• NÆSTE KAMP
  • FLERE STATISTIKKER


SEASON REVIEW 2017/18: DOMMEN, OVERRASKELSERNE OG FøLELSER På RUTCHEBANETUR


Sæsonen 2017/18 bød, traditionen tro, på masser af lav- og højdepunkter. Fra tidlige pokalexits til at være én kamp fra at kunne løfte det største trofæ af dem alle. Fra nedsmeltninger på Etihad og Wembley i efteråret til udraderinger af Manchester City og Roma på to magiske European Nights på Anfield et halvt år senere. Fra Mo Salahs historiske debutsæson til den bitre Coutinho-transfersaga.

Nu er kampene spillet, målene scoret, sangene sunget, tårerne fældet, og det er på tide at gøre status. Vi har bedt vores skribenter om at vurdere sæsonen på seks parametre: Karakter (1-10), de positive og negative overraskelser, drømmetilføjelsen i sommervinduet, og hvilke nedslagspunkter der rev dem igennem hele følelsesregisteret. For er det i sidste ende ikke det, fodbold handler om?
 

MARTIN BUSK: "Salget af Philippe Coutinho. Jeg begriber det stadigvæk ikke. Vi sad med alle trumfer."

 

 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Sæsonen er mere end godkendt, omend vi skulle helt hen til sidste spillerunde, for at opfylde målsætningen om en placering i top 4. Med tanke på Coutinhos afgang midtvejs uden en direkte erstatning samt finalepladsen i CL, så giver jeg karakteren 8,5 for sæsonen 17/18.

 

2. De positive/negative overraskelser


De positive: CL-kampagnen var en stor og positiv overraskelse. Derudover var det en meget positiv overraskelse, at Mohamed Salah på alle områder havde en drømmesæson. Hvem skulle have troet det?!?! Endvidere var købene af Andrew Robertson og Alex Oxlade-Chamberlain lige det vi havde behov for, de sad spot on!

De negative: Salget af Philippe Coutinho. Jeg begriber det stadigvæk ikke. Vi sad med alle trumfer og kunne have solgt ham nu, frem for i januar. Derudover har jeg svært ved at få øje på noget negativt i den forgangende sæson. Det skulle da lige være, at jeg til min årlige kamp på Anfield, overværede et skuffende 0-0 opgør mod Stoke!

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


Den absolutte drømmetransfer bliver en Coutinho-afløser. En der kan udvise magi på samme måde. Nabil Fekir kunne være et godt bud herpå. Lad os derudover bare hive en excellent keeper ind som nyt førstevalg mellem stængerne ligesom jeg gerne ser en angriber med mål i støvlerne, á la Wissam Ben Yedder i Sevilla.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration


Det var helt klart FA Cup kampen på Anfield mod West Bromwich Albion. Hold da helt kæft hvor var det en mærkelig kamp. Der var jeg virkelig frustreret, særligt fordi jeg havde store drømme om netop den pokal. Den forfølges dog skarpt af 2-2-kampen hjemme mod Tottenham og straffesparket til Lamela dybt inde i overtiden. Havde jeg kunne tage hånden ind igennem tv’et, så var Jon Moss først kommet ud af sit koma for et par uger siden.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


Uha, det skete mange gange. Dem der står stærkest i erindring var Salahs 2-1 scoring i overtiden mod Tottenham, Alex Oxlade-Chamberlains hammer i de to kampe mod Manchester City på Anfield og Virgil van Dijks afgørende header mod Everton i FA Cuppen.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"


Det var ganske imponerende hvor hurtigt Philippe Coutinho kom sig over sin ellers voldsomme rygskade, da det blev den 1. september. Der tænkte jeg: ‘hold da op et mirakel, det var da lige godt pudsigt’. Endvidere er det løjerligt for mig, at Emre Can sandsynligvis ikke har lyst til at blive hængende i Liverpool.

 

JEPPE HEE RØMER: "Jeg kan ikke være den eneste, der blev ved med at tænke, at nu må Salah da snart stoppe? Men det gjorde han ikke."


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Efter et grænsende til elendigt sommer-transfervindue og et skuffende januar-vindue var mit minimumskrav til sæsonen en placering blandt de fire bedste i Premier League og videre avancement fra Champions League-gruppen. De forventninger blev mere end indfriet, og at det så var med røven i vandskorpen er mindre vigtigt. Vi havde aldrig truppen til også at klare os godt i pokalturneringerne. Karakter: 8.

 

2. De positive/negative overraskelser


Finalen i Champions League. Det havde selv de mest optimistiske fans vel ikke troet på før sæsonen? Der har ikke været så mange negative overraskelser. Så skal det være Karius’ finale-indsats, for jeg troede, han var bedre end det. Men det gider, vi ikke tænke mere tilbage på end højst nødvendigt.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


Vores svageste punkt på holdet har hele vejen under Klopp været midtbanen, og med Fabinho og Keita er det problem nu helt og aldeles fikset. Tak! Nu gælder det om at skaffe os en bredere trup, så vi aldrig skal se Ings på bænken igen. Den vigtigste enkelte position er målmandsposten. Oblak vil være god, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at Allison vil passe bedre ind i truppen, hvor vi jo allerede har to brasilianere.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration


Salahs skade i finalen. Selvom jeg måske egentlig var tættere på at græde…

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


Manés mål i finalen. Der var godt gang i den på Gladsaxe Stadion.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"


At Salah bare blev ved med at score. Jeg kan da ikke have været den eneste, der blev ved med at tænke, at nu må det da snart stoppe? Men det gjorde det ikke, og halleluja for det! Forhåbentlig fortsætter han med samme form næste sæson.

 

DANIEL SICHLAU: "Vi fik endelig samlet klubben under sloganet Allez Allez Allez, for med Jürgen Klopp og co. er der igen noget at fejre"


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Det her var en af de sæsoner, jeg aldrig kommer til at glemme. Vi er klub der sukker efter succesoplevelser, og selvom trofæskabet ikke fik nye indflyttere, fik vi enorme oplevelser. Det mest vitale var dog hvordan klubånden fik sig et ‘reboot’. Efter nogle aldeles magre år, hvor frygten for ‘moderne fodbolds’ indtog fyldte meget, fik vi endelig samlet klubben under sloganet Allez Allez Allez, for med Jürgen Klopp og co. er der igen noget at fejre. Karakter: 9.

 

2. De positive/negative overraskelser


Positiv: Hvor var det dog fantastisk at se så mange nye spillere indfinde sig så hurtigt med livet i og omkring klubben. Alle som én tog ansvar, løftede opgaven og kæmpede alt hvad de havde lært.

Negativ: Hvordan hadet stadig bobler mod engelske klubber især i Italien. Det bestialske angreb på Sean Cox, Roma-fansenes opførsel på stadion i returen og hele den massive usikkerhed ift. Om Liverpool-fans kunne vide sig trygge i Rom vidner om en fodboldkultur der er syg og skal kureres.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


Spørgsmålet er om vi ikke allerede har fået op til flere i form af Fabinho og Keita, men Jan Oblak ville gøre mig høj resten af sommeren.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration


Den oplagte er Dejan Lovrens indsats mod Tottenham i efteråret, men han har siden løftet sig og derfor går jeg i stedet med Adam Lallana og Emre Can og deres absurd svingende niveau. De havde ikke nogen undskyldning. De kendte konceptet og vidste hvad det indebar, men faldt fuldstændig igennem af flere omgange. Jeg er glad for at vi siger farvel til Can, og håber også snart at Lallana selv indser at han skal videre. Al respekt for de gode stunder, men vi er på et andet stadie nu og har ikke råd til flere lunkne præstationer.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


3-0-sejren over Manchester City har jeg levet på lige siden. Den aften var magisk.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"


At Dejan Lovren og Mohamed Salah har den bromance, de har. Det er en form for Pinky og Brain.

 

NIKOLAJ SØRVAD SØGAARD: "Tottenham fik tilkendt flere straffespark på Anfield end Liverpool i denne sæson, og vigtige point blev sat over styr. Den aften havde jeg mest lyst til at kaste mig i havet"


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Sæsonen oversteg klart forventningerne. Sådan må det være efter at have været i Champions League finalen og opnået kvalifikation til samme turnering til næste år, især med tanke på at Coutinho blev solgt uden nævneværdig erstatning.

Kan man være helt tilfredse, når vi nu ikke vandt noget? Måske ikke, men vi må også være realistiske og sige, at denne sæson var et stort skridt i den rigtige retning, hvor vi fik spillet imponerende fodbold og fik pisset territoriet af i Champions League igen. Karakter: 9.

 

2. De positive/negative overraskelser


Det imponerende ”run” i Champions League er naturligvis sæsonens store positive overraskelse, samt at Liverpool i den grad formåede at imponere efter Coutinho pakkede kufferten til det spanske.

Måske ikke så overraskende endda, men alligevel særdeles skuffende at Lallana konstant var skadet og spillede værre end Iago Aspas, når han endelig kom ind.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


En klasse målmand mellem stængerne fra næste sæson ville jeg naturligvis sætte stor pris på. Drømmetilføjelsen er dog Ousmane Dembélé fra Barcelona.

Jeg er med på, at vi har verdens bedste fronttrio og alt det der, men bliver bare en af dem skadet, ser det unægtelig meget tyndt ud i toppen. Det kunne bare være lækkert at have muligheden for at smide en anden angriber ind på banen end Ings eller Solanke. Boateng-rygterne fik mig dog også kort til blive helt hed.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration


Jeg sad på en sportsbar i Tanzania og så Tottenham kampen i februar. Da Wanyama smaskede sit livs mål ind i nettaget som en anden John Faxe, og alle de lokale gik helt amok, var det naturligvis frustrerende. Harry Kane formåede dog at toppe den følelse med længder, da han konverterede det mest latterligt dømte straffespark jeg i mit liv har set til mål.

Salahs fuldstændigt geniale overtidsscoring blev glemt, Tottenham fik tilkendt flere straffespark på Anfield end Liverpool i denne sæson, og vigtige point i top-fire-striden blev sat over styr. Den aften havde jeg mest lyst til at kaste mig ud i havet.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke.


Salahs to mål mod Leiceister på Anfield føltes helt utroligt vigtige midt i julestriden. Det var bare så fedt at se vores lille farao vende rundt på tunge Harry Maquire og smadre bolden i mål bag Schmeichel.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt".


Jeg var godt klar over, at Jöel Matip ikke var nogen gudsbenovet forsvarsspiller, men at han blev henvist til bænken til fordel for vores kroatiske kammerat Dejan Lovren var alligevel nok til at få mig til at trække på smilebåndet.

Men hey ” credit where credit is due”: Dejan Lovren har virkelig spillet fantastisk siden den jammerlige præstation mod Tottenham og er ikke sidenhen gået ”fuld Lovren”. Rent faktisk ender han jo sæsonens sidste to kampe med sine bedste præstationer i den røde trøje og med mål og assist til følge.

 

ANDREAS BRØNS RIISE: "Sikke et tidspunkt for en 18-årig med største selvfølgelighed at sparke gang i en vanvittig CL-kampagne og et utroligt gennembrud"


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Top 6-våbenkapløbet gør det til en stadigt vanskeligere opgave at balancere PL og CL. For første gang i 10 år er Liverpool kvalificeret til den fineste europæiske klubturnering to år i streg - ovenikøbet efter at nå finalen. Og det på baggrund af henrykkende offensivfodbold, et forbilledligt kollektiv og med plus på transferkontoen. Den præstation kan let undervurderes. Spørg fans af alle andre PL-klubber end City, og de ville hellere være i Liverpools sko. Karakter: 8.

 

2. De positive/negative overraskelser


CL-kampagnen og Mo Salah som de åbenlyse positive overraskelser. Herfra også et anerkendende nik til Virgil van Dijk, der efter et års skadespause og en Liverpool-selvforskyldt opskruet pris trods alt for mit vedkommende ankom med vedhæftede spørgsmålstegn. Dem har han mere end gjort til skamme.

På minussiden finder vi to ultrasløje pokalexits og farcisk ageren i begge transfervinduer. At Lovren efter så stor en nedsmeltning mod Tottenham alligevel når at spille sig tilbage i startopstillingen, siger alt om, hvilken sæson Matip har haft. Endelig er det bekymrende, at talenter som Woodburn og Solanke end ikke har kunne udfylde roller som breddespillere i offensiven.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


Det er fristende at sige en målmand, men jeg går faktisk med en kreativ midtbanespiller. En Coutinho-afløser, om man vil. Jaja, vi stod i CL-finalen, og det gjorde brasilianeren ikke. Det betyder stadig ikke, at vi ikke har manglet hjerne på midtbanen i de kampe, der ikke har kunne afgøres på (løbe)vilje og hjerte. Og holdene stiller sig kun dybere mod os til næste sæson. Fekir, ja tak.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration


Dejan Lovrens nedsmeltning på Wembley. Lige der var sæsonen i overhængende fare for at være slut på baggrund af nøjagtig samme fejl, vi begik sæsonen før. Det lignede ikke, vi havde lært noget. Heldigvis blev det et vendepunkt.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


"Hævnen" over City på Anfield i CL. Trent Alexander-Arnolds Hoffenheim-mål står dog også stærkt i erindringen. Sikke et tidspunkt som 18-årig at insistere på at tage sig et direkte frispark og med største selvfølgelighed sparke gang i det, der skulle vise sig at blive både en vanvittig CL-kampagne og et utroligt gennembrud. Jeg har længe anset ham for et talent udover det sædvanlige, men ikke at det så hurtigt kunne blive SÅ godt. Og så er han ovenikøbet lokal.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"


At vi blev ved med at vinde i den gyselige orange tredjetrøje. Så kom der da noget godt ud af den rædsel. Og så selvfølgelig Manés søvnige Firmino-karatespark-efterligninger.
 

PATRICK PILOV: "Van Dijk kom til, og salget af Coutinho gav en mere dynamisk trup. Fremtiden ser lys ud."


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Med Mo Salah og Ox ind ad døren, evnen til at beholde Coutinho og Keita sikret til næste sæson, så startede sæsonen egentlig ganske udmærket. Forhåbningen var top 4, lave et cup-run i en af de hjemlige turneringer og gå videre fra gruppespillet i CL. Hold nu fast for en tur vi har været ude i. Vi kvalificerede os til CL, det blev intet cup-run i de hjemlige turneringer, men vi stod i en CL-finale. Van Dijk kom til, og salget af Coutinho gav en mere dynamisk trup. Fremtiden ser lys ud. Karakter: 9.

 

2. De positive/negative overraskelser


Positivt: At salget af Coutinho virkede til at have en positiv effekt på holdet er for mig en stor overraskelse. Jeg synes, det lignede en halv falliterklæring da han blev solgt. Salah, Robertson og Ox viste sig at gå ind og have dominerende roller på holdet. Trents evne til at gå ind og tage HB-positionen til sig, og fuldstændig overtage den. Man kan selvfølgelig heller ikke komme udenom CL-finalen, som gav en af de mindst mindeværdige dage, jeg nogensinde har oplevet.

Negativt: Utrolig skuffende præstationer i cupturneringerne. Manglende brug af ”talenter” og deres tilsyneladende manglende evne til at slå igennem. Nedsmeltningerne i kampene mod Sevilla, Totthenham og Manchester City var utrolig skuffende. Vi bør være stærkere mentalt.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


Drømmetransferen er heldigvis allerede i hus, nemlig Naby Keita. Udover ham, så vil jeg gerne have noget kreativitet bredt i banen, så Fekir er nok øverst på min liste, men ellers så jeg gerne Zaha (Crystal Palace) eller Pulisic (Dortmund) ind ad døren. Det er for nemt at gå med en målmand, da det, i min optik, er noget vi skal have. Om det så er Oblak, Alisson eller Courtois har ikke den store betydning.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i afmagt/vrede/frustration


Manés røde kort i kampen mod City er helt sikkert deroppe, og jeg mener stadig ikke, der er rødt kort. Kampen mod Sevilla er også godt deroppe af, og så selvfølgelig skuffelsen over Karius i CL-finalen, som krævede et par tårer.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


Uden tvivl da Dominic Solanke scorede sit første mål, i kampen mod Brighton. Det var en kæmpe forløsning, da jeg synes, han har et kæmpe potentiale, og helt sikkert kan blive en vigtig spiller for klubben. At stå nede på Ludwigsen og bære rundt på Clark James efter den scoring er helt sikkert et af højdepunkterne for sæsonen.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"

 

At skotske Andy Robertson, som er købt for under £10 mio., kunne gå ind og skabe alt den stabilitet, vi har manglet på VB-positionen i så mange år.
 

ANDERS RØRTOFT-MADSEN: "At vi gentagne gange vinder sikkert mod mindre hold viser et nyt niveau, som vi ikke havde sidste sæson under Klopp."


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Det har været en rigtig god Liverpool-sæson, hvor vi nåede sæsonens målsætning om top 4, selvom det første skete på sidste spilledag. Desuden oplevede vi en fantastisk rejse. Vigtigst for mig har været, at vi har lagt endnu et niveau på i opbygningsprocessen med en forbedret offensiv og stabliseret defensiv. Karakter: 9.

 

2. De positive/negative overraskelser


Det positive: Vores evne til at præstere stabilt over en lang periode og samtidig faktisk spille noget at det mest attraktive fodbold længe set.

Det negative: Det er svært at være negativ. Men jeg håber, at Klopp og staben nu har lært, at kvaliteten i bredden skal styrkes i dette transfervindue.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


En spielmacher/10er, som kan tilføre vores offensiv en ekstra dimension udover "gegenpress" og omstillinger.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i afmagt/vrede/frustration


At jeg måtte se Champions League-finalen på en Iphone 9 på ferien på Kreta!

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


De gentagne gange, hvor vi mod de mindre hold bare vinder sikkert. Det er et nyt niveau, som vi ikke havde sidste sæson under Klopp. Det viser, at vi er på vej i den rigtige retning.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"


At se Trent Alexander-Arnold vokse som spiller. Startende med hans fine frisparksmål mod Hoffenheim. Det er altid dejligt at se en af klubbens egne og en rigtig scouser fast i startopstillingen. More to come.
 

CILLIAN MURPHY: "Merseyside Derby. 3. januar. Virgil van Dijk can’t be worth £70m. Bollocks!"


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Top 4 var målsætningen. Den blev opnået, og alene på den baggrund befinder vi os i den høje ende af skalaen. Der er et stærkt felt efterhånden, og trupmæssigt synes jeg vi var et top 5 hold i indeværende sæson. Jeg har set masser af folk påpege, at taber man en finale kunne man ligeså godt have undladt at deltage. Den tankegang genkender jeg ikke - slet ikke i disse tider hvor et hold som Real Madrid kan vinde tre CL-titler i streg. Karakter: 8.

 

2. De positive/negative overraskelser


Pros: Champions League run, især hvordan det samlede hele fangruppen - at følge opstanden af “Allez, Allez, Allez” fra afstand har været helt fantastisk. På et mere spillermæssigt plan er jeg nødt til at fremhæve vores dobbelte efternavne: Oxlade-Chamberlain og Alexander-Arnold. Hvilken sæson x 2. Plus indkøb af først Salah og så Van Dijk. Den måde de har påvirket holdet på - wauw. Playmakers!

Cons: Tabt finale svier altid, og vores finaleafslutning var grim og tæt på at blive meget dyr. Det er naturligvis forkælet at sige nu, men 9-1 samlede nederlag over halvanden måned til to andre hold i top 4 var ligeledes smerteligt - i hvert fald da de skete. Havde City ikke været så perfekte tror jeg dog der havde været en anderledes “eye on the prize” i de mere afgørende faser. Next season…

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


Det virker næsten kliché at sige målmand, ikke? Ej, men vi kan jo ikke komme udenom det - der skal erstatninger til. Som jeg ser det er Karius og Mignolet sammenlagt ikke halvdelen af den målmand Jan Oblak er. Så, Oblak må være det ultimative navn her - prisen mindre vigtig. Seriøst.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i afmagt/vrede/frustration


Vi skal jo være ærlige her, så Karius’ fejl #2 var decideret ødelæggende. Der skreg jeg op i Gladsaxes aftenhimlen i ren afmagt. Derudover har jeg haft ophedede debatter om Manés udvisning i 5-0 kampen. I do, however, stand corrected. Der var rødt kort. At de så ikke er blevet sidenhen for lignende forseelser, er hvad det er.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


Merseyside Derby. 3. januar. Virgil van Dijk can’t be worth £70m. Bollocks, hahaha! Der kom han flyvende efter 89. minutter, bang - og så stod der 2-1. Farvel Everton, we’re all laughing at you og big fucking Virg van Dijk fik ligesom banket sig ind i hjertet på os. Mange om buddet dog. Hvor vigtigt var det Salah mål til 1-0 mod City?

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"


Til at starte med var jeg meget overrasket over, hvor Clyne var henne i alt det her, og hvorfor der ingen udmelding kom. Ellers at Salah ikke så ud til at stoppe fra starten, og blev ved med at overgå sig selv. Og så selvfølgelig hvordan Dejan Lovren blev den spiller han blev. Jeg bøjer mig i støvet!
 

FREDERIK FONNESBECH-WULFF: "Jeg havde IKKE set Klavans vindende mål i overtiden komme. For Fanø, hvor var det stort."


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Sæsonen har vist, at vi kan følge med, hvor det er sjovt. Også selvom vi ikke har smidt milliarder efter et helt nyt hold. Vi har fulgt et koncept og haft succes med det. Jeg er ovenud lykkelig for denne sæson, for når vi har haltet, så har det aldrig været fordi, at vi var et dårligere hold, men der er bare engang imellem nogle mindre gode dage. Nu er jeg klar til at smide nogle penge efter en bænk. Karakter: 7,5.

 

2. De positive/negative overraskelser


Positive overraskelser har der været nok af: Salah, Van Dijk, Oxlade, Trent, Robbo – og det er bare enkelte spillere, som har bygget sindssygt meget på deres spil. Så er der Champions League-finalen og de mange fede European Nights. Men det, der har været altoverskyggende for mig, er, hvordan vores stab har løst problemer til højre og venstre. Hver gang vi har været i problemer, så er problemerne blevet løst, eller som minimum har vi stoppet blødningen. Flydende udvikling er vildt positivt.

På den negative side, kan vi stadig ikke finde ud af de hjemlige pokalturneringer, vi har ingen bænk, og jeg mener desværre, at vi stadig er for langt væk fra de største klubber i verden, når de kan presse os til at sælge. Vi har vist, at vi fodbold-mæssigt er udfordrende for alle niveauer, men uden Klopp tror jeg simpelthen, at mange spillere ville vælge os fra på det opblæste transfermarked.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


Jeg kunne skrive side op og side ned – front and back – om, hvordan man ikke bare kan købe én spiller, og ar bænken er vigtig. Men helt ærligt så vil jeg virkelig gerne se Dries Mertens i klubben. Ham er jeg bare tosset med, han passer ind med hurtigt pres, og jeg mener virkelig, at vi mangler bredde i offensiven. Christian Eriksen ville også være helt fantastisk, men der er mange midtbanespillere, som ville kunne gå an. Uff – en ny målmand må jeg altså også sige – og der er det gode folk, vi er sat i forbindelse med, men jeg har ingen favorit.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i afmagt/vrede/frustration


Lovrens præstation mod Spurs var simpelthen så sindssygt frustrerende, at jeg virkeligt overvejede, om vi skulle rive hans kontrakt i stykker og bare komme videre derfra. Men det blev heldigvis vendt til noget ekstremt positivt som svar på alt det lort, han og familien måtte tage imod efterfølgende. Desværre måtte vi se det gentage sig med Karius som offer efter finalen.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


Jeg tror netop, at sæsonen har været så fantastisk, fordi jeg har oplevet virkelig meget lykke. Men CL-finalen på Gladsaxe Stadion var enestående som fan. Jeg var også i løbet af sæsonen for første gang med Travelling Kop, som også var helt vildt at opleve. På banen var lykken størst de få sekunder føringen holdt, da Salah scorede til 2-1 mod Spurs – tror jeg.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"


Hah – jeg havde IKKE set Klavans vindende mål i overtiden komme. For Fanø, hvor var det stort og morsomt. Og euforien var total. Og så selvfølgelig Ginis UDEBANEMÅL – Far-Gini approves.
 

FLEMMING LINNEBJERG RASMUSSEN: "Jeg var bekymret, da Klopp valgte at udleje både Origi og Sturridge. Jeg synes, det var berettiget."


 

1. Opsummér sæsonen på max fem linjer og en karakter (1-10)


Godkendt – endda næsten fremragende. Vi var lige ved at snuppe Champions League-pokalen og i ligaen nåede vi målet, selvom det burde have været mere overbevisende. Får vi den sidste driftssikkerhed – det afgørende fysiske og psykiske overskud – er vi kandidat til titlen. To pokal-exits trækker ned. Karakter 8.

 

2. De positive/negative overraskelser


De positive:  At vi i de bedste momenter nåede nye højder. Vi har en sprudlende angrebsmaskine, hvis lige jeg aldrig har set. Vi er en ”force of nature”, når vi er bedst. Jeg er overrasket over, at vi kunne bygge på vores topniveau, for jeg troede sæsonen alene handlede om at løfte bunden. Jeg er selvfølgelig også overrasket over Salahs præstation og over Robertsons driftssikkerhed.

De negative: Vores manglende bredde. Jeg var bekymret, da Klopp valgte at udleje både Origi og Sturridge og jeg synes, at det var en berettiget bekymring. Ings og Solanke er bare ikke stærke nok alternativer. Jeg er stor fan af Ings og måden, han har håndteret sine skadesforløb på og havde virkelig troet at han ville komme stærkt tilbage. Jeg troede også, at vi ville få mere ud af Solanke.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet


Keita! Derudover har jeg ikke et bestemt navn, jeg vil bringe på banen – men jeg håber, vi får styrket bredden, især på kanterne. Jeg vil gerne have en ny keeper, men det skal være gennemprøvet kvalitet. Hvis vi skal skifte, så skal det være til en keeper fra øverste hylde. Ikke flere ”han kan blive rigtig god” indkøb til den plads.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration


2-2 kampen mod Totteham – Premier Leagues heldigste hold. Det føltes som et nederlag efter at Salahs geniale scoring næsten gav os sejren. Dybt latterligt. I det hele taget var de sejre, vi selv smed væk, årets frustration for mig. 3-3 mod Arsenal og sent på sæsonen også en 2-0 føring, vi smider væk mod WBA. Det er så dumt og unødvendigt.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke


Vores 1-1 scoring i returkampen mod City i Champions League. Da de får deres hurtige mål og efterfølgende lægger et massivt pres, frygter jeg, at det kan gå helt galt. Det var enormt forløsende, at vi fik tilbageerobret kontrollen.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke "det var lige godt løjerligt"


Dejan Lovren og Ragnar Klavan, der samarbejder om en scoring. Så er det lige før, man har set det hele. Jeg grinede også højlydt af Salahs jongleringsmål mod Porto. Nøj, hvor var det overlegent. Jeg smiler stadig bare ved tanken om det løjerlige mål.












Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder























Alle artikelbilleder er brugt med tilladelse fra Getty Images

LFC Denmark Family IVS       CVR 36 97 79 06       Munkebjergvej 5, 2       5000 Odense C       info@lfcfamily.dk