2017 - DE ANSVARLIGE KAN SIGTES


I januar 2017 blev det foreløbigt sidste kapitel i hele Hillsboroughs efterspil åbnet, da efterforskerne i den sidste inquest godkendte 23 filer, med mulige sigtelser mod de involverede i tragedien på Hillsborough og det efterfølgende cover up af tragedien. 

Af de 23 mulige sigtelser, går 15 af dem på personer eller organisationer, som var direkte involveret i kampafviklingen, og sigtelserne lyder for groft uagtsomt manddrab, perverting the course of justice, miscounduct in public office og brud på sikkerheden i henhold til Safety of Sports Grounds Act 1975. Altså, seriøse og omfattende anklager. 

De øvrige otte der er sigtet, kan alle blive sigtet på baggrund af omstændigheder efter kampen, og tæller de samme som ovenstående 15, blot foruden anklagerne for direkte medskyldighed i dødsfald blandt de 96. Det vides endnu ikke om de 23 sager vil føres ud i livet, og hvad de eventuelle straffe vil være. 

Fra det inderste af vores hjerter håber vi nu, at denne sag snart kan få sat et punktum, og at de som ikke er iblandt os længere, og ikke mindst de efterladte familier, kan få den fred de fortjener. 

Omend omfattende og lang, er denne beretning om Hillsborough og det juridiske efterspil blot en del af det fulde billede. Selve Hillsborough, de efterfølgende løgne, cover up’et fra myndighedernes side og den lange kamp for retfærdighed, er af hidtil uset karakter i verdenshistorien. Den efterfølgende retssag som har fyldt de senere år, har afdækket mere end 35 millioner ord. Der er utallige nuancerende, uddybende og – uomtvisteligt – modstridende fortællinger om selve ulykken, løgnene der fulgte efter og de forskellige parters ansvar og indblanding. 

Dette er et forsøg på at opsummere de væsentligste pointer, af hvad der på én gang endte med at være en katastrofe, en tragedie, en løgn og et svigt af dimensioner. Den er bygget på officielle nyheder og historier, tilført perspektiv fra enkeltpersoners beretninger og oplevelser, på denne forfærdelige dag i Sheffield, forinden og efterfølgende. Alt er skrevet med den dybeste respekt for de der ikke er iblandt os længere, og de familier og efterladte, som resten af deres liv skal leve uden vished om præcis hvilken skæbne deres elskede led. May their souls rest in peace for all eternity.
 
 

- Cillian Murphy


 

YOU’LL NEVER WALK ALONE. JUSTICE FOR THE 96.


 

Læs mere her:

 

Hillsborough BBC 

Hillsborough Justice Campaign’s historiesektion 

Hillsborough Independent Panel, inklusiv de 450.000 afdækkede dokumenter 

Wikipedia, Hillsborough Disaster 

The Guardians dækning, især David Conns artikler 

BBC tidslinje, fra tragedie til sandhed 

Beretning fra en overlevende, Adrian Tempany 

Juryens svar fra 26. april, kronologisk