Login

KARAKTERER: LEICESTER (CARABAO CUP)
  • Skrevet: 19 september 2017

Fire kampe uden sejr og fire kampe, hvor Liverpool har en målscore på 3-10. Leicester bankede to grimme søm i Liverpool-kisten tirsdag aften og sørgede for, at Liverpool for alvor har lektier for op til lørdagens identiske opgør i Premier League. Her er karakterne til de røde drenge ovenpå en skidt aften i Leicester. 

 

 

DANNY WARD: 6

Den walisiske keeper havde ikke meget at lave kampen igennem. Han havde fin autoritet og kom et par gange ud i feltet og virkede sikker i sin indgriben. Han havde ikke meget at gøre ved de to mål og havde det ikke været for hans redning på Grays forsøg til sidst, så havde det nok stået 3-0. 

 

JON FLANAGAN: 4.5

Den 24-årige scouser virkede i store dele af første halvleg komfortabel, men blev så småt som kampen skred frem udstillet. Gray løb fra ham ved flere lejligheder og specielt da Flanno forsøgte at wrestle kantspilleren i jorden (og fejlede) på et kontrastød, tangerede det til pinligt. 

 

JOE GOMEZ: 6

Dejligt at se 20-årige Gomez blive brugt centralt - en opgave han løste ganske fint. Var god på bolden og havde fint styr på de få dueller han var involveret i kampen igennem. Lad os håbe, at der bliver mulighed for mere spilletid til den unge englænder centralt. 

 

RAGNAR KLAVAN: 5.5

Klarede opgaverne fint i store dele af kampen ligesom sin forsvarspartner, men havde ikke den samme timing. Det så man i et par dueller med Shinji Okazaki, som blandt andet trak et gult kort på esteren. 

 

ANDREW ROBERTSON: 7 - MAN OF THE MATCH

Den nyindkøbte back var aktiv fremad banen, især i første halvleg, hvor han vel allerede har slået hovedparten af de bedste indlæg Liverpool-fans har været vidne til de sidste 10-15 år. 

 

 

Landsholdsbacken virkede ligeledes solid defensivt, på trods af, at han er manden der retter scoringen til 1-0 af, så den dirigeres udenom Danny Ward i buret. Startplads til Robbo lørdag? Time will tell. 

 

JORDAN HENDERSON: 4.5

Han tager ikke nok ansvar inde centralt. Han tager ikke dirigentstokken i hånden og viser resten af holdet hvordan spilles skal styres og dikteres, når vi mister rytmen og han har ikke nær så meget autoritet, som tidligere set. Ikke en lovende periode vores kaptajn er inde i og det var bedst eksemplificeret i anden halvleg af aftenens opgør. Time to deliver, captain! 

 

MARKO GRUJIC: 5

Svære vilkår for unge Grujic, der virkede fastlåst i en rolle, der ikke så ud til at passe ham særlig godt. I første omgang lå han ofte med udgangspunkt i venstre side, nærmest som kantspiller, mens han efter pausen lå alt for dybt. De gange Grujic har været bedst for Liverpool, er når han har haft offensiv frihed og mulighed for at gøre brug af sin glimrende sparketeknik og sit fine pasningsspil. Det fik han ikke mulighed for i går og skulle i stedet agere oprydder og spilfordeler, hvilket ikke klædte ham fantastisk. 

 

GINI WIJNALDUM: 4.5

Ser vi bort fra Arsenal-kampen, så har Gini Wijnaldums sæsonstart været mildest talt dårlig. Hollænderen har slet ikke fundet sig til rette med hverken sin rolle eller tempoet, som vi forsøger at sætte, når vi slår kontra. Alt for mange gange bremser han vores opspil med for langsomme udførelser af sine afleveringer og for mange berøringer. Ham og Henderson klæder bestemt ikke hinanden i øjeblikket og er begge med til at hæmme vores opspil ganske ofte. 

 

ALEX OXLADE-CHAMBERLAIN: 3.5

Startede lidt blandet, åd sig ind i opgøret og sad egentlig med et okay indtryk af "Ox" efter en lille time, men derfra gik det så helt galt. Hans pasningsspil faldt fuldkommen sammen, hans manglende intelligens kom til syne og flere dumme beslutninger betød, at lovende situationer løb ud i sandet.

 

 

It's early days og han er Klopps mand, men denne her signing bekymrer mig en smule. Han virker ikke som en klog nok fodboldspiller og umiddelbart ligner han ikke en spiller med høj nok offensiv kvalitet til at kunne gøre sig gældende i nærheden af vores startellever. Tvivlen skal dog have lov at komme ham til gode. Jeg ser frem til at se mere fra Ox, da jeg bevarer et håb om, at Klopp kan "work his magic" med ham. 

 

PHIL COUTINHO: 7

Var omdrejningspunktet for os offensivt og kreativt i første halvleg - og det kom for alvor til udtryk efter pausen, hvor han blev pillet ud. Herfra forsvandt de hurtige kombinationer og de lovende takter fra The Reds. Jeg ser meget frem til at have ham tilbage i startelleveren på lørdag, når der er lagt i kakkelovnen til revanche! 

 

DOMINIC SOLANKE: 6

Den store angriber startede sin første kamp i den røde trøje og det håber jeg i den grad ikke bliver den sidste. Han havde svære betingelser, men arbejdede utrætteligt, viste sin hurtighed i tankegangen ved flere lejligheder og ligner en mand, der har lidt af det hele samt en rigtig fin fodboldintelligens.

 

 

Jeg kunne godt håbe at se ham få chancen en enkelt gang for "førsteholdet" i nær fremtid, da han har mange spændende kompetencer til at supplere vores hurtigløbere på kanterne. Med mere spilletid kommer også den afgørende skarphed. I går manglede han lige de sidste 10-15 % for at score på en af sine 2-3 gode muligheder. 

 

SUBS:

 

BEN WOODBURN: 6

Kom ind for Coutinho i pausen og var et lille stykke tid om at komme igang, men fandt stille og roligt rytmen. Man kan dog godt se, at han mangler skarphed, efter ikke at have fået nogle seniorminutter for Liverpool siden pre-season. Forhåbentlig også en spiller vi ser mere til snart. 

 

DANNY INGS: UB

Dejligt at se ham tilbage. God indstilling og jagtede enhver bold som var det den sidste.

 

JÜRGEN KLOPP: 5

Jeg synes i det store hele, at Klopp gør det rigtige med sin lineup. Vigtige spillere som Firmino, Salah, Can og Matip var efterladt derhjemme, mens adskillige "fringe players" og unge spillere havde fundet vej til startelleveren. Det fungerede som sådan også fint nok i første halvleg og man formåede at sætte sig på kampen. 

 

Efter pausen taber man dog overtaget i kampen og spørgsmålet er om man med en stærkere bænk eller ved at holde Coutinho på banen i et kvarters tid yderligere, kunne have vundet kampen. Måske det dog passer Klopp fint med et exit fra en turnering, der nærmere er en distraktion end en reel mulighed for succes i denne sæson? I hvert fald så er vi ude og det er vi med et klart nederlag. Nu gælder det om at hive os op og ud af al snak om krise, når vi lørdag skal tage revanche på King Power Stadium.

 

Up The Reds! 

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere