Login

  • Anfields historie

    Anfields historie

  • 1884-1892 Everton are trag… playing at Anfield?

    Normalt er Everton lillebror og prügelknabe i mange referencesange fra den lokale skare af Liverpoolfans, men ud fra fødselsdato og alder, er Everton faktisk ældre end Liverpool! Dette har blandt andet medført, at klubben tilbage i 1884 blev rykket fra den daværende hjemmebane, Priory Road, til Anfield, for at imødekomme et stadigt voksende og larmende publikum. John Houlding, et medlem af Everton FC, var venner med ejer af stadion John Orrell, og dette venskab affødte et udlån af stadion til de blåklædte bysbørn.

    Ovenstående er noget næsten alle Toffee-fans ved, og det bruges ofte som ammunition i diskussioner mellem de to fangrupper. Det må også betragtes som lidt af en upper hand, og det ville eksempelvis være svært at forestille sig Manchester City spille på Old Trafford eller Arsenal spille på White Hart Lane. Bekendtskabet mellem Everton og Anfield varede knap otte år, men i tiden nåede stadion at blive anerkendt som et af europæisk standard, og der blev sågar rejst tribuner til 8.000 mennesker – til trods for der ofte var op imod 20.000 til kampene.

    Alting har som bekendt en ende, og i 1892 – det magiske år – blev Houlding og Evertons bestyrelse uvenner i en sådan grad, at det medførte at Everton tog turen ovre Stanley Park, til det nybyggede Goodison.

    Enter Liverpool FC and Athletic Grounds Ltd.

    Et af de første billeder af Anfield, taget i 1903.


  • 1892-1957 Tilblivelsen af et fodboldimperium

    Kort før indgangen til det 20. århundrede, blev den første reelle tribune tilbygget på banen. Der blev kigget mod St. James Park i Newcastle til inspiration, og tribunen blev opført på den plads, som 120 år senere er ved at blive færdiggjort som LFC’s nye Main Stand.

    Med Liverpools mesterskab nummer to, som kom i 1906 blev en ny tribune bygget, ud mod den berygtede Walton Breck Road. Navnet – The Spion Kop – blev givet af Ernest Edwards, sportsredaktør på Liverpool Echo, og var opkaldt efter den famøse bakke i Sydafrika, hvor 300 mand var faldet under Anden Boerkrig seks år forinden. En stor mængde af de faldne i slaget var fra Liverpool, og navngivningen – der som bekendt holder fast i dag – var en hyldest til disse. Det er selvsamme ”Spion Kop” som vi synger om, når Poor Scouser Tommy bliver sunget, og de krigsreferencerne i netop denne sang er da også til at få øje på. De næste 20 år stod The Kop under åben himmel, indtil man i 1928 byggede et tag, og tog det første skridt imod en egentlig tribune, ud fra i dags standarder.

    Opførslen af taget på The Kop, 1928.


    På dette tidspunkt var The Kop den største af sin slags i landet, og den rummede faktisk flere tilskuere end mange hele stadions. Det var ligeledes i 1928 at masten på et af de første jernskibe – SS Great Eastern – blev reddet, da skibet selv forliste ud for Rock Ferry. Masten blev reddet op af Everton Valley af en hesteflok, og blev hejst ud for The Kop – det er faktisk den flagstang man i dag kan se ved The Kop, som stammer helt tilbage fra dengang!

    Flagstangen ved The Kop stammer fra et gammelt jernskib, og står endnu.


    Frem til midten af århundrede tilblev stadion, med løbende tilbygning af tribuner og større kapacitet. I 1952 kunne LFC i februar måned, mod Wolvehampton Wanderers, markere den største tilskuertilslutning nogensinde med 61,905 tilskuere – en rekord som står endnu, og som ikke bliver brudt før der kommer (endnu en) markant udvidelse. I 1957 tilbyggede man med stadionbelysning, som et af de senere stadions i engelsk fodbolds historie, og med etableringen af stadionbelysning, tog man et stort skridt imod at blive et mere moderne og professionelt sammenskruet stadion, selvom der – som man kan se på billederne – stadig ikke var mange moderniteter som måltavle, skybox og massevis af ’concession stands’. Året efter kom en meget berømt mand ind i billedet – enter Shankly.

    Liverpools første træningssession i stadionbelysning, 1957.


  • 1958-1989 The Shankly, Paisley, Fagan Years

    Der er ingen person i Liverpool Football Clubs historie, med større betydning end Bill Shankly. Vi har en duo som følger stærkt efter – King Kenny og Bob Paisley – men Shanks betragtes som den største af dem alle. Samtidig blev perioden omkring påbegyndelsen af 60’erne der, hvor Anfields opbygning for alvor tog fart. I ’63 blev Centenary Stand – dengang under navnet Kemlyn Road – bygget op for alvor, og kunne holde 6.700 tilskuere. 1964 var året, hvor Anfield for første gang blev indtaget i den famøse ”all red”-spilledragt – introduceret af Shankly. Siden denne dag har Liverpool altid spillet i helrøde dragter på hjemmebane.

    Mighty Mouse – Kevin Keegan - samt Larry Lloyd iført de ikoniske helrøde dragter på Anfield.


    Udover det sportsmæssige, hvor stadion begyndte at tage sin form for alvor, kunne The Reds begynde at fejre ubesejrede streaks under først Shankly, men sidenhen i høj grad under Paisley, på netop Anfield. Fra 1970 til 1980 var der intet mindre end fire ubesejrede sæsoner på hjemmebane – noget der i høj grad er blevet tilskrevet det unikke stadion, som Liverpoolfans skabte på Anfield op igennem årtiet. Tilbage i 1964 – til den første Match of the Day udsendelse i historien – blev Anfield valgt som lokation. Da man fem år senere skulle broadcaste igen – denne gang i farve – var det ligeledes fra L4, Merseyside udsendelsen blev sendt. Dette bevidner om hvor stor en betydning klubben havde, og hvor toneangivende og sagnomspundent et sted Anfield var ved at udvikle sig til. I 1971 blev George Sephton ansat som stadionspeaker – og er sidenhen blevet kendt som The Voice of Anfield. Sephton havde i februar 2016 70 års fødselsdag, og kan altså fejre 45 år på posten. Har man været på Anfield, er man bekendt med stemmen, som leder os igennem dagens kamp, og sørger for at give de rette hyldester til Merseysides lokalbefolkning.

    George Sephton – The Voice of Anfield


    Netop atmosfæren i denne periode er en af de ting som bliver fremhævet, og som i dag er en af årsagerne til at Anfields seneste udvikling begrædes. På dette tidspunkt var det nærmest kun lokale på stadion, og det var langt overvejende arbejderklassen som stod til fodbold og stod op. Billetterne var sat herefter, og fodbold handlede i høj grad om at give tilbage til sit lokalsamfund, snarere end at tjene endeløse penge. Netop derfor hører man mange af den ældre generation (+50 år) klage over, hvordan tingene har udviklet sig, og at Anfield er blevet et forskrækkende stille sted.

    "Have you ever heard 50,000 people purr with pleasure? Well, the Anfield spectators were doing that constantly as Liverpool stroked the ball around with one-touch moves of staggering accuracy. The current Liverpool team is playing better, more exciting, attacking football than any side I've seen since the war."- Michael Carters, Liverpool Echo – 1978 (Billede fra 1977)


    I 1981 besejres Liverpool på Anfield, efter en intet mindre end vanvittig streak på 85 ubesejrede kampe. Over tre år under Paisley, scorer Liverpool 212 mål, og lukker kun 35 ind. I samme periode har klubben to sæsoner som medfører sejre i Europa Cuppen.

    I det hele taget er det grønne år i start-80erne for Liverpool FC, som udover at fejre spillemæssige triumfer, har en integreret og vokal fanbase, som kreerer mange af de sange som i dag er populære at synge til kampene rundt omkring i verden. Her kom de mest berejste fans i England – Liverpool-fansne – som havde været i Europa og se holdet spille, og havde en kæmpe selvforståelse med oveni hatten. Det var The Glorious Years – fra ’77 til ’85 – og Anfield var et fort. Et historisk sted skabes i høj grad af den sentimentale værdi det tillægges, og med de mange historier betonen i L4 rummer, er det kun forståeligt at mange kigger tilbage på de smukke år i 70’erne og 80’erne.

    Ingen af de to skelsættende begivenheder skete på Anfield, men det endte dog med at få meget stor indflydelse på hvad der skulle ske med stadion den næste årrække. Først Heysel i ’85, som afskærmede Anfield for europæisk fodbold i seks år, og sidenhen Hillsborough, som direkte medfører ombygningen af Anfield…

  • 1989-1994 Hillsborough - Eternal Flame & siddepladser

    Alle Liverpoolfans har hørt om Hillsborough og den forfærdelige tragedie der udspillede sig den skæbnesvangre dag i Sheffield, men mange er muligvis ikke klar over hvordan den formede engelsk fodbold efterfølgende. 15. april 1990 etableredes The Eternal Flame, præcis et år efter tragedien, og denne har været en fast integreret af stadion lige siden. Ankommer man på kampdage (eller en hvilken som helst anden dag), vil der være blomster, billeder og mindeord ved den evige flamme, og de to tavler med 48 navne på hver. Efterfølgende er Anfield hvert år blevet brugt som venue for den årlige Hillsborough Memorial, som blev afholdt for sidste gang i 2016, og der er på stadion en stor connection til hele tragedien.

    Eternal Flame på sin nye plads, på Anfields Main Stand.


    Som sagt medførte tragedien en stor ændring for Anfield. The Taylor Report, som blev udarbejdet efter tragedien, anbefalede kraftigt at alle større stadions i England fik siddepladser, og altså lukkede ned for samtlige ståpladser. Som resultat heraf, spillede klubben sin sidste kamp med et stående Kop 30. april 1994, hvorefter tribunen blev revet ned, og erstattet med siddepladser. En legendarisk en af slagsen – et nederlag til Norwich godt nok, men en højlydt dag på Anfield, som vel nærmest ikke er set siden – med undtagelse af enkelte magiske ”European Nights”. Den dag i dag er der stadig mange der taler om The Kop under de stående dage, og med snak om introduktionen af Safe Standing i England igen, er der måske håb forude. Ovenstående fortid er dog stadig en tyngende størrelse, som ikke helt kan ignoreres, og der er stadig mange omkring klubben og hele Hillsborough Justice Campaign.



    Dette er – frem til Main Stands udbyggelse i 2015 – den seneste og største ombygning af stadion, som herefter havde det samme look i de 20 år frem. Foruden udbygningen af The Kop, blev også de legendariske Paisley Gates tilføjet til området omkring stadion, og i det hele taget blev hele viben omkring Anfield en lidt anden efter tragedien.



  • 2003-2014 Nyt stadion, eller..? Main Stand udbyggelsen

    Tingene har udviklet sig i England de seneste år, og der er sket meget i forhold til større stadions, idet selve brandet Premier League har vokset sig massivt. Som Anfield er blevet brandet i stadig større stil, har der ofte været problemer med udsolgte stadions, og ikke mindst den store tilkomst af udenlandske fans har medvirket til dette. Med al den fodbold samt eksponering i TV, har der ingen tvivl været om, at Anfield på et tidspunkt enten skulle udbygges eller erstattes. I 2003 opstod der således snak om et nyt stadion hos Liverpool City Council, og planerne blev taget ganske seriøst.

    En tegning af det meget amerikanskinspirerede Stanley Park.


    Under Gillett & Hicks opstod derfor den første tale om et nyt stadion. Stanley Park – opkaldt efter den ikoniske park, som i gamle dage rummede hooligans og slagsmål, men som sidenhen er blevet den symbolske opdeling mellem Liverpool og føromtalte Everton – på den ene side har vi Anfield, mens Goodison residerer på modsatte side af parken. I lang tid var der tale om et 60.000 personers kæmpestadion, og i bedste italienske stil var der sågar tale om at de to lokalrivaler skulle dele stadion – noget der dog ganske hurtigt blev dementeret af daværende ejer Tom Hicks.

    Fansenes holdning var klar – Anfield skulle bestå. Og der blev lyttet til dem. Om det var på grund af den brede holdning i fangrupperingen, eller økonomiske interesser, er uvist – selvom det formentlig hælder mest mod sidstnævnte. Faktum er dog, at den nye ejergruppe FSG i 2012 dementerede al snak om nyt stadion, til trods for at byggetilladelsen til projektet var blevet givet. Til gengæld kunne FSG offentliggøre, at der var planer om at udbygge Anfield. John Henry udtalte selv: ”The Kop is unrivalled”, og med dette in mente gik det nye arbejde i gang med at udbygge Anfield til en 54.000 personers kapacitet (i første omgang), snarere end et nyt stadion.

    Den nye Main Stand i fuld flor.


  • 2016- Lad nostalgien fortsætte!

    Og så står vi her nu. Mere end 130 år efter begyndelsen. Samme smukke stadion, bare opgraderet. Anfield er nu det sjettestørste stadion i England, og det femtestørste hvor der bliver spillet klubfodbold regelmæssigt. Frem for at få et sjæleløst ”bowl-stadium” som det er set i både London og Manchester, har man valgt at holde fast i beliggenhed, og den klassiske engelske kasseform på stadion, og sjælen – de vanvittige momenter, samt hjerteskærende nederlag og smukke gestus til Hillsborough, forbliver intakt, på samme matrikel i L4, som det lå på da det hele startede i 1884.

    Resterne af Annie Road End Crew kan stadig have sin faste referenceramme i den lokale ende, The Park vil stadig huse lokale og wools, The Solly er stadig go-to for de lokale i North Face. Alt kan være som det plejer, udover et renoveret område som – til trods for en del ømtålelighed om emnet grundet genhusning (eller mangel på samme), fortjente en solid renovering. Og det er blevet flot. Nogle mener det er for amerikansk, men alt i alt har det stadig charmen intakt. De nye områder er blevet gjort hyggeligere, og madtilbuddene er bedre end før, og de der ønsker at holde sig til de traditionelle beværtninger og områder, som nævnt ovenfor, har stadig rig mulighed for det. Anfield har fået en bredere approach, og det klæder – i min ydmyge optik – området bedre.

    Englands stolteste og bedst dekorerede fodboldklub fortjener et stadion som har lige dele historie og storslåethed. Med udsigt til en udbygning af Anfield Road End i fremtiden, er der blot belæg for en endnu større fodboldoplevelse, og det skal vi glæde os til som fans. Det ventes at arbejdet bliver påbegyndt indenfor dette årti, men endelig udmelding fra klubben lader stadig vente på sig. Til da:

    All around the fields of Anfield Road
    Where once, we watched the King Kenny Play
    We had Heighway on the wing
    We had dreams and songs to sing
    ‘bout the glory, round the fields of Anfield Road




    Oprindelig artikel bragt på lfcfamily.dk den 1. september 2016 af Cillian Murphy.