1989 - THE S*N OG 'THE TRUTH'


I dagene efter Hillsborough var der naturligvis en stemning af chok i byen, og på hele Merseyside. De fleste i byen var og er involveret i fodbold community’et omkring byens to store klubber, og kendte man ikke selv direkte en der var berørt af Hillsborough-tragedien, så kendte man næsten med sikkerhed én, der kendte én. Det var nogle dybt tragiske dage, men også nogle dage der viste hvad fodbold også kan gøre, når det kommer til sammenhold, og kondolencerne strømmede i disse dage ind fra hele landet – for ikke at sige verden. Paven og Dronningen, såvel som formanden for Juventus, gav officielle kondolencer til klubben. 

På afstanden på tværs af Stanley Park i Liverpool blev der lagt røde og blå halstørklæder ud, med det sidste halstørklæde lagt mellem Anfield og Goodison Park kl 15:06 som symbolsk handling. De samme to hold – Liverpoolklubberne, som velsagtens var de største i landet på dette tidspunkt, mødtes i maj måned i turneringens finale, som blev spillet med sørgebind og et minuts stilhed før kampen. En kamp, som desuden blev vundet med 3-2 af Liverpool, efter forlænget spilletid. 
 



Anfield var også dækket op, blomster, halstørklæder, flag – alt. Billederne herfra har for evigt været huskede, og vil formentlig også blive det i fremtiden. 

Ser man tilbage på hændelserne på og omkring 15. april 1989, er det dog ikke ovenstående der fremstår mest iøjnefaldende. Dækningen fra mediernes side er derimod det som løber med prisen – og den var alt andet end positiv. Dækningen af Hillsborough fra mange af de toneangivende avisers side, er faktisk en af hovedårsagerne til den store modstand der er kommet mod aviserne i især Nordengland. Selvom der var mange grimme og faktuelt ukorrekte forsider, var der alligevel en, som den dag i da står klart i manges erindring. Og det med rette. 

”The Truth”. Sådan lød overskriften på formiddagsavisen The S*ns (The Sun) forside onsdag d. 19. april 1989. En famøs, berygtet og direkte kvalmefremkaldende forside, selv den dag i dag. Overskriften blev opfulgt med følgende underrubrik: 
 

“Some fans picked pockets of victims; some fans urinated on the brave cops; some fans beat up PC giving kiss of life.”


 



The Inquests – altså efterbehandlingen af hele Hillsborough-tragedien, der også omtales senere i denne artikel – har sidenhen vist, at dette var direkte faktuelt forkert, og en direkte løgn. Hvilket de medier der formidlede forsider som The S*ns, formentlig, udmærket var klar over. 

Netop dette er der til stadighed debat om. Mange mener at aviser som The S*n løb ærinder for Thatcher’s Konservative Tory regering, og pushede en klassekamp, som fyldte ufatteligt meget i Storbritannien i disse år. Andre mener at The S*n ”bare” ukritisk og i en bekræftelse af deres eget billede af tragedien formidlede forsiderne, ud fra de nøjagtige beretninger der kom fra South Yorkshire Police. Det virker uanset hvad til at løgnene og historierne i nogen grad kan spores tilbage til South Yorkshire Police. De blev så – i bedste fald – ukritisk formidlet videre, i håbet om at sælge flere aviser, og samtidig bidrage til et billede af en by, som i denne periode blev set ned på af store dele af det øvrige engelske samfund. 

Senere kom det frem, at det blandt mange andre, var Gordon Sykes – en politimand der arbejdede og patruljerede ude foran Leppings Lane tribunen, som havde fremsat beskyldningerne om de engelske fans, og deres plyndring af døende medfans. Sykes, beskrev desuden området omkring de omtalte tribuner på Hillsborough som en ”dødsfælde”, og vurderede at FA, Sheffield Wednesday og South Yorkshire Police spillede russisk roulette med fodboldfans’ liv. 

Retorikken hos The S*n – og andre formiddagsaviser såsom Daily Star – var præget af et samtidsbillede overfor fodboldfans, men også overfor Nordengland, og i særdeleshed Liverpool og Merseyside. Omend The S*n ikke har gjort sig fortjent til formildende omstændigheder, skal det siges at forsiden blev publiceret efter fire dage, hvor samtlige rapporter fra medierne og Politiet havde placeret skylden hos fans, som blev beskrevet som fulde, uregerlige og voldsomme. Desuden var der en diskurs, som indeholdt utallige beskyldninger om fans der var mødt op uden billet, for bevidst at tvinge sig adgang til stadion. En fortælling, som flere gange er blevet afvist under selve perioden, og igen under The Hillsborough Inquests. Retorikken var militaristisk, og sågar UEFAs præsident Jacques Georges var ude med følgende udtalelse, som han dog efterfølgende måtte undskylde uforbeholdent for: 
 

”Man havde fornemmelsen af, at de var dyr der ventede på at angribe arenaen”



Udtalelsen fra Georges er både grim og ufølsom, men skal ses i lyset af føromtalte katastrofe på Heysel fire år forinden, hvor hooliganisme desværre var skyld i dødsfaldet hos 39 Juventus-fans. Netop denne kobling er lavet af mange der har dækket katastroferne. Var Heysel ikke sket, var Hillsborough med al sandsynlighed heller ikke – dette skyldes blandt andet de indhegninger, som opstod ovenpå tragedien i 1985. Sikkerheden for fodboldfans blev ikke prioriteret – som nævnt længere oppe: crowd control frem for crowd safety. 

Ovenstående har medført, at The S*n er stort set uset i hele Merseyside-området, hvor der stadig er mange kiosker der nægter at forhandle den. Store dele af landet foragter avisen og dens indhold, og da den omtalte forside på billedet blev trykt, blev den også købt i stor stil af Liverpools beboere, og brændt. I dag trives ”Don’t Buy The S*n” samt ”Shun The S*n”-kampagnerne også begge, og det til trods for at MacKenzie og The Sun var ude og undskylde for et år siden. Too little, too late… 
 



En historie der er blevet symbol på hele forholdet mellem Liverpool FC og The S*n, er den Kenny Dalglish kunne fortælle ovenpå The S*ns respektløse og løgnagtige forside. Dalglish var til stede på dagen, som manager for Liverpool FC, og var under de skæbnesvangre uger efter tragedien med til næsten alle af de i alt 95 begravelser som manager for klubben (Tony Bland var det 96. ofre, som døde da hans respirator blev slukket i 1993). En kæmpe gestus, som krævede et stort menneske. Netop King Kennys rolle i hele Hillsborough er blevet hyldet utallige gange, og flere har kaldt på en ridderorden (OBE) for netop dette mod og det åndelige overskud han udviste. Dalglish’ egen søn – Paul – var til stede på Hillsborough den dag, men slap uskadt. Hillsborough er desuden grunden til at Dalglish ikke fortsatte som manager for Liverpool tilbage i ’90. 

Kelvin MacKenzie, redaktør på The S*n, og en af de mest hadede skikkelser i det britiske mediebillede, indså det problem de havde fået, efter modtagelsen af aviser. MacKenzie ringede til Liverpool FC og havde en dialog som følger: 

MacKenzie: ”Kenny, we have a bit of a problem” 
Dalglish: ”Aye” 
MacKenzie: ”How can we resolve it?” 
Dalglish: “See that headline you put in, ‘THE TRUTH’? Just have another one, as big: ‘WE LIED. SORRY.’” 
MacKenzie: “Kenny, we can’t do that.” 
Dalglish: “I can’t help you then.”
 

Med de ord lagde Kongen af Liverpool røret på, og startede en lang og barsk kamp for retfærdighed. 

Senere i maj måned 1989 opstod Hillsborough Family Supporters Group, som var for familiemedlemmer til de afdøde i ulykken. HFSG, som de hovedsageligt er kendt som, har stået for de utallige Memorial Services der har været på Anfield de seneste mange år. Her er blandt andet Trevor Hicks og Margaret Aspinall kendte for deres lange og seje kamp, hvor Hicks mistede sine to teenage-døtre, og Aspinall sin søn. HFSG har altid kun været for relaterede pårørende fra Hillsborough-tragedien. Gruppen har altid kæmpet en utrættelig kamp for retfærdighed til deres børn og efterladte, og det må afføde hvor stort et arbejde de involverede familier har gjort i kampen for retfærdighed. Det blev en sej og til tider umulig kamp mod myndighederne og det etablerede retssystem – HFSG vender vi tilbage til senere.