Login

KARAKTERER: WEST HAM
  • Skrevet: 14 maj 2017

Liverpool fik endelig gang i målene igen og scorede 4 mål i samme kamp for første gang i 2017. Det var tid til at levere varen og varen blev i den grad leveret med en vigtig sejr i London, som betyder, at The Reds med en sejr på søndag over allerede nedrykke Middlesbrough, kan sikre Champions League-fodbold på Anfield i den kommende sæson. Her er karaktererne til de røde drenge. 

 

SIMON MIGNOLET: 8

Belgieren havde endnu en god eftermiddag i buret, hvor han var på plads når det gjaldt. I første halvleg redder han på fornem vis kampens første farlige forsøg fra Fernandes og senere er han med til at afværge Ayews kæmpe afbrænder og får den grebet i tredje omgang. Efter pausen var han på plads i feltet ved indlæg flere gange og viste god autoritet i feltet. En sand fornøjelse den udvikling Migs har gennemgået i denne sæson! 

 

NATHANIEL CLYNE: 6.5

Leverer en fin præstation, hvor han havde fint styr på sit defensive og ofte tilbød sig offensivt, dog uden det store slutprodukt. Netop slutproduktet - altså her primært gennemførte indlæg, har været et problem for Clyne i anden halvdel af sæsonen og her forventer undertegnede mere i den kommende sæson. Ellers vil han få sin kamp for at bevare positionen med unge Trent Alexander-Arnold (hvilket han formentlig vil under alle omstændigheder). 

 

JOËL MATIP: 7.5

Endnu engang sikkerheden selv i de bageste geledder. Jeg er vild med hans ro og velovervejede beslutninger. Afrikaneren kan dog godt bygge på sin skarphed i den anden ende af banen, hvor han kom til flere rigtig fine muligheder. Den største kom i indledningen, hvor han helt fri for mål headede i jorden og op på træværket. Den sidder der forhåbentlig på søndag mod Middlesbrough!

 

DEJAN LOVREN: 6

På trods af holdets fjerde clean sheet i de seneste fem kampe og knap så mange farlige situationer i vores felt, virkede Lovren ikke yderligere overbevisende. Flere gange kommer han på den forkerte side af West Ham-angriberne i fysiske dueller og han har slet ikke den samme overbevisende stil som sin partner, Matip. Jeg håber han er tredjevalg efter sommerpausen. 

 

JAMES MILNER: 6.5

Det er ikke hans skyld han ikke er venstrebenet, men hold da op hvor havde vi været farlige, hvis de muligheder på kanten af feltet i første halvleg var dumpet ned for fødderne af en venstrebenet back. Milner gjorde dog et fint job, selvom han - ligesom Clyne - ikke får lagt den afgørende bold med den fornødne præcision i flere omgange. 

 

EMRE CAN: 7

Den tyske tank blev sat på en ny opgave, hvor han skulle agere 6'er i diamanten på midten. Det løste han ganske fint og var en sikker station i en fysisk første halvleg, hvor han flere gange satte sig fint igennem - blandt andet med 4/5 tacklinger vundet - og var sikker mand på bolden. Fremad banen kom han ikke frem til meget, men tog de simple og gode beslutninger uden for mange berøringer. 

 

GINI WIJNALDUM: 7.5

En lidt underlig præstation at skulle bedømme. I første halvleg synes jeg han havde det svært og var vel blandt vores dårligste. I anden halvleg er han lige pludselig Batman og flyvende hollænder på samme tid. Han rammer blandt andet overliggeren fra 30 meter (returen dribler Coutinho frem til kanten af feltet og sparker ind til 0-2). Han leverer derefter to oplæg til de sidste to scoringer og bringer dermed sin sæsontotal op på 8 assists (10 i alle turneringer) og er dermed den spiller i Liverpool-truppen med flest målgivende afleveringer i denne sæson. 

 

PHIL COUTINHO: 9 - MAN OF THE MATCH

Jürgen Klopp havde brugt meget tid på i optakten, at snakke om, at Coutinho i næste sæson meget vel kunne komme til at operere mere som en "8'er". Med systemskiftet røg Coutinho ned på midtbanen fra kanten og lå på venstre side af diamanten. Fra denne position viste han i den grad klassen. Først med en sukkerbold til Daniel Sturridge, der rundede keeperen og omsatte den suveræne stikning til 0-1. Senere lukkede Coutinho i overlegen stil kampen med sine scoringer til 0-2 og 0-3. 

 

Jeg er sikker på, at vi får en Coutinho på et højere niveau at se i næste sæson, når han kommer ned og ligger i en dybere rolle som playmaker fremfor winger. Exciting times ahead!

 

ADAM LALLANA: 7

Var en af de få, der tog nødvendige løb, der kunne rykke West Ham-forsvaret i første halvleg. Han har dog problemer med at bakke sine præstationer op med slutprodukt her på denne side af nytår. I 2017 er det således blev til 0 mål og 0 assists i 12 kampe for englænderen, der dog har været en vigtig brik med sin intelligens og sit benhårde arbejde og presspil. 

 

Forhåbentlig åbner Lallana sin konto for enten mål eller assists i sæsonens sidste kamp på søndag!

 

DIVOCK ORIGI: 6

Ligesom Wijnaldum, er Origi en svær mand at bedømme. I størstedelen af kampen er han fuldstændig ligegyldig (igen). Han vågner så op med små 25 minutter igen og får også scoret målet til 0-4. Herefter kommer han så alene igennem efter en fin pressekvens, har muligheden for at spille Sturridge helt blank i modsatte side og lukke kampen, men vælger i stedet den helt forkerte løsning og sparker selv lige på Adrian. En aktion, der - på trods af at kampen var lukket - irriterer mig grænseløst. Origi har meget at arbejde på fremfor næste sæson, som meget vel kan være en "make or break"-sæson for den 22-årige belgier på Anfield.

 

DANIEL STURRIDGE: 8.5

Vidunderligt at se vores nummer 15 tilbage i aktion. Hvorfor er han skadet hele tiden? Når han er klar, er der ingen tvivl om, at han er truppens bedste angriber og en af ligaens bedste afsluttere.

 

Det virkede som om, at Studge havde 'a point to prove'. Han var livlig, forsøgte at skabe noget ud af ingenting og virkede som en spiller, der forsøgte at tage ansvar. Derudover var han aktiv i presspillet og leverede masser af løb i dybden, ned i banen og på tværs. Det klædte ham virkelig og det var første gang i denne sæson jeg erindrer at have set en Sturridge, der både gav og leverede 100 %. En udsøgt fornøjelse og noget jeg ser frem til at se mere af på søndag!

 

SUBS:

 

LUCAS LEIVA: UB

 

MARKO GRUJIC: UB

 

BEN WOODBURN: UB

 

JÜRGEN KLOPP: 9

Det var tid til, at ramme den lige i røven - og det må man sige tyskeren gjorde. En fremragende beslutning, at skifte over til diamanten for at få de offensive tandhjul igang og samtidig give de bedst mulige forhold for Daniel Sturridge til at gribe chancen. Ligeledes fik han iscenesat Coutinho i den nye mere tilbagetrukne rolle på den centrale midtbane. 

 

Eneste lidt underlige disposition fra Klopps side, var de manglende indskiftninger (første af slagsen kom efter 86 minutter). Til hans forsvar, så var det første gang vi spillede diamanten og efter 4-0-scoringen virkede vi frigjorte og spillerne lod til at nyde at sende den ene angrebsbølge efter den anden afsted mod West Ham-målet. Dertil kommer, at vi har en uge indtil "sæsonfinalen" og dermed har god tid til restitution. 

 

4-0-sejren efterlader The Reds i en fordelagtig position frem mod sidste spillerunde, hvor Middlesbrough - uden noget som helst at spille for - skal forbi Anfield. Let's have it, lads! 

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere