Login

KARAKTERER: SPURS
  • Skrevet: 23 oktober 2017

Det lignede i store dele af kampen 11 mod 10, men det var det ikke. Det var blot et rystet Liverpool-mandskab, som aldrig kom igang ovenpå en chokstart, der bød på to mål imod og et brag på overliggeren indenfor kampens første 15 minutter. Herefter fik man pyntet på resultatet i midten af første halvleg, men lige lidt hjalp det - Spurs var klart bedst og vandt fortjent og i overlegen stil. 

 

Klopp og co. har masser at lære og der skal læres hurtigt, hvis man vil indfri forventningerne i denne sæson. Her er karaktererne til de røde drenge ovenpå gårsdagens store nederlag:

 

SIMON MIGNOLET: 2

Står en skidt kamp, som satte en streg under en sløj sæsonstart for keeperen. Mignolet havde et opsving i anden halvdel af sidste sæson, men har slet ikke formået at tage den form med sig ind i den nye sæson. I går indkasserede han fire mål, hvoraf undertegnede som minimum forventer at han tager halvdelen af. I går var dråben: Der skal skiftes ud på målmandsposten - både på kort og lang sigt - da middelmådigheden koster og smitter af på resten af defensiven. 

 

JOE GOMEZ: 4.5

Den eneste mand over spæregrænsen i forsvaret. Den unge alsidige defensivspiller havde et par succesfulde dueller overfor Harry Kane efter pausen og ligner makkeren til Joel Matip den næste rum tid. 

 

JÖEL MATIP: 3

Afrikaneren havde ikke sin bedste kamp og ligner en spiller, der bliver smittet af middelmådigheden ved siden af ham og bag ham. Ser frem til forhåbentlig at se ham danne makkerpar med unge Gomez og med en anden keeper bag ham. 

 

DEJAN LOVREN: 1

Wow. Bare wow. 

 

Det var den dårligste halve time jeg nogensinde har været vidne til fra en forsvarsspiller i en topklub i Premier League. Dejan Lovren var all over the place i de 31 minutter han var på banen i gårsdagens nederlag og kostede de to første scoringer, som sendte Spurs på sejrskurs. Man kan tolke på udskiftningen som man vil, men personligt tror jeg det var punktum for Lovrens status som førstevalg på den lange bane. 

 

ALBERTO MORENO: 6

Fortsatte de lovende takter fra sæsonens indledning på Wembley søndag aften. Den spanske venstreback sidder tungt på pladsen i øjeblikket og har virket som en ny spiller i store perioder af sæsonen. I går var han - på en billig baggrund - blandt de bedste Liverpool-folk på ny. 

 

JORDAN HENDERSON: 4

Jeg mangler lederegenskaber og jeg mangler skarphed fra kaptajnen. Jeg mangler desuden også et tydeligt bevis på, at han er manden, der skal ligge som ankeret på midtbanen og styre vores opspil. Lægger en fin assist til Salah i midten af første omgang, men det er også hvad man kan forvente bag Tottenhams høje bagkæde, hvilket dog ikke skal tage noget fra Hendo. Vil gerne se ham en tand længere fremme og med en anden i 6'eren. 

 

Kaptajnen dækker desuden slet ikke op på det fjerde mål, hvor Verthongen står helt fri bagest og får lov til at afslutte. 

 

EMRE CAN: 2

Skrækkelig kamp af Can, som blev udstillet på sin manglende hurtighed - både i tanke, handling og rent fysisk. Havde utallige dumme boldtab, som flere gange blev farlige og så ikke for godt ud på den tredje scoring. Can kunne måske være muligheden på 6'er-positionen, mens Hendo tager hans plads en tak længere fremme? Time will tell. 8'er er han i hvert fald ikke og her håber jeg ikke vi ser ham spille i fremtiden. 

 

JAMES MILNER: 5

Leverede en arbejderindsats han kunne være bekendt, men den sidste kvalitet i boldomgangen og når der skulle ske noget udeblev. Fint comeback til startopstillingen for Milner den seneste uge, må man dog sige. 

 

MOHAMED SALAH: 7 - MAN OF THE MATCH

Årets signing i Premier League fortsatte de meget fine og lovende takter med endnu en sublim præstation. Han dukkede op da Liverpool havde allermest brug for ham og lukkede munden på dem, der har kritiseret ham foran kassen, da han scorede på en chance, som ikke var den nemmeste i verden. Han var desuden en trussel kampen igennem og var med flere længder vores bedste mand på en skuffende aften. 

 

ROBERTO FIRMINO: 4

Arbejdede som en gal i første halvleg og var med i flere vigtige boldbrydende aktioner, som kunne have givet pote, men desværre løb ud i sandet. Offensivt var det dog ikke imponerende fra brasilianeren, som vel ikke havde en eneste farlig afslutning i kampen. Tid til at prøve noget nyt på angrebsposten? 

 

PHIL COUTINHO: 5.5

Havde en skidt første halvleg, hvor han ikke virkede oplagt og flere gange tabte bolden på vigtige områder på banen. Kom dog bedre med efter pausen og var spilstyrende, selvom det var for sent. Havde et godt forsøg, der ramte træværket. 

 

SUBS:

 

ALEX OXLADE-CHAMBERLAIN: 6

Endnu et fornuftigt indhop fra den engelske landsholdsspiller, der har været i stødet når han er kommet fra bænken siden landskampspausen. I min optik bør det belønnes med en startplads, når vi møder Huddersfield på lørdag. 

 

DANIEL STURRIDGE: UB

 

MARKO GRUJIC: UB

 

JÜRGEN KLOPP: 5

Vi så et Liverpool-mandskab, der var næstbedst fra første sekund. Manageren virkede chokeret over hvad han var vidne til ude på Wembleys sidelinie, men alligevel tog han den rette beslutning og reagerede efter allerede en halv time. Om han gjorde det rigtige kan diskuteres, men reaktionen alene giver plusser og peger i retning af, at manageren måske ikke er så stædig, som frygtet. Indskiftningen af Sturridge efter pausen er dog for mig uforståelig, da han absolut ikke er manden, der går ind og vender opgøret på hovedet eller gør væsen af sig, når vi er bagud 4-1 - det behøver jeg ikke bagklogskabens lys for at kunne konkludere. 

 

Udtalelserne efter kampen virkede dog til, at Klopp har fattet alvoren. Han snakkede om at han ville se en reaktion og at dem som viser ham, at de er klar til dette i løbet af ugen, bliver dem der starter næste weekends opgør mod Huddersfield. 

 

Jeg ser frem til en reaktion fra Klopp og drengene. Time to wake up. 

 

 

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere