Login

SÅDAN SKAL MIDTBANEN GENTÆNKES EFTER COUTINHOS AFGANG
  • Skrevet: 09 februar 2018

Jeg skrev i karaktererne efter Swansea-kampen, at det endnu var for tidligt efter en kamp, at konkludere om det var en fejl, at Phillipe Coutinho ikke blev erstattet af en ny offensiv spiller. Vi har nu spillet tre kampe yderligere og tendensen er klar – vi mangler en spiller, som binder offensiven sammen.

 

Svingende kampform

 

Kampen mod West Bromwich blev spil- og resultatmæssigt en kedelig omgang, hvor vores tremandsmidtbane slet ikke fik sat spillet offensivt. Kampene mod Huddersfield og Tottenham er en lidt anden historie. I Huddersfield-kampen mødte vi et hold, som stod dybt men uden et fungerende første pres, hvilket betød, at havde vi god tid til opbygningspillet og vinder en let sejr.

 

Mod Tottenham, som gerne vil være boldbesiddende, får vi især i første halvleg lov til at styre kampen med vores høje aggressive genpres og omstillinger. I anden halvleg mod Spurs havde vi mere end svært ved at fastholde spillet, når bolden var blevet erobret, selvfølgelig også fordi Tottenham var dygtige på bolden. I den periode af kampen kunne vi godt have brugt Phillipe Coutinho og lidt mere tålmodighed i spillet.

 

Coutinhos betydning

 

Phillipe Coutinho var ofte kampafgørende i de kampe, hvor vi havde svært ved skabe chancer enten som første målscorer eller ved en afgørende aflevering. Coutinho har nogle spidskompetencer, som meget få spillere har. Især hans evne til altid at være spilbar og måske det allervigtigste, at han kan modtage bolden under pres og stadig vende offensivt op i banen. Det er i høj grad en mangelvare på Liverpool-holdet efter hans afgang.

 

Især i denne sæson, hvor han primært har opereret som holdets 10’er fra en position på den centrale midtbane, har Coutinho vist sig fra sin bedste side – statistikken viser 12 mål og 8 assists i alle turneringer. Det er kun overgået af Mohamed Salah og Roberto Firmino.

 

Der, hvor Coutinho virkelig adskiller sig som en nøglespiller i Liverpool, er på listen over spillere, som leverer den tredjesidste aflevering inden scoringen – ofte den sværeste og afgørende. Der har Coutinho ifølge en statistik fra liverpool.no fra december 2017 lavet 10 styks. hvilket er suverænt flest af alle spillere i truppen. Det cementerer brasilianerens betydning for vores offensiv. Det er derfor forståeligt, at Barcelona har gjort ham til en af verdens dyreste spillere.

 

Omstillinger og ”gegenpres”

Hvordan Klopp vælger at kombinere tremandsmidtbanen er især meget afgørende i de kampe, hvor der er ikke er bagrum hos modstanderen til at spille vores direkte spillestil, men hvor vi skal kombinere os igennem. Har vi spillerne til det efter Coutinhos afgang eller gambler vi med vores top 4-placering ved ikke at hente en erstatning?

 

Ser vi på Klopps tid i Dortmund (2008-2015), var han også kendt for sin omstillingsmaskine og sit ”gegenpres” med en løbestærk tremandsmidtbane med typer som Nuri Sahin, Mario Götze, Ilkay Gundogan, Shinji Kagawa og Sebastian Kehl for at nævne nogle eksempler.

 

Jürgen Klopp adskiller sig lidt fra den traditionelle rollefordeling på tremandsmidtbane med en defensivorienteret 6’er, en felt til felt 8’er og 10’eren, som den offensive chanceskaber, hvor Klopps typiske 6’er også skal kunne bidrage frem i banen.

 

I søndagens kamp mod Tottenham kan man fristes til at sige, at Klopp faktisk spiller med tre 8’ere i Can, Henderson og Milner, hvor det er Henderson, som har det primære defensive ansvar foran vores centerforsvar. Ser man på vores materiale på midtbanen, så er James Milner, Emre Can, Jordan Henderson, Georgi Wijnaldum og Alex Oxlaide-Chamberlain alle spillere der trives bedst, når spillestilen er omstillinger og genpres.

 

Det er vi også meget dygtige til under Jürgen Klopp. Det er vel kun Adam Lallana som er mellemrumspiller og har evner til at spille 10’er-positionen - uden det dog kan sammenlignes med Coutinhos niveau.

 

Diamanten kan være løsningen

 

Skulle man så have købt en ny offensiv spiller som erstatning for Coutinho? Det lette svar er 'ja', men vi ved også, at Klopp ikke bare handler for at handle. Han venter heller på den helt rigtige, som i dette tilfælde er Naby Keita.

 

Jeg kan godt engang imellem under Jürgen Klopp savne, at vi ikke er så endimensionelle i vores spillestil, men både mestrer omstillingspil, som er Klopps primære spillestil, men at vi også bliver dygtigere i det opbyggende spil mellem modstanderens kæder.

 

Jürgen Klopp har dog en eller anden evne til at finde en løsning, hvis en af vores nøglespillere er skadet eller i dette tilfælde solgt.  En løsning kunne være at ændre til at en diamant på midten, hvor man rykker Mohamed Salah ned bag Roberto Firmino og Sadio Mané.

 

 


Det løser to ting. Den første er at savnet af Coutinho bliver mindre, fordi at Salah er fantastisk i mellemrummet på grund af sit lave tyngdepunkt, som gør, at hans vendinger og driblinger med bolden er skarpe. Desuden kunne det hjælpe Mané med at komme ud af den formkrise, som belaster hans spil.

 

Sadio Mané scorer ofte fra positioner, hvor han arbejder sig ind i modstanderens felt ude fra kanten af. Jeg tænker, at han spil bliver mere enkelt ved siden af Firmino. Det er i hvert fald en mulighed, jeg gerne ser afprøvet i de kampe, hvor vores direkte spilstil ikke lykkes på dagen.

 

Up the reds!

Seneste nyheder

KARAKTERER: WEST HAM

KARAKTERER: WEST HAM

Januar og februar 2017 var nogle sjældent trælse måneder som Liverpool-fan efter et ellers fremragende efterår i 2016. Jeg havde frygtet, at det samme ville ske i denne omgang - især efter...

Skrevet af Christian Nordenskjold

Læs mere


BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

BUSKELYSEN: FODBOLD MED FORMAT

Endnu en sejr!    28 kampe spillet. Sæsonsejr nummer 16 i PL. 9 ‘irriterende’ uafgjorte kampe og blot 3 nederlag. Det smækker os - ihvertfald midlertidigt - direkte ind på 2....

Skrevet af Martin Busk

Læs mere


BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere