3. Stade du Heysel, 29. maj 1985.


Det var i slutningen af maj 1985, og endnu en europæisk finale ventede for Liverpool Football Club. Finalen var sidste chance for klubben for at hente sølvtøj i sæsonen 84/85. Lokalrivalerne Everton havde sikret sig mesterskabet på imponerende vis med 13 point ned til Liverpool på andenpladsen. Men ikke bare udsigten til en femte European Cup kunne sætte spillerne op til kampen. Joe Fagan, der havde sikret Liverpool sin fjerde European Cup året forinden, ville trække sig tilbage som Liverpool-manager efter finalen. Så spillerne var også opsatte på at give ham en værdig afsked med endnu en europæisk triumf.

Få uger forinden havde England oplevet en af de værste stadionkatastrofer nogensinde, da 56 mennesker mistede livet, da der udbrød brand på en tribune på Valley Parade i Bradford, mens Bradford City spillede sæsonens sidste kamp mod Lincoln i den engelske tredje division (svarende til League One i dag). En katastrofe der ovenikøbet blev broadcastet af Yorkshire Television, og senere vist til hele England, da de større kanaler viste optagelserne af den brændende tribune og fans i flammer. At engelsk fodbold skulle være indblandet i to af de værste stadionkatastrofer på samme måned, var der ingen der havde regnet med, da dagen oprandt og portene åbnede på Stade du Heysel i Bruxelles. 

Stade du Heysel, som blev bygget i 1930 og var Belgiens nationalstadion på daværende tidspunkt, var nærmest ikke blevet renoveret eller forbedret siden dets åbning. Og billederne fra Heysel taler sit tydelige sprog. Stadionet var særdeles uegnet til en europæisk finale af den kaliber som Liverpool mod Juventus må siges at være. Få år forinden havde Arsenal været forbi, og de kunne berette om en faldefærdig ruin. Både Liverpool såvel som Juventus appellerede også til UEFA om at få rykket kampen til et andet stadion. De mente at stadionet var i en alt for sølle forfatning. Noget som både hændelserne til finalen og senere en belgisk undersøgelse gav dem ret i. Bare som et eksempel: Flere fans, der ikke havde billet til opgøret, kunne sparke huller i murene omkring stadion og dermed komme ind til opgøret. Det siger lidt om tilstanden på stedet.

 

Tragedien indtræffer

Allerede inden kampen var det tydeligt, at der herskede en fjendtlig stemning mellem Liverpool-fansene på Sektion Y og X, og de mange Juventus-fans stod på Sektion Z - stedet hvor katastrofen indtraf. I udgangspunktet var Sektion Z et afsnit for neutrale belgiske tilskuere, afsnittet var lige ved siden af Liverpools afsnit Y og X, men da portene åbnede for fansene var det ikke neutrale fans der stod på sektion Z. Tværtimod.

Hvordan kunne Juventus-fans få adgang til et neutralt afsnit, når den italienske klub havde sin egen endetribune uden et neutralt afsnit i den anden ende? Det skyldes at der var mange udstationerede italienere i Belgien, hvoraf flere havde Juventus-sympatier. Disse italienere anskaffede sig billetter til kampen, og hermed også til den ellers neutrale sektion ved siden af Liverpool-fansene. 


 

Det bragte sindene i kog på Liverpools endetribune. Ikke nok med at de kunne se hvordan Juventus’ fans rådede over deres egen endetribune, men nu også et afsnit nede ved Liverpools ende var blot endnu et element til den i forvejen trykkede stemning. Allerede inden kampstart havde rygtet om Juventus-fansenes indtog på tribunen floreret. Og netop dét faktum, at flere af Juventus’ fans nu var så tætte på Liverpools, var en risiko som direktøren i Liverpool FC, Peter Robinson, i forvejen havde appelleret til UEFA om at gøre noget ved. Men forgæves. Minderne om urolighederne året forinden sammenholdt med vreden over at have modstanderens fans så tæt på var en giftig cocktail som i sidste ende fik det hele til at antænde.

En time før kampstart, omkring kl. 19.00, begyndte de første uroligheder at finde sted. Liverpool-fansene og Juventus’ ditto stod få meter fra hinanden, kun afskærmet af et midlertidigt trådhegn og en sparsom politistyrke. De to grupperinger kastede sten efter hinanden, som de fik fra tribunen, der allerede på det tidspunkt var krakelerende.
Da det nærmede sig kampstart eskalerede stenkastene, og nu brød flere grupper af Liverpools hooligans igennem hegnet og forbi politiets afspærringer for at angribe de italienske fans. Juventus-fansene flygtede væk fra Liverpool-fansene og over mod den anden side af Sektion Z, hvor der var en mur. Denne mur kravlede flere over, for at komme væk fra angrebene. Adskillige desperate fans, der forsøgte at flygte, blev mast og presset fra den store menneskemængde, hvilket gjorde at muren brød sammen. Det kostede 39 mennesker livet.

I den anden ende af stadion ved Juventus’ endetribune, kunne italienerne se det kaos som foregik på Sektion Z. De var rasende, og ville ned og slås mod Liverpool-fansene, og hjælpe deres medfans fra angrebene, men belgisk politi modsatte sig deres idé. Derfor brød der også kampe ud mellem politistyrkerne og Juventus-fansene. 

I omklædningsrummene var spillerne ikke klar over det fulde omfang af tragedien der foregik på lægterne. Anførerne fra begge hold blev sat foran speakermikrofonen så de kunne appellere til hver deres fangruppering om at slappe af, men skaden var sket. I mellemtiden skulle myndighederne og UEFA træffe en beslutning, om hvorvidt kampen overhoved skulle afvikles. Man vurderede at risikoen for at situationen ville eskalere yderligere, hvis kampen blev afblæst, ville være for stor. Derfor valgte man at igangsætte finalen kl. 21.42. Det på trods af, at kampens bagtæppe bestod af kaos, og synet af sårede og døde mennesker, der blev fragtet væk på stykker af hegn, der blev brugt som bårer.

Kampen endte 1-0 til Juventus. Målet faldt på et yderst tvivlsomt straffespark som Michel Platini tog sig af. TV-billederne viser et Liverpool-hold der ikke engang overvejer at appellere dommen, men som mest af alt bare gerne ville have finalen overstået.
Liverpool-spilleren John Wark opsummerede efterfølgende kampen således:

"Juventus won after Michel Platini scored from the penalty spot. It wasn’t a penalty but there were no complaints from Liverpool players because we just wanted to go home.”

En europæisk finale var overstået, men den vil aldrig blive husket for spillet på banen eller for hvem der vandt. I stedet vil den maj-aften i Bruxelles altid stå tilbage som en skamplet på Liverpool Football Clubs renommé. En aften der kvæstede over 600 og som 39 fodboldglade fans aldrig vendte hjem fra.

 


 

Den mørke aften på Stade du Heysel. Vi skal advare om voldsomme billeder