Login

KARAKTERER: STOKE
  • Skrevet: 28 december 2016

Den første af tre kampe på seks dage, blev ganske fint veloverstået med en 4-1 sejr over et tamt Stoke City-mandskab, ovenpå Boxing Day. 

Det kunne dog være endt i en decideret katastrofe i løbet af den første halve time, særligt hvis gode gamle Joe Allen havde udnyttet sin store chance ved 0-1. 

Klopps tropper fik dog styr på kampen, særlig takket være Klopp selv, samt Milner, Lallana og Firmino – og har nu sat kursen mod det store brag Nytårsaften, hvor Manchester City kommer på besøg. 

Her er karaktererne fra kampen:

 

 

Karakterskala-570x38011-570x380

 

 

SIMON MIGNOLET – 7,5 

Kunne han have reddet? Burde han have reddet? Tja, måske. Men først og fremmest var der tale om sløj opdækning og ikke mindst markering fra Dejan Lovren, ved 0-1 scoringen i det 12. minut fra Jonathan Walters’ hoved. 

Derudover så Mignolet ganske komfortabel ud i alle øvrige situationer, sågar i luftrummet – og endvidere var han i den grad kampafgørende på Joe Allens forsøg efter 18 minutter. 

 

NATHANIEL CLYNE – 6

En kamp lidt under vanligt niveau. Havde sine problemer med Erik Pieters i kampens begyndelse og hvor han nok burde have gjort mere ved indlægget der førte til målet. Her så det passivt og tøvende ud. Fik bedre styr på det derfra. 

Man kunne ønske sig mere kvalitet i Clynes fremadrettede aktioner, hvor tingene ofte løb ud i sandet for englænderen. 

 

DEJAN LOVREN – 5,5

Bør være skuffet over sin manglende opdækning/markering ved 0-1 scoringen. Derfra så godkendes præstationen dog, men også kun lige akkurat. Vandt blot lidt under halvdelen af sine direkte dueller, men hele 9 clearinger fra bagerste geled trækker en smule op. Det var op og ned med kroaten, der også forfaldt til ligegyldige lange bolde uden adresse. 

 

RAGNAR KLAVAN – 7

Esteren var knap så prangende som på Goodison sidste mandag, men havde endnu en godkendt aften i det centrale forsvar. Han udstrålede ro og autoritet, selvom han blev presset i bund af den store Peter Crouch, når Stoke havde gang i deres offensive aktioner. Han reddede et Pieters-forsøg inde omkring stregen og ligner en starter ved siden af Matip, hvis altså denne, bliver klar til lørdagens brag. 

 

JAMES MILNER – 8

En af Liverpools bedste denne aften. Han løb solen sort på venstrekanten og bidrog både defensivt og offensivt. Var kreativ i det fremadrettede spil og blev blandt andet noteret for en assist ved Firminos 2-1 scoring. Sæsonens tiende i øvrigt. 

Han arbejdede stenhårdt og var en medvirkende nøglefigur til at LFC fik kontrol over kampen igen, efter den tidlige Stoke-føring. 

 

JORDAN HENDERSON – 6,5 

På mange måder en forfærdelig 1. halvleg af kaptajnen. Han lavede et hav af fejlafleveringer og der var ikke meget der hang sammen indtil udligningen. Han havde ligeledes laveste passingrate blandt midtbanespillerne, med bare 77,8 procent. 

Det virker generelt som Hendos største udfordring, at når holdet skal levere og nogen skal gå forrest, så er det ikke altid ham der får vendt skuden. Til gengæld er han god i medvind, og han fik bestemt spillet sig op i de sidste 45 minutter. Her fik han placeret sig som han skulle, var ofte fri og spilbar og slog en glimrende bold op til Origi, ved scoringen til 3-1. 

 

GEORGINIO WIJNALDUM – 6

Han virker anonym. Eller gør han? Han tog utrolig mange løb uden bold, bevægede sig i de frie rum og distribuerede bolden ganske fint rundt, hvilket en nøjagtighedsprocent på 88,1 viser. Han lever op til det Klopp ønsker, nemlig balancespilleren der tager ansvar mellem de to bokse, men gårsdagens præstation overbeviser os endnu ikke om det potentiale vi ved han besidder. Han virkede ikke specielt stærk i nærkampene og vandt faktisk kun sølle 20 procent af sine dueller. 

 

ADAM LALLANA – 8 – MAN OF THE MATCH

Ja, det er ingen hemmelighed at undertegnede er stor fan af Lallana. Det er de fleste af os efterhånden og med rette. De små 70 minutter han fik, var ganske enkelt pragtfulde og han var igen kampafgørende med sæsonens 7. scoring. 

Sammen med Milner og Firmino tog han ansvar, da man var bagud og presset – og han fik fra en spids vinkel udlignet på endnu en flot scoring. 

Han var alle steder, også steder i rum der ikke så ud til at være der og så strøede han om sig med gode kvalitative pasninger, der samtidig satte fut i opspillet. 

Rent forsvarsmæssigt fik han ligeledes blokeret tre gange og clearet bolden to gange. 

 

SADIO MANÈ – 7

Var med i 0-1 målet, da han ikke fik kontrolleret sin tæmning med brystet. Burde selv have scoret i den anden ende, men havde dog en fod med i et par af målene. 

Efter mange indledende mislykkede forsøg ind i banen, blev det straks bedre, da Klopp sendte ham helt ud på flanken. Herfra kunne han operere og dette både med og uden bold. 

En konstant trussel med sine finurlige kringlede løb, hvor forsvaret ofte lignede spørgsmålstegn i forhold til hvor han befandt sig. Hiver stor opmærksomhed til sig, hvilket skaber rum for andre. 

 

ROBERTO FIRMINO – 7,5

Var det upassende at han fik overrakt en flaske champagne efterfølgende, da tilskuerne kårede ham som kampens spiller? Nå, vi må vente til den 31/1 med at få oplyst op og ned i den kedelige episode julenat.

Han arbejdede sig langsomt men sikkert ind i opgøret efter lidt indledende vanskeligheder. Var tæt på at udligne da Crouch clearede på stregen og fik hul på den mindre tørke med sit mål til 2-1. 

Arbejdede som vanligt ganske hårdt og tingene lykkedes ganske godt for brasilianeren. Han var klart farligste mand med 5 afslutninger, heraf 4 inde i feltet og 3 af dem inden for målrammen. 

Fik ovenikøbet hvilet sig frem mod lørdagens storkamp, da han blev skiftet ud med 20 minuttet tilbage. 

 

DIVOCK ORIGI – 6,5

Det var slet ikke så skidt, som blandt andet Jan Mølby gjorde det til. Det trækker op at han ved udligningen fandt Mané og havde også næstsidste fod på 3-1 scoringen efter sit indlæg. 

Belgieren havde dog ingen afslutninger på mål, hvilket må være forventeligt mod en modstander som Stoke, så mere egoisme i visse situationer, tak! 

 

SUBS:

 

EMRE CAN (’69) – 6,5

Holdes ude på bænken af Wijnaldum efter sin korte skade. Det er der sikkert forskellige meninger om. Kom ind og gjorde sit job fint mellem de to felter. Nåede dog kun at røre bolden 17 gange. 

 

DANIEL STURRIDGE (’69) – 7,5

Første PL-scoring og sæsonscoringen røg dermed op på i alt 4. Første boldberøring og mål. Ikke bare et mål hvor en fod skulle sættes på, nej det krævede en afdribling af keeper Grant på Shawcross’ forsinkede julegave – men Sturridge kan det shit! 

Nævn en anden angriber, der kold kommer på banen og så nemt som ingenting bare afdribler og scorer. 

Sturridge bliver vigtig i den kommende periode. Arbejdede endvidere også fint i de 20 minutter han fik i stedet for Origi. 

 

ALBERTO MORENO (’79) – UB

Kom ind på kanten, hvilket gav fornuftige ti minutter på banen for spanieren, der tydeligvis nød at være tilbage. 

Mistede de sædvandlige par bolde, men fik omvendt også en god mulighed for at øge til 5-1 med en akrobatisk afslutning i feltet. Måske skal vi se mere til ham på kanten fremfor backen i fremtiden? 

 

 

JÜRGEN KLOPP – 8

Som påpeget flere steder, blandt andet i Andreas Brøns Riise talking point fra kampen, så gjorde Klopp det rette, da han tog fat i Sadio Mané og bad ham holde sig til højresidens kridtstreg. Det forvandlede Liverpools offensive muligheder ned bag Erik Pieters. Godt set!

Det er ligeledes godt spottet, at sætte Moreno direkte ind på venstrekanten frem for at rykke ham ned og Milner op. For det første kunne han bidrage med sin hurtighed ned bagom Stokes højre side og han sørgede samtidig for at Moreno ikke med endnu en dum fejl, fik på puklen i det defensive. 

 

ANFIELD ROAD – 7

Fin stemning på Anfield. I den første halve time var det dog mest Stoke-supporterne man kunne høre, men langsomt og sikkert fik The Kop skruet op for volumen, der toppede midtvejs i 2. halvleg med den nye Merry Christmas Everton-sang. Men men men, der skal langt mere power på Nytårsaften. Mon ikke også der kommer det? 

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere