Login

KARAKTERER: BOURNEMOUTH
  • Skrevet: 04 december 2016

Sæsonens største lavpunkt indtil nu må siges at være nået. Liverpool førte med 1-3 på Vitality Stadium med et kvarter igen mod Eddie Howes Bournemouth-mandskab, men måtte alligevel se sig slået med 4-3, efter et hæsblæsende sidste kvarter, hvor Liverpool mistede fodfæste. Her er karaktererne til Liverpool-holdet ovenpå en kamp, der havde flere ansigter. 

 

Karakterskala-570x38011-570x380

 

LORIS KARIUS: 2

Den tyske keeper har været udsat for en del kritik siden skiftet fra Mainz i sommer. Flere usikre præstationer i begyndelsen af Liverpool-karrieren har fået flere til at tvivle på den 23-årige shot stopper. Undertegnede har dog hele tiden bevaret troen på, at Karius er det rigtige valg både på kort og lang sigt, men det ændrede sig en smule i går. 

Efter et par kampe, hvor Karius har taget skridt i den rigtige retning, leverede han en skidt præstation i går. På målet til 2-3 ser han uheldig ud og på det afgørende mål er hans indgreb direkte jammerligt. Selv i de situationer hvor han redder ser han usikker ud og derfor vil jeg vurdere, at det er tid til, at Simon Mignolet får et ‘run’ i ligaen igen. Karius skal ud af rampelyset og spille EFL Cup/FA Cup hvis man spørger mig.

Er han dømt ude på den lange bane? Nej, slet ikke. Men man må erkende, at det åbenbart kræver en længere tilvending i det engelske end først antaget for Karius.

 

NATHANIEL CLYNE: 6

Var livlig fremad banen især i første omgang, hvor han blandt andet leverede et fremragende indlæg til Divock Origi i kampens indledning. Desværre forsvandt bevægelsen foran ham som kampen skred frem, hvorfor hans fremstød ikke førte til særligt meget senere hen i kampen. 

 

LUCAS LEIVA: 3.5

Leverede i 65 minutter en fejlfri præstation i hjertet af vores forsvar, som erstatning for en ankelskadet Joël Matip. Herefter skete der ting, der er svære at forklare. Rytmen og forståelsen mellem Lucas og partneren Dejan Lovren var pludselig væk og så var der ellers dømt ophørsudsalg. Lange bolde, indlæg og nedfald var de simple løsninger for hjemmeholdet og det kunne vi ikke stå i mod. Sløjt. 

 

DEJAN LOVREN: 3

Det er en skam, at Lovren glider i situationen, hvor Bournemouth får straffespark. Det var starten på en rigtig dårlig eftermiddag for kroaten, som nærmest ikke formåede at vinde nogle dueller efter den situation. Lovren har været fantastisk til tider i indeværende sæson, men det har været i takt med, at han har haft sommerindkøbet Matip ved sin side til at trække ham rundt i snor og styre ham. Uden Matip besidder Lovren desværre ikke den samme klasse. 

 

JAMES MILNER: 5.5

Spiller en rigtig fin kamp – lige indtil han begår et kluntet straffespark. Han havde flere gode overlap og trak et par vigtige frispark i Bournemouths højre forsvarsside. Desværre bringer det begåede straffespark ham lidt ud af kurs og derefter har Fraser god plads ned ad flanken.

 

JORDAN HENDERSON: 5

Kaptajnen spillede en rigtig fin første halvleg og kontrollerede Liverpool-spillet til UG. Han leverede blandt andet end suveræn assist til Origis 2-0-scoring, men efter pausen trak han en tidlig advarsel og så gik det den forkerte vej. Især på 2-3-målet fik jeg deja vu til Burnley-fadæsen, hvor Henderson (sammen med flere andre) ikke var konsekvent nok i sit forsvarsspil. Med mulighed for at tackle på kanten af feltet, giver han Fraser alt for meget plads og så fik Bournemouth muligheden for at reducere. Alt for passivt og det er sådan noget der smitter, når holdets kaptajn er passiv og tilbageholden.

 

GINI WIJNALDUM: 4

Skuffende præstation af Gini. En af mine absolutte favoritter og en jeg havde glædet mig meget til at se, da han skiftede til klubben i sommer. Efter en langsom start, synes jeg han er kommet efter det de seneste par kampe. I går var det dog, især i anden halvleg, vigtigt at hollænderen tog ansvar og viste sine kvaliteter frem. Holdet gik nemlig i stå og mistede rytmen offensivt og lige præcis her skal Gini med sine intelligente løb være bedre til at åbne Bournemouth-defensiven op, men disse løb udeblev og Gini forsvandt stille og roligt ud af kampen. 

Super ærgerligt at han ikke tør spille med lidt mere risiko, da man ofte kan se, at han lige hiver i bremsen fremfor at vise hvad han kan i offensiven. Tror stadig på, at han bliver en stor gevinst, men det kræver som sagt at han begynder at tage flere ricisi. 

 

EMRE CAN: 6.5 – MAN OF THE MATCH

Med en fremragende stikning i dybden leverede Can en glimrende assist til Sadio Manés 1-0-scoring og i anden halvleg viste han så igen, at han er igang med at bygge på sit slutprodukt for alvor. Her leverede han nemlig et fremragende mål fra 25 meter, som burde have været kampens punktum, men sådan skulle det ikke gå. Ikke desto mindre, så er Emre Can undertegnedes bud på man of the match. 

 

 

 

SADIO MANÉ: 6.5

Er gået en smule ned i kadence siden før 2016s sidste landskampspause. Det blev dog til et mål og en assist i gårsdagens nederlag for Mané, som dog måtte udgå med et slag på foden. Jeg savner at han viser noget mere sult og mere intensitet – også når vi er kommet foran. Synes han har virket en smule nonchalant og til tider ugidelig i de seneste 2-3 kampe. Ser frem til en mandfolkepræstation fra ham og resten af holdet mod West Ham i næste weekend. 

 

DIVOCK ORIGI: 4.5

Et glimrende mål i første halvleg blev desværre ikke toneangivende for belgieren, der ellers nettede for tredje gang i streg. Alt for mange boldtab på vigtige tidspunkter og en ærgerlig afbrænder i tillægstiden bliver det man husker hans kamp for primært. Origis to boldtab i anden halvleg førte til Bournemouth kontrastød, som udmøntede sig i to mål.

Mere koncentration i boldomgangen og ellers lidt mere kamptræning, så skal han dog nok tage næste skridt i sin udvikling. 

 

ROBERTO FIRMINO: 4

Blev rykket ud til venstre i fraværet af landsmanden Philippe Coutinho og det udmundede i en meget anonym indsats. Firmino havde i ugens løb døjet med et slag på læggen og han virkede i store perioder meget lidt bevægelig. Måske han fortsat var en smule hæmmet af skaden? Meget kunne tyde på det. Forhåbentlig opper han også sit niveau til næste weekend!

 

SUBS:

 

ADAM LALLANA: 5

Kommer ind med små 25 minutter igen og vi taber faktisk 3-0 i den tid Lallana er på banen. Det var dog ikke hans skyld og det var godt at se ham tilbage i aktion efter et par ugers skadespause, selvom det ikke blev til meget offensiv indflydelse. 

 

JÜRGEN KLOPP: 3

Årh, Jürgen. Det her er den laveste bedømmelse du nogensinde har været i nærheden af, når jeg har stået for karaktererne. Kritikpunkterne er flere, men især et dukker op med det samme: Den manglende reaktion og de udeblivende indskiftninger. 

Adam Lallana endte med at blive eneste Liverpool-indskiftning i kampen og det er på trods af, at vi kan se hvordan hjemmeholdet stille og roligt masser os med deres simple opskrift med indlæg, lange bolde og tilfældigheder. Når dette sker, så kræver det, at holdet tager arbejdshandskerne på og knokler sejren hjem. Det blev for nemt at slå indlæg og vi tabte alt for mange dueller. Det kunne man (formentlig) have dæmmet op for med indskiftningen af en rutineret centerforsvarer yderligere (Ragnar Klavan) eller ved at sætte Alberto Moreno ind for at lukke ned for Ryan Frasers hurtige fremstød over Bournemouths højrekant. 

Der er mange ideer og det er altid nemt at være bagklog. Jeg synes dog, at det er noget vi har set ofte og et kritikpunkt der går igen (de manglende indskiftninger). Jeg håber derfor, at Klopp i højere grad vil lære at stole på sine indskiftere fremover og at han tør skifte noget tidligere i kampene. 

Onwards & upwards – verden er ikke gået under og tyskeren er (selvfølgelig!) fortsat den rette mand til at lede Liverpool fremad. Fremtiden er lys. 

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere