Login

KARAKTERER: EVERTON
  • Skrevet: 11 december 2017

Bitterhed. Det plejer at være noget vi forbinder med den blå del af Merseyside, men ovenpå gårsdagens derby er det os der må kalde os en smule bitre. Her er karaktererne ovenpå en frustrerende eftermiddag på Anfield. 

 

SIMON MIGNOLET: 6.5

Havde godt nok ikke meget at lave, men var alligevel parat, da der tidligt i kampen kom en lang stikning efter Niasse. Her kom belgieren godt ud af sit mål og afværgede. Kunne ikke gøre meget ved straffesparket. 

 

JOE GOMEZ: 9 - MAN OF THE MATCH

Fantastisk præstation og beviset på, at den 20-årige forsvarsspiller for alvor er tilbage på sporet efter sit lange skadesfravær. Hold op hvor er han moden i sin tilgang til sådan en storkamp. En glimrende duelspiller med en positiv, klog og modig indstilling fremad banen. Jeg tror han bliver en af sæsonens helt store oplevelser, når vi sidder i maj og gør status. 

 

DEJAN LOVREN: 6.5

Havde godt styr på det hele nede bagtil sammen med forsvarsmakkeren Klavan og kom først på rigtig meget af det Everton sporadisk sendte op mod deres angribere, Niasse og Calvert-Lewin. Jeg har ondt af kroaten, som i situationen omkring straffesparket ikke gør noget galt. Han gør nemlig hvad alle "eksperterne" siger han bør gøre: nemlig at følge Calvert-Lewin ud mod hjørnet, men Everton-angriberen gør det smarte og træder ind i Lovrens løbebane. Lovren tager fra med hænderne, men skubber ikke til angriberen. Angriberen falder og dommeren dømmer straffespark. Når man ser den fra dommerens vinkel kan jeg godt forstå det, men: 1) bør han ikke stå bedre placeret? og 2) så bør han gennemskue "tricket" fra Calvert-Lewin i en kamp af den betydning. 

 

Synd for Lovren, som ellers har vist lovende takter på det seneste og har rejst sig på fornuftig vis ovenpå fadæsen på Wembley. Onwards & upwards. 

 

RAGNAR KLAVAN: 7

Agerede makker til Lovren nede bagved og udover et par dumme frispark i slutminutterne, så gjorde han et godt stykke arbejde. Ham og Lovren lader til at have en fin forståelse og kun en dårlig kendelse forhindrede endnu et clean sheet. 

 

ANDREW ROBERTSON: 7

Endnu en fornuftig kamp af skotten, der kun har spillet få kampe i den røde trøje indtil nu, men alle gange er sluppet godt fra sine opgaver. Hans indlæg manglede lige det sidste i gårsdagens kamp, men hold op hvor er der meget potentiale i den venstreskøjte. 

 

JORDAN HENDERSON: 5.5

Det bliver mere og mere åbenlyst, at vores kaptajn er et af de svageste led i startelleveren. Det går simpelthen ikke hurtigt nok, når han vil distribuere bolden og sætte tempo. I går hjalp det ham heller ikke, at han var omgivet af en knap så kreativ midtbane, men alligevel forventes der mere af vores nummer 14. Især på den sidste afslutning i kampen, hvor han bør tænke sig bedre om fremfor at prøve at lege helt. 

 

JAMES MILNER: 7

Leverede det sædvanlige knaldhårde arbejde og havde nogle energiske løb ud af position. Desværre er der ikke meget slutprodukt i den snart 32-årige altmulig-mand, så det var ikke meget vi fik ud af de mange gode løb. Vandt dog yderligere nogle vigtige nærkampe og satte sig igennem i en kamp, der netop handler om sådan noget for at få overtaget - og det fik vi. 

 

ALEX OXLADE-CHAMBERLAIN: 6.5

Spillede en udmærket kamp, uden at være prangende. Der mangler stadig en smule fra "The Ox", som jeg sad med følelsen af lige mangler den sidste kvalitet for at kunne gøre sig gældende i en kamp som den i går. Dog burde han være blevet matchvinder (eller have nettet den afgørende scoring), da Mané kommer igennem kort efter 1-0-målet og kan lægge den på tværs til ham, men desværre skød senegaleseren forbi mål i stedet. 

 

SADIO MANÉ: 5

... Og apropos den situation. Det handler ikke om, at vi altid skal finde en syndebuk når tingene ikke lige spiller, men det var simpelthen så dumt, selvisk og alt muligt andet, at Mané ikke tænker sig om og spiller bolden på tværs, så vi kunne lukke kampen inden pausen, da han får den friløber. Det var i det hele taget ikke rigtigt senegaleserens dag og det ærgrer jeg mig personligt lidt over, da jeg troede han for alvor var klar til at træde i karakter efter en glimrende præstation onsdag aften. 

 

DOM SOLANKE: 5.5

Havde svære vilkår overfor en Everton-bagkæde, der stod kompakt og spillede aggressivt overfor den unge striker. Han havde dog en fin første halvleg, hvor han var med i en hel del spændende opbyggende angreb, men stille og roligt som kampen skred frem, faldt han mere og mere ud. Jeg glæder mig til at se mere til ham i de kommende uger og håber snart han får hul på bylden. 

 

MOHAMED SALAH: 8

Glimrende kasse endnu engang af Premier League-topscoreren, der bare fortsætter med at brilliere. Han var med afstand vores farligste offensive kort i går og burde da også være blevet dobbelt målscorer, da han kom frem til et glimrende hovedstød ned mod The Kop, kort efter pausen. 

 

SUBS:

 

ROBERTO FIRMINO: 6

Gjorde en udmærket figur da han kom på banen med 25 minutter igen, men formåede aldrig rigtigt at komme frem til nogle farlige situationer. 

 

PHIL COUTINHO: UB

Var ikke længe nok i spil til at blive bedømt. 

 

DANNY INGS: UB

Var ikke længe nok i spil til at blive bedømt. 

 

 

JÜRGEN KLOPP: 5

Uanset hvordan man vender og drejer det, så ender Jürgen Klopp med at blive den helt store taber, hvilket jeg synes er ærgerligt. Det synes jeg fordi jeg godt kan forstå rotationerne, udskiftningerne og alle de forbehold han tager ift. sidste sæson, for at vi netop ikke skal brænde ud før tid i denne sæson. Det er bare ærgerligt, at det ikke bære frugt og at vi i sidste ende må indkassere en sen udligning, når startopstillingen jo tydeligvis havde nok kvalitet til at vinde kampen (på trods af, at flere fans rundt omkring på de sociale medier mente det stik modsatte). 

Pilen peger dog på Klopp når det ikke lykkedes - og jeg synes så heller ikke, at han gør sig selv nogle tjenester ved at tage Salah ud så tidligt. Dog tror jeg på, at Klopps dispositioner her henover denne travle periode, kommer os til gode i det lange løb. 

 

ANFIELD: 5

En smule flad fornemmelse i store dele af kampen, hvor gæsternes fans for alvor var til at høre. Især i kampens sidste kvarter - efter de blås udligning - var der ikke meget gejst over de røde fans på Anfield, hvilket var ærgerligt, da det var noget af det drengene havde brug for, for at kunne lægge et afgørende tryk. 

 

 

 

 

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere