• NÆSTE KAMP
  • FLERE STATISTIKKER


BUSKELYSEN: THIS MEANS MORE


Under kampagnen ‘This Means More’ har Liverpool FC og New Balance siden den 23. april og frem mod denne weekend, lanceret næste sæsons nye spillertrøje. Sloganet er selvfølgelig med hentydning til den familie som vi Liverpool-fans verden over er en del af og ikke mindst den følelse der skyller igennem os, når vi som fans ifører os Liverpool-trøjen, uanset om vi bor i England, USA, Thailand eller Danmark. 

 

I dobbeltforstand blev søndagens udfald af sæsonens allersidste Premier League-opgør, til ‘This Means More’. 

 

Med en solid og suveræn 4-0 sejr over et sommerferie-ramt Brighton & Hove Albion-hold, sikrede vi os nemlig det absolutte sæsonmål; kvalifikation til næste sæsons Champions League-turnering. Dette var ultimativt det allervigtigste, efter at det ret hurtigt stod klart, at vi heller ikke i denne sæson, ville kunne blande os i kampen om selve mesterskabstrofæet. 100 point kan vi altså ikke konkurrere med. 

 

Det var en sejr og en fjerdeplads til langt over 100 millioner kroner og måske allermest betydningsfuldt, så er det nu en kærkommen platform for Jürgen Klopp og hans Liverpool-stab, til at bygge videre på det fænomenale arbejde vores tysker har påbegyndt.

 

Det betyder nemlig, at de 3-4 kvalitetsspillere som vores manager med garanti har stående på blokken, bliver nemmere at lokke til Anfield. 

 

Han har handlet fremragende med indkøb af Sadio Mané, Andy Robertson, Alex Oxlade-Chamberlain, Mohamed Salah og Virgil van Dijk og jeg er sikker på, at han bringer et par vilde navne til i den kommende sæson. Ikke vilde som når Barcelona, Real Madrid, Manchester City og United bringer ind, som er fra allerøverste hylde, men derimod spillere som Klopp gør vilde og spotter korrekt. Sultne spillere der ser sig selv i et helt anderledes miljø end det er tilfældet i mange af de andre topklubber. Her kan allerede nævnes Naby Keita som ankommer den 1. juli. Han bliver den rene ild og en kæmpe gevinst for Liverpool. 

 

Det har været en fantastisk sæson, der nu er 100 procent godkendt. Ender det den 26. maj uden et trofæ, så er det stadig en mere end godkendt sæson.  Vi har altså formået at holde både de forsvarende mestre fra Chelsea samt Arsenal bag os i det tætte top 4 ræs. 

 

Selvfølgelig tæller i sidste ende kun trofæer. 

 

Vi gav ret tidligt slip på både den lille og den store pokalturnering, for at satse alt på Premier League og Champions League. Det har vist sig, at være fornuftigt og det er en kæmpe tilfredsstillelse at sikre sig top 4 og samtidig stå i en Champions League finale. 

 

Vi har sæsonens absolut bedste fodboldspiller, den mest scorende Premier League-spiller nogensinde og det sidste endda helt uden at score på mange straffespark eller for den sags skyld stjæle mål fra sine holdkammerater. Rent, råt, rart og direkte importeret fra Rom: 32 mål i 38 kampe, som kantspiller. Wauw mit hjerte banker for Mohamed Salah! 

 

Vores fremtid ser helt vildt lys ud. Den proces der er i gang under Jürgen Klopp, er ikke i nærheden af at toppe endnu. Størsteparten af stjernerne er sikret på langtidskontrakter, nye stjerner er på vej ind, unge lokale spillere får pænt med spilletid og chancer og spillerne implementeres bedre og bedre i selve spillestilen. Der er ingen slinger i valsen! 

 

I den forbindelse er det værd at huske på, at stamspillere på stribe, som Nathaniel Clyne, Joël Matip, Adam Lallana, Oxlade-Chamberlain og Emre Can har været sat ud af spillet i en eller flere måneder med skader, i løbet af sæsonen. 

 

Oveni det, smuttede Philippe Coutinho jo også i januar måned, uden at han blev direkte erstattet. Det kostede med overvejende sandsynlighed en 2. eller 3. plads, men omvendt er det jo også kun i Danmark, at man går op i den slags og i øvrigt uddeler sølv- og bronzemedaljer. 

 

Champions League finalen er en bonus. En bonus på en stor sæson, der kan blive endnu større. 

 

Jeg er helt med på devisen om at Manchester United og Tottenhams supporter-skare kan påberåbe sig retten til at synes, at de er bedre end Liverpool, eftersom de ender foran. Det er også fair. Især hvis United eksempelvis også hjemtager FA Cuppen. Tottenham nøjes med - som altid - at lægge lidt pres på hist og her - som fx. at presse Manchester City til kun at tage 4 ud af 6 point mod dem, som fx. ved som altid at ryge ud i semifinalen af FA Cuppen, som fx. ved at Harry Kane pressede Mo Salah, som fx. ved at være tæt på at presse Juventus ud af 1/8-finalen i Champions League. 

 

Kun på min helt egen private front fik Tottenham indirekte, en smule succes. Jeg har nemlig et løbende væddemål sæson for sæson, kørende med en god kammerat ved navn Bjarke, som er en aldrende fyr der hævder at holde med Spurs og hvor vi vædder middage om, hvilket af de to hold der ender øverst. Han er foran med 3 væddemål nu og han har en eller anden statistik liggende over de sidste 10 år, hvor han kan bevise, hvor ofte de ender over LFC. Jeg siger hjerteligt tillykke til ham, endnu engang. Det er det der giver mening for ham som fan og det bidrager jeg gerne til. Jeg har gjort det til en vane slet ikke at give de der middage, men overvejer til gengæld om det skal løftes op til en tur med ham en dag, over på Anfield Road mod netop Spurs, i stedet for. På den måde er det både en optur for mig og for ham. 

 

Tilbage til kampen mod Brighton, ligaens dårligste udebanehold mod et i denne sæson ubesejret Liverpool-hold i PL på Anfield. 

 

Der var ingen grund til at være nervøs. Det kunne man tydeligt se, nærmest fra bolden var blevet givet op. De var gået på sommerferie efter en - for dem - succesfuld sæson. 

 

Mit glas-sofabord, der tidligere har været nævnt her i Buskelysen, var dog igen ved at krakelere, da Kevin Friend ikke havde lyst til at pege på ellevemeter-pletten og det ovenikøbet to gange. Helt ufatteligt, at han var i stand til at overse dem begge. Jeg slår det ellers aldrig an på dommeren, men jeg må konstatere at det ikke er dem som alle anti-Liverpool folk, kan klandre os for at have med os. Det synes jeg har været en del af det store sæsonbillede. Jeg er stadig ked af at Premier League ikke ønsker at indføre VAR-systemet før tidligst til 2019/2020-sæsonen. 

 

Heldigvis klarede vi problemfrit selv skærene ved at nette fire gange, to gange i hver halvleg. 

 

Jeg under i den forbindelse de to sidste målscorer, deres første scoringer i den røde trøje. Som jeg havde forudset, var dette kampen for Dominic Solanke til at få hul på bylden og så fik vores skotske back Andy Robertson, tilføjet mere af det efterlyste slutprodukt, med først en fantastisk serv til Dejan Lovren og dernæst med sin egen kasse til 4-0. Storartet! 

 

Nu er der præcis 13 dage til at vi i den danske Liverpool-familie skal stå samlet i tusindfoldig flok på Gladsaxe Stadion. 

 

Normalt kommer jeg aldrig ud af min hule når vi spiller, men det gør jeg denne her dag. Lørdag den 26. maj samler vi i LFC Family DK alle de danske Liverpool (og fodbold)-fans til en kæmpe fest fra kl. 15.00. 

 

Vi har netop i dag fået bekræftelse på et kæmpe surprise-navn der stiller sig op på scenen og fyrer den for vildt op fra det man kan kalde slap tilstand. Det bliver gigantisk!












Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder























Alle artikelbilleder er brugt med tilladelse fra Getty Images

LFC Denmark Family IVS       CVR 36 97 79 06       Munkebjergvej 5, 2       5000 Odense C       info@lfcfamily.dk