Login

KARAKTERER: V. SPARTAK MOSKVA
  • Skrevet: 07 december 2017

 

 

Wauw! Sikke en respons der er blevet givet siden den forfærdelige søndag på Wembley for halvanden måned siden. 

 

Ubesejret i Europa og 7-0 hjemme over en modstander der rent faktisk med en sejr, kunne gå videre. 

 

Det var tæt på en perfekt aften for Liverpool. 

 

Ved nærmere eftertanke, hvad manglede så egentlig for at det blev helt perfekt? Småting, som fx. at en tydelig rørt Alberto Moreno måtte udgå skadet eller at hjemmepublikummet på Anfield skuffede i deres opbakning.

 

Men nej, vi dropper det! Det VAR en perfekt aften!

 

Her er så karaktererne fra den perfekte kamp:

 

 

 

 

 

LORIS KARIUS – 7,5

 

Altså, ikke ret meget at lave og dermed et clean sheet. Tog sig af det han skulle. Tog sig en enkelt skovtur, dog i en offside-situation. Havde en af de bedste pladser på stadion til at nyde den sprudlende offensiv.  

 

 

JOE GOMEZ – 7,5

 

Markerede stærkt og lukkede godt ned. Var ikke så meget med i det offensive, men hvorfor skulle han også det? Kom ind som CB efter en time og viste også her, at det ikke er noget problem. 

 

 

DEJAN LOVREN – 7

 

Ganske fin kamp af kroaten, der med stor sandsynlighed blev sparet, da han gik ud efter en time. Fik gjort hvad han skulle gøre. Bidrog til at holde Spartak fra noget nævneværdigt. 

 

 

RAGNAR KLAVAN – 8

 

Han var faktisk, som karakteren afspejler, ret så god. Havde en hel del vigtige blokeringer og udstrålede stor sikkerhed og kynisme. Når man så ovenikøbet i bedste Xabi Alonso stil smækker en 55 meters præcis aflevering i fødderne af Mané, så ved man, at han havde en god aften. 

 

 

ALBERTO MORENO – 7

 

Gjorde en ganske fin figur i den ene halvleg han fik, inden han skadet måtte udgå. Bidrog fint offensivt, hvor han var ivrig og iøjenfaldende - og fik samtidig lukket af for det han skulle rent defensivt. 

 

 

EMRE CAN – 7,5

 

Virkede overgearet, nærmest som altid, i kampens indledende fase, hvilket kostede et gult kort. Derfra fik Can dog langt bedre kontrol på sig selv og gjorde det vildt fornuftigt i resten af opgøret, på noget der tydeligvis var hans yndlingsposition. 

 

 

GEORGINIO WIJNALDUM – 7,5 

 

Solid. Virkelig solid. Ikke så synlig, men did the hard work, som der også var brug for, hvis det hele skulle blive en succes. Han var brølstærk i nærkampene, virkelig en kæmpende okse! 

 

 

PHILIPPE COUTINHO – 10 

 

Andet 10-tal i træk her på LFC-Danmark - men hvor topkarakteren i lørdags kan diskuteres, så er dette 10-tal indiskutabelt. Hattrick (i øvrigt det første Liverpool-hattrick i PL eller CL siden 2013/14), magisk og formidabelt. Tog endvidere ansvar som kaptajn og gjorde omtrent hvad der passede ham. Stop al snak om Barcelona, han blev lige 25 millioner pund dyrere. 

 

 

SADIO MANÈ – 9,5 

 

Han er på vej mod storformen. Det kan man se i accelerationerne og i selve antrittet. Gud hvor er han god i de situationer. Smaskede en svær kongekasse ind til 4-0 og var involveret i meget, hvoraf det meste lykkedes.  

 

 

MOHAMED SALAH – 9,5

 

Tænk sig at man over næsten to kampe og 11 scoringer, ikke kunne få øje på Salahs navn på scoreboardet. Det kom dog til sidst og hvilket mål, ja i det hele taget hvilken kamp. Ren tjubang og små finurlige hurtige fødder, snævre telefonboks-driblinger og et glimtende blik for medspillerne. Stadig hatten af for Mo Salah. 

 

ROBERTO FIRMINO – 10 – MAN OF THE MATCH 

 

Forståeligt er han Klopps første mand på holdkortet. Han bliver bedre og bedre og scorer oftere og oftere. 12 mål og 6 assist so far i sæsonen. Resolut afslutning til 3-0 og smuk assist ved 2-0. Hvilken arbejds- og ydeevne han besidder. Her, der og alle vegne. Indgik smukt i kombinationerne. Vanvittig ekstraordinær god! 

 

 

 

SUBS:

 

 

JAMES MILNER  ('45) – 8,5

 

Mesterlig aflevering til Manés vanvittige 4-0 mål. Yderligere to fremragende assists og så fik Milly da ellers lige stemplet ind og vist at hans formkurve er virkelig opadgående og at han er helt klar til Merseyside Derby, såfremt Moreno tænkeligt ikke bliver klar. 

 

 

TRENT ALEXANDER-ARNOLD ('60) – 7

 

Fra sin vante plads fik TAA en halv time - og det var en nem kamp at komme ind i. Ikke sat på de store prøver og bidrog mere offensivt end Gomez.  

 

 

DANIEL STURRIDGE ('71) – 7

 

Smuk og uselvisk aflevering til Mané ved 6-0 scoringen. Burde nok selv have nettet på Alexander-Arnolds oplæg. 

 

 

JÜRGEN KLOPP – 10

 

Ja tak! Det kan ikke blive til andet end et 10-tal, når man står i spidsen for et hold der vinder 7-0 i en afgørende Champions League kamp. 

 

Stor ros til manageren for at turde og for at have modet til at spille med The Fab Four. Lige så stor kredit for at have modet til at udelade Jordan Henderson efter nogle mildest tale svage indsatser. 

 

Derudover viste alle en ivrighed og friskhed, som det ikke er sikkert vi havde set, hvis de samme kræfter havde båret os igennem de seneste 5-6 kampe. Denne aften så man måske udslaget af rotationerne. 

 

Rent taktisk toppede Klopp den lige med en dynamisk og offensivt inspireret 4-4-2 opstilling, som viste sig at være et fremragende træk mod de tunge russere. 

 

 

ANFIELD – 5 

 

Aftenens laveste karakter tilgår til publikummet på Anfield Road, der kun i glimt sørgede for den stemning der bør være på en European Night. En tidlig punktering af spændingen må aldrig blive en sovepude, tværtimod. Det er jo netop der, spillerne skal opleve at modtage kredit for præstationen. Ved flere lejligheder var de russiske medrejsende fans væsentligt tydeligere end den resterende del af Anfield. Skuffende! 

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere