det vil virke panisk i min optik og derfor ser jeg hellere idé i, at vise vejen for udlejede spillere - og de unge drenge på akademiet - at benytte en spiller, som har været ude og suge til sig gennem flere lejeophold og derefter er vendt hjem til klubben han har været loyal overfor og arbejdet for siden han var 6 år gammel.

 

Tredje gang er lykkens gang, Ryan! 

 

The best of Ryan Kent.

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere