Login

KARAKTERER: SOUTHAMPTON
  • Skrevet: 12 januar 2017

The Reds spillede en af sæsonens absolut dårligste kampe, da de i aftes kom fra første semifinaleopgør i EFL Cuppen med et nederlag på 1-0. Det er et resultat, som vi – kampens forløb taget i betragtning – skal være glade for. Vi skabte intet nævneværdigt over de 94 minutters fodbold og kun takket være et par gode redninger af reservekeeper Karius, er vi stadig med i opgøret inden returen på Anfield. 

 

karak

 

LORIS KARIUS: 7.5 – MAN OF THE MATCH

Den udskældte keeper havde et par gode indgreb, specielt i første halvleg, hvor han blandt andet redder to forsøg fra tæt hold. Desværre kan han ikke gøre meget på målet, hvor Redmond kommer fri i feltet, efter et forsvarskiks. Viste også lovende takter med fødderne, hvor der ikke var den samme vaklen, som der har været hidtil i hans Liverpool-karriere. Flere præstationer som disse, Loris!

 

NATHANIEL CLYNE: 5

Havde et par gode aktioner i kampens indledning, hvor han kom godt over kanten og fik slået et par skarpe indlæg. Som kampen skred frem, virkede Clyne dog ikke særlig veloplagt og flere gange kom Southampton igennem i vores højre forsvarsside. Bestemt ikke en præstation, der lever op til Clynes ellers så høje standard. 

 

DEJAN LOVREN: 6

Spiller en udmærket kamp, hvor han ikke gør sig særligt bemærket, hverken for det positive eller negative. Har en vigtig aktion i anden halvleg, hvor han i samspil med overliggeren redder bolden på stregen og dermed sørger for, at finalen fortsat er inden for rækkevidde inden returkampen om 13 dage. 

 

RAGNAR KLAVAN: 4.5

Ser skidt ud på scoringen, hvor han misser en clearing fuldstændig. Normalt kan jeg godt lide esterens omgang med bolden, men flere gange blev det lige lidt for omstændigt i går. Havde også en gang eller to i første halvleg, hvor han ville drive bolden frem og afleverede lige op i fødderne på Southampton-spillere. Jeg var begyndt at blive overbevist om, at det var Lovren, der skulle ud når Matip var klar igen, men en præstation som den i går gør mig forvirret. Måske skal Matip bare have en ny partner?

 

JAMES MILNER: 4.5

Så i store dele af kampen tung ud. Virkede, meget atypisk Milner, heller ikke særlig veloplagt. Kommer en smule efter det til sidst i kampen med et par energiske løb op af kanten, men der var slet ikke den samme kvalitet i “Milly’s” boldomgang, som vi har set i store dele af sæsonen. 

 

LUCAS LEIVA: 5

Spillede som en af få spillere faktisk en god første halvleg, men som kampen skred frem, kunne man godt se, at han er ved at have svært ved at følge med. Han kan ikke accellerere, kommer for sent i duellerne og så skal han bare ikke ud og løbe med Shane Long! 

Desværre tror jeg at Lucas’ Liverpool-karriere synger på sidste vers. Jeg kan rigtig godt lide ham og tror han har stor værdi for en ung trup som vores, men på banen kan han ikke følge med længere. Det har vi set i kampene mod blandt andre Bournemouth og to af kampene han er kommet ind i, i denne sæson – nemlig Chelsea og Sunderland, hvor han begge gange laver frispark på kanten af feltet (det ene af disse førte til mål).

Jeg tror det vil være bedst for begge parter, at han finder en ny klub til sommer. 

 

EMRE CAN: 3.5

Uha. Han har godt nok ikke set god ud siden han kom tilbage fra skade kort før jul. Spillede en fin kamp nytårsaften, men ellers er det knebet med at finde rytmen for den unge tysker, der ofte lige skal igang ovenpå en skade. Denne gang lader det dog til at tage ekstra lang tid. 

 

 

during the EFL Cup semi-final first leg match between Southampton and Liverpool at St Mary's Stadium on January 11, 2017 in Southampton, England.

during the EFL Cup semi-final first leg match between Southampton and Liverpool at St Mary’s Stadium on January 11, 2017 in Southampton, England.

 

Han bruger alt for lang tid på bolden, tager for mange berøringer og bremser dermed vores opspil gang på gang. Jeg sidder ofte og tænker, at han skal lære sine begrænsninger at kende og spille på de styrker han har, fremfor at forsøge at være vores “altmuligmand” fra midten. 

 

GINI WIJNALDUM: 4

Var meget usynlig kampen igennem og var – ligesom Can – ofte for langsom til at få distribueret bolden videre. Han kom slet ikke i nogle løb fra midten og i feltet og kom dermed heller ikke frem til det der minder om en farlig aktion. Efter hans scoring mod City troede man, at han skulle til at bygge ovenpå, men i de to kampe siden da, har han bestemt ikke vist noget nævneværdigt. 

 

ADAM LALLANA: 4.5

Det har været en fremragende sæson for Lallana indtil nu, men kampen i går var uden tvivl hans værste. Det var tilbage til før Klopp kom til med alt for mange berøringer, forkerte beslutninger og for omstændigt småspil inde mellem for mange Saints-spillere. Det løb ud i sandet hver gang og den 28-årige englænder virkede hæmmet…

 

 

SOUTHAMPTON, ENGLAND - JANUARY 11:  Adam Lallana of Liverpool beats Oriol Romeu of Southampton ot the ball during the EFL Cup semi-final first leg match between Southampton and Liverpool at St Mary's Stadium on January 11, 2017 in Southampton, England.  (Photo by Clive Rose/Getty Images)

SOUTHAMPTON, ENGLAND – JANUARY 11: Adam Lallana of Liverpool beats Oriol Romeu of Southampton ot the ball during the EFL Cup semi-final first leg match between Southampton and Liverpool at St Mary’s Stadium on January 11, 2017 in Southampton, England. (Photo by Clive Rose/Getty Images)

 

Hvorfor gjorde han det? Det gjorde han fordi vi ikke havde spillere til at strække Southampton-forsvaret (læs: vi savnede Mané!). Derfor var der flere af vores spillere, der havde svært ved ikke at træde hinanden over tæerne og det led Lallana under, da han ikke fik den plads han har fået i stort set hele sæsonen, takket være den dynamiske offensiv. 

 

ROBERTO FIRMINO: 4

Jeg må indrømme, at jeg begynder at være en smule bekymret mht. Firmino og præstationerne siden vi tog hul på december måned. Han har blot lavet et enkelt mål og har været fuldkommen usynlig i størstedelen af kampene. Hans evne til at være kampafgørende og dukke op i de rette positioner har vi ikke set meget til og hans beslutninger lader også til at blive dårligere og dårligere. I går var ingen undtagelse. Han kommer frem til to afslutninger i gode positioner, men uden han for alvor er tæt på at score. Han lader til i den grad at mangle selvtillid. 

Måske en tur på bænken er ved at være på tide?

 

DANIEL STURRIDGE: 2.5

Startede egentlig udmærket med en god bold i feltet fra en dyb position til en fremstormende Can, der ikke fik afsluttet. Herefter gik det desværre kun én vej…

Jeg har to store kritikpunkter af Sturridge præstation i går:

  1. Hvorfor søger han hele tiden ned i banen, når vi ikke har nogle dybdeløbere (uden Mané)? Det gør bare, at vi på ingen måde er farlige når vi endelig kommer op omkring feltet, da vores angriber ligger og spiller ekstra 8’er. Han skal ikke derned. Han er ikke farlig dernede. Vi har set det flere gange efterhånden – og i forhold til den rolle, kan Jürgen Klopp formentlig også tage sin del af skylden. 
  2. Hvor er det dog forfærdeligt at se på ham smide sig konstant. Han skal knap nok røres før han ligger og kigger efter dommerens sympati og det har været tilfældet i det seneste års tid efterhånden. Jeg synes personligt, at det er jammerligt at kigge på og i går var det ved flere lejligheder decideret pinligt – blandt andet da han vil have straffespark fordi van Dijk vinder en blød skulderduel. 

Jamie Redknapp sagde efter kampen, at van Dijk overfor Sturridge var som at se “en mand mod en lille dreng” – og det kan jeg kun give ham ret i. Ja, van Dijk fik tilmed lov til at sætte Sturridge i en løbeduel i vores højre forsvarsside, hvor Studge ikke lige orkede at følge med den tunge centerback… 

Der skal ske noget med attituden, hvis ikke han skal være salgsobjekt nummer 1 denne sommer. 

 

SUBS:

 

PHIL COUTINHO: 6

Velkommen tilbage, Phil!

På trods af, at han ikke kom ind og gjorde den store forskel, så er det så vigtigt for os at have ham tilbage. Kom ind efter 60 minutter og fik dermed lidt minutter i benene inden søndagens storkamp på Old Trafford. Man kunne hurtigt se, hvad det er vi har savnet med hans kvalitet på bolden og i pasningsspillet, men uden den store bevægelse foran ham, var det svære arbejdsbetingelser for en spiller, der har siddet ude i halvanden måned. 

 

 

SOUTHAMPTON, ENGLAND - JANUARY 11:  Jurgen Klopp manager of Liverpool embraces substitute Philippe Coutinho of Liverpool during the EFL Cup semi-final first leg match between Southampton and Liverpool at St Mary's Stadium on January 11, 2017 in Southampton, England.  (Photo by Ian Walton/Getty Images)

SOUTHAMPTON, ENGLAND – JANUARY 11: Jurgen Klopp manager of Liverpool embraces substitute Philippe Coutinho of Liverpool during the EFL Cup semi-final first leg match between Southampton and Liverpool at St Mary’s Stadium on January 11, 2017 in Southampton, England. (Photo by Ian Walton/Getty Images)

 

DIVOCK ORIGI: UB

 

JÜRGEN KLOPP: 4.5

Stiller egentlig med noget nær det rigtige hold i min optik, jeg savnede bare en enkelt, men meget vigtig ting: fart. Jeg var næsten overbevist om, at vi ville se Moreno i et eller andet omfang, lige såvel som jeg havde forventet at se Sheyi Ojo være en del af kamptruppen. Hvorfor? Fordi vi mangler Mané. 

Det vi så på banen var præcis hvad man frygtede, når vi skulle undvære vores senegalesiske offensive drivkraft. Nemlig statisk spil på den sidste tredjedel, manglende bevægelse, nul dybdeløb og ikke nok udfordring mand-mand fra de offensive kræfter. 

Derudover savner jeg at se Origi noget før, når nu man så hurtigt kunne se, at vi ikke kunne tilspille os noget i den første time. Jeg håbede virkelig, at der var lagt op til en dobbeltudskiftning, da jeg så at Coutinho var ved at smide overtrækstøjet, men desværre ikke. 

 

Vi skal vise en helt anden tænding, et helt andet drive og en helt anden vilje hvis vi skal have noget som helst med fra Old Trafford på søndag. Her står et sultent United-mandskab klar til at hente 10. sejr på stribe i alle turneringer og det skal de simpelthen ikke have lov til. På den anden side af nettet står Jürgen Klopps tropper, der lige nu er inde i den dårligste periode i sæsonen rent spille- og resultatmæssigt. Man plejer dog at sige, at det er lige meget når det kommer til disse derbies, hvorfor jeg selvfølgelig håber på, at vi kan finde vores kvaliteter frem og stikke en kæp i hjulet på United og hente 2017s første sejr. 

 

Up The Reds!

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere