Login

KARAKTERER: ARSENAL
  • Skrevet: 05 marts 2017

Topsixpool strikes again! 

The Reds var her, der og alle vegne mod Arsenal, der - ligesom blandt andet Tottenham gjorde for ganske nylig - løb direkte ind i Liverpool-kniven og måtte indkassere et fortjent nederlag på 3-1. Her er karaktererne til de røde drenge ovenpå gårsdagens øretæve til London-drengene.

 

 

SIMON MIGNOLET: 7.5

Havde en god kamp mellem stængerne, hvor hans gode udspark i starten af kampen, var med til at gøre situationen omkring første scoring farlig. Derudover havde belgieren flere gode, aggressive indgreb i feltet kampen igennem og en vigtig redning kort efter pausen på et hovedstød fra Giroud. 

 

NATHANIEL CLYNE: 7

Solid bagtil, men knap så produktiv fremad banen. Det er noget man har hørt før om Clyne, der var en solid brik defensivt, hvor han vandt 2/2 tacklinger, havde 5 bolderobringer og en enkelt interception. Offensivt skabte han en enkelt chance, men ramte til gengæld ikke en medspiller på nogle af sine tre indlæg og satte ikke en mand ved en eneste lejlighed.

 

JOËL MATIP: 8

Det lignede mere Matip før sine skadesproblemer det her. En god kamp af afrikaneren, der havde fint styr på Giroud i store dele af kampen og var rolig i sin boldomgang. Kunne med lidt held have krydret en god præstation med en scoring, da han kom forrest på et Coutinho-indlæg i anden halvleg. 

 

RAGNAR KLAVAN: 7.5

Esteren var tilbage i det centrale forsvar, efter en forfærdelig defensiv præstation af The Reds på King Power Stadium mandag aften. Derfor erstattede han Lucas Leiva og det viste sig at være en god beslutning. Klavan virkede koncentreret og sikker kampen igennem. Han vandt 2/2 tacklinger og halvdelen af hovedstødsduellerne han var involveret i. 

 

JAMES MILNER: 6

Endnu en påmindelse om, at Liverpool har brug for en ny venstreback denne sommer. Milner har alt i alt gjort et fint stykke arbejde i denne sæson, men spørger man undertegnede, så udstilles Milners manglende erfaring på positionen mere og mere (naturligt nok), som sæsonen er skredet frem. I aftes var han bestemt ikke dårlig, men flere gange kom Arsenal om i bagrummet bag englænderen og fremad banen går det for langsomt i det opbyggende spil med en højrebenet på venstreback. 

 

EMRE CAN: 6

Jeg har været en af fortalerne for, at Can skulle spilles på positionen som 6'er på midten i et godt stykke tid efterhånden. Med Hendersons skade har tyskeren fået en gylden mulighed for at bevise, at det er her han hører til. Den har han dog - indtil videre - ikke formået at gribe. Can vandt ikke en eneste tackling i kampen, havde en undervældende afleveringspræcision på 77 % og skabte ingen chancer kampen igennem. Han var tilmed ved at blive smidt ud, da han laver sit fjerde frispark i kampen på Theo Walcott.

Forhåbentlig ser vi en Can tage et skridt op i de sidste 11 kampe - ellers kan jeg sagtens forestille mig, at han er fortid til sommer.

 

GINI WIJNALDUM: 8.5

Lækker præstation af hollænderen, der må siges at være blevet lidt af en "big game player". Med mål mod både Manchester City, Chelsea og nu Arsenal er han for alvor blevet en spiller, som man sætter pris på, på Anfield. Præstationen i aftes var ikke lige så iøjnefaldende som den han leverede for nogle uger siden hjemme mod Spurs, men til gengæld leverede han et øjeblik, der imponerede mig mere end noget andet han har bidraget med i denne sæson. 

Omkring målet - efter 91 minutters hård, intens fight i en topkamp. Her tager Wijnaldum et løb over 70-80 meter (mange af disse meter i fuld sprint), dukker op på det rette sted på det helt rette tidspunkt og sætter en usvigeligt sikker Jon Dahl-finish i kassen og afgør kampen... Fantastisk - intet mindre. Gini er (og bliver i endnu højere grad i fremtiden) et hit for os!

 

ADAM LALLANA: 8.5

Var, som så mange gange tidligere i denne sæson, katalysatoren for vores genpres. Med hele 8 bolderobringer var Lallana manden, der styrede presset fra midtbanen og sørgede specielt i første halvleg for, at vi var foran Arsenal i både tanke og handling. 

Den 28-årige englænder har for alvor fundet sig tilrette på den centrale midtbane og i kampe som dem mod de andre top 6-mandskaber, er han en af nøglerne til, at vi på den måde kan overrumple vores modstandere. Han har været en fornøjelse i denne sæson!

 

SADIO MANÉ: 9

Fremragende at se Mané i fuldt firspring igen! 

Senegaleseren, som på Arsenal Fan TV blev kaldt for "The Black Suarez", var over det hele og en evig trussel ned mod Arsenal-målet. Udover sit oplæg til 1-0-målet og sin scoring, der fordoblede føringen, var Mané utroligt pågående og viste prøver på sin fremragende teknik og fysik ved flere lejligheder. Målet bragte Mané op på 12 sæsonmål.

 

ROBERTO FIRMINO: 9 - MAN OF THE MATCH

Han har været meget udskældt de seneste måneder, men han er en af Klopps favoritter og derfor har tyskeren holdt fast i Firmino i startelleveren. Det viste sig at være en rigtig fin beslutning i aftes, hvor Firmino var fantastisk. Han scorede sit 10. sæsonmål, leverede en flot assist til Manés 2-0-scoring og skabte 3 chancer kampen igennem. Derudover lykkedes han med 2/3 driblinger og havde flest bolderobringer af alle Liverpool-spillere med 9 styks. 

Flere præstationer som denne mod holdene udenfor top 6, Bobby! 

 

PHIL COUTINHO: 7.5

Det har været svært for Coutinho efter hans skade. Tandhjulene har været længe om at komme ordenligt op i omdrejninger, men i aftes byggede han videre på en god individuel anden halvleg mod Leicester og var især i kampens indledning god. Der mangler dog fortsat en god portion selvtillid og når det kommer til de afgørende beslutninger, før Phil er tilbage "at his best". Jeg er dog sikker på, at han får en god finish på sæsonen og det kommer til at være crucial for vores top 4-håb, at Coutinho kommer tilbage i topform! 

 

SUBS: 

 

DIVOCK ORIGI: 7

Det var på tide! En god præstation fra Origi fra bænken - så har jeg set det med. Spøg til side, Origi gjorde det rigtig fint da han kom ind og var tæt på at score på et farligt hovedstød, der tog stolpen, mens han leverede en præcis assist til Wijnaldums forløsende 3-1-scoring. Good job, Divock - mon han skal til at spille noget mere hen mod sæsonens afslutning? Jeg håber det! 

 

LUCAS LEIVA: UB

 

TRENT ALEXANDER-ARNOLD: UB

 

JÜRGEN KLOPP: 7.5

Da jeg så vores opstilling en time før kampstart, må jeg erkende at jeg var bekymret. Det var jeg efter at have set et så ideforladt Liverpool-mandskab tabe til Leicester mandag aften, for derefter kun at se en enkelt ændring i forhold til den kamp (Klavan ind for Lucas, som tidligere nævnt). Jeg måtte dog æde mine ord og mine tanker - Liverpool var nemlig fantastiske. Vi var tilbage til det Liverpool, der overfalder modstanderen, tænker hurtigere, er mere aggressive og vinder på en fed blanding af vilje, flair, kreativitet og fight. Glimrende! 

Nu venter de sidste 11 kampe i sæsonen, som alle på nær én, er mod hold udenfor top 6. Det er nu vi skal vise, at vi kan andet end at spille mod topholdene og bygge en flot stime sammen. Jeg tror vi har redskaberne og jeg tror på, at Klopps arbejde med drengene, med masser af tid til træning ind mellem kampene, kommer til at bære frugt. 

En kamp af gangen - on to the next one: Burnley (H).

 

ANFIELD: 8

Med en tidlig scoring i en topkamp, så bliver det aldrig helt skidt på L4. Fansene var vokale i store dele af kampen og ledte drengene frem i presspillet mod et tamt Arsenal-mandskab. 

 

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere