2016 - JUSTICE AT LAST...


26. april 2016 kom Hillsborough Justice Campaign, Hillsborough Family Support Group, Liverpool FC og byen Liverpool så tæt på den endelige retfærdighed, som det kunne lade sig gøre. Der blev endegyldigt sat punktum for de inquests, som første gang var blevet afgjort i strid med de egentlige begivenheder, i 1991. 
 



Disse inquests, som varede i næsten præcis to år, var de længste af sin art nogensinde, og blev fulgt massivt af samtlige større, engelske medier undervejs. Blandt andet blev Gordon Sykes i 2014 stillet overfor de udtalelser han havde givet om de fulde, berøvende fans overfor retten, og måtte erkende at han havde talt usandt, og ikke fortalt den egentlige sandhed. Han holdt dog fast i, at fans på stadion stadig var fulde, men måtte samtidig erkende at stadionfaciliteterne og især Politiets indsats var at bebrejde for den endelige tragedie. Sykes måtte selv erkende, at mange af hans udsagn var direkte løgne, men sendte også en skarp kritik af FA og Sheffield Wednesday afsted, og sagde at denne uundgåelige tragedie ventede på at ske. En holdning der desuden deltes og deles af mange i og omkring det engelske fodboldmiljø den dag i dag. 

I samme forløb blev det fastslået af flere omgange, at politiets mindset på dagen gik på at der ville være optøjer hos fansene, hvilket begrundede meget af den adfærd der blev udvist fra de ansvarliges side. Under samme afhøring i sagen blev det desuden udpeget, at Duckenfield agerede som en manager i højere grad end en leder – og at han desuden havde løjet omkring ordren til at åbne Port C, da han påstod ikke at have gjort det. 

Bortset fra det var der utallige, forfærdelige, meget deskriptive og levende forklaringer fra øjenvidner som havde oplevet at hive deres døde eller døende venner ud af bunker af lig. CCTV og øvrigt videomateriale blev gennemgået igennem de mange retsdatoer, til stor gru for mange tilstedeværende. Enkelte historier gik på hvordan folk havde formået at flygte fra tunnelen der ledte ind på stadion – blot for at blive dirigeret tilbage ind, og derefter ikke komme ud i live. 

Endvidere var der beretninger om politifolk der i begyndelsen skubbede skrigende folk tilbage ind i den dræbende menneskemængde, ligesom flere folk blev erklæret døde, uden der var tjekket ordentligt for puls eller havde været tilstrækkelig lægefaglig vurdering af situationen. 

I månederne op til afgørelsen havde Margaret Aspinall og resten af HFSG meddelt, at der ikke ville blive afholdt flere Memorial Services på Anfield. Dette betød, at den højtidelighed som blev afholdt 15. april 2016 var den sidste nogensinde. Alt tydede på at et endeligt punktum i sagen, hvilket også endeligt blev sat denne dag i april. Tre uger forinden, 6. april 2016, havde de ni jurymedlemmer fået til opgave at fælde dom. På dagen kom de tilbage, og afgjorde at 96 fans blev unlawfully killed. Margaret Aspinalls reaktion på dette var som følger: 
 

"Let's be honest about this – people were against us. We had the media against us, as well as the establishment. Everything was against us. The only people that weren't against us was our own city. That's why I am so grateful to my city and so proud of my city. They always believed in us.”


 



Der var 12 punkter, med yderligere to spørgsmål som delpunkter, som juryen skulle tage stilling til. Alle svarene faldt ud til Liverpools og de afdødes fordel, og den endelige frikendelse, og totale rensning af alle fans på stadion den dag var en realitet. Langt om længe var retfærdigheden sket fyldest!
 



Dagen derpå var der to aviser der fejlede i at dække udfaldet af sagen på deres forside. The Times var det ene medie, som dog rettede det i deres andet oplæg. Dette var undertiden ikke nok til at få Tony Barrett, mangeårig journalist på avisen, til at blive, og han lagde ovenpå den kontroversielle beslutning sin opsigelse. Den anden avis der fejlede? The S*n… Her var der først på side 8 & 9 blevet fundet plads til dækningen, og på side 10 var der givet en undskyldning. Det som Trevor Hicks sagde, om Kelvin MacKenzie ovenpå den originale undskyldning i 2012, kan sagtens gentages om avisen som helhed: 
 

"Too little, too late (…) he’s a lowlife, clever lowlife, but lowlife"