Login

KARAKTERER: MANCHESTER CITY
  • Skrevet: 14 januar 2018

"En fantastisk reklame for Premier League-fodbold", kaldte Jürgen Klopp sejren over Man City. 

Det kan vidst ikke siges meget mere præcist. Liverpool vandt fortjent i en fuldkommen hæsblæsende fodboldkamp mellem to mandskaber, der kom til Anfield for at skabe kampen og levere offensiv fodbold. Det var et festfyrværkeri og en fornøjelse at være vidne til. Her er karaktererne til Liverpool-drengene. 

 

LORIS KARIUS: 3

Tænk at lave sådan en teaser til karaktergivningen for så at starte med dagens absolut laveste karakter. Loris Karius fik chancen i stedet for Mignolet - og får flere over de næste uger ifølge Klopp, men tyskeren gjorde absolut ingenting for at vise, at det er ham man skal satse på fremadrettet. Usikkerheden kan lugtes gennem tv-skærmen og målet han indkasserer er simpelthen bare ikke godt nok målmandsspil. Hans udspark er uden adresse og af meget ringe kvalitet, mens hans evne til at være fastfrosset til stregen på indlæg er skræmmende. 

Jeg håber han spiller nerverne af sig over de næste uger - for der er ikke noget jeg hellere vil end at se ham her blive en succes. 

 

JOE GOMEZ: 6

En ung forsvarsspiller med en lovende fremtid og mange år på Anfield foran sig. Men puha. Det er tredje gang på lige godt en måned, at han bliver fanget på bageste stolpe eller i bagrummet og sover, hvor det koster mål. Det skal der arbejdes på. 

Udover den store fejl, spiller Gomez en fremragende kamp, hvor han virker koncentreret og smart i sine indgreb, mens hans timing til at træde frem er suveræn. Ærgerligt med den fejl - ellers havde karakteren været en helt anden. 

 

JOEL MATIP: 7

En fin præstation af Matip, der begynder at finde fodfæste efter sin skade. Spændende bliver det om det bliver ham eller Dejan Lovren, der skal agere fast partner til Virgil van Dijk. Time will tell.

 

DEJAN LOVREN: 6.5

Spiller en fremragende kamp lige indtil Manchester City lægger tryk på til sidst i kampen. Her kommer der et par svipsere på nogle vigtige tidspunkter, hvoraf den ene fører til scoring, da kroaten ikke når op til et hovedstød i feltet. Derudover en flot kamp af Lovren, som - ligesom Gomez - træder aggressivt frem på de rette tidspunkter flere gange. Ærgerligt at den personlige fejl skal ødelægge en potentiel rigtig flot karakter. 

 

ANDREW ROBERTSON: 9.5 - MAN OF THE MATCH

Sommerens klart mest undervurderede signing. 

Ham her stoler jeg på. Han har et hjerte som en løve, et løbepensum som Forest Gump og en vilje af guds nåde. Jeg er helt vild med vores skotske venstreback, som jeg er overbevist om bliver vores faste mand på positionen de næste mange år fremover. 

Han pakkede fuldstændig Raheem Sterling ned og var over det hele. En kæmpe fornøjelse, Andy - keep it up! 

 

EMRE CAN: 9

Autoritet, aggressivitet og vilje til at vinde. Glimrende præstation.

Jeg har et par gange nævnt, at vi ikke kommer til at savne Can, hvis han lader kontrakten løbe ud og forlader os til sommer. Jeg begynder at blive lidt i tvivl om dette...

Can er nemlig begyndt virkelig at strikke noget kontinuitet sammen og med ham på 6'eren og en makker som Keita, der kommer ind til sommer, så tror jeg vi for alvor kan få det bedste at se fra tyskeren i næste sæson. Jeg er begyndt så småt at bede en lille bøn for, at nogle af de mange Coutinho-penge kastes i retning af en ny og forbedret kontrakt til Can. 

 

GINI WIJNALDUM: 7

Vinder mange vigtige bolde, men smider også rigtig mange bolde væk aftenen igennem. Jeg er desuden skuffet over, at han lader til at have mistet meget af sin offensive pondus fra sidste sæson. Slutproduktet er blevet værre, men noget man ikke kan tage fra ham, er hans gode fysik og et stort løbepensum. Han dækkede meget af banen og spiller en fin kamp. 

 

ALEX OXLADE-CHAMBERLAIN: 9

BOOM!

Fantastisk scoring, som åbnede ballet i første halvleg. 

The Ox er for alvor ved at løbe direkte ind i vores røde hjerter - og det er ikke så underligt. Han besidder nemlig alle de ting, som vi fans godt kan lide. Han er en fighter uden lige, løber, slås, har en "never say die"-attitude og så er hans en fremragende holdspiller. Nu er slutproduktet så også begyndt at blive bedre - jamen hvad bliver det næste? Fortsæt Ox! 

 

MOHAMED SALAH: 8

En forholdsvis anonym kamp fra vores egyptiske stjerne - lige indtil han vågnede op til dåd i midten af anden halvleg og begyndte at løbe om hjørner med Otamendi og co. 

Lægger en glimrende assist til Sadio Mané og scorer ligeledes et rigtig flot mål, hvor han fanger City-keeper Ederson på mellemhånd. 

 

ROBERTO FIRMINO: 8.5

Det var formentlig kampen, hvor dem der fortsat tvivlede på Firmino som den oplagte 9'er i vores system, for alvor blev overbevist om det modsatte. Han arbejder utrætteligt, holder i bolden, erobrer, lægger op, scorer - ja, hvad gør han ikke? Rigtig god præstation endnu engang. 

 

SADIO MANÉ: 8

Det er helt vildt så stort et potentiale Sadio Mané har. Til tider bliver jeg dog frustreret over ham, da det virker som om, at han tager for let på tingene og bliver lidt for selvisk. Jeg bandede og svovlede af ham i første halvleg i går og står nærmest allerede og brokker mig, da han svinger venstreskøjten, da han for anden gang indenfor 2 minutter er ved at overse et godt løb fra Emre Can... Mit brokkeri blev dog i den grad erstattet af komplet ekstase, da bolden svæver hele vejen op i målhjørnet til 3-1. 

Mané kan gøre det meget bedre end han gør i øjeblikket, men utroligt er det, at han alligevel scorer mål trods sin dårlige form. 

 

SUBS:

 

JAMES MILNER: 5.5

Kommer ind og knokler centralt. Har ikke mange aktioner udover et knap så klogt begået frispark, der var ved at koste os de tre point i overtiden.

 

ADAM LALLANA: UB

Kom ind med kort tid igen og havde et par gode aktioner, dog uden at det er nok til en bedømmelse. 

 

RAGNAR KLAVAN: UB

Kom ind i tillægstiden. 

 

JÜRGEN KLOPP: 9.5

Kig på manden ved vores scoringer. Kig på ham ved slutfløjt. Manden er skabt for Liverpool Football Club. Han er det bedste der er sket for os i mange, mange år. 

Det her resultat betød alt for ham og endnu vigtigere for vores tyske manager, var måden det blev gjort på. Det var nemlig ved at være tro mod vores principper og det vi plejer at gøre: Nemlig ved at praktisere modig angrebsfodbold mod et af Europas bedste fodboldhold og med tårnhøjt og aggressivt presspil. Intet mindre end fantastisk!

 

ANFIELD: 10

Anfield er i topform at the moment!

Som Klopp sagde "fansene var der fra allerførste sekund" - og det var til at mærke. Drengene blev båret frem fra første til sidste fløjt og ros for, at atmosfæren i den grad har fået et hak eller fem opad siden WBA-kampen for bare en måned siden. 

 

UP THE REDS!

 

 

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere