Login

BUSKELYSEN: BACK ON TRACK
  • Skrevet: 17 december 2017

Det var dejligt at komme tilbage på sporet, efter de to missere i søndags og onsdags. Det var dejligt at se, at aggressiviteten og opfindsomheden var tilbage og ikke mindst udnyttelsen af chancerne, der i aften gav fire glimrende scoringer til samlingen. 

 

For heller ikke Bournemouth blev det hold der skulle tilføje Liverpool sit blot tredje nederlag i denne sæsons Premier League. Det vil sige, at efter ubesejrede Manhester City, der jo bare maltrakterer alt modstand, ja så er vi det hold af alle øvrige, med færrest nederlag. 

 

Jeg kalder den i øvrigt allerede nu: 

 

Manchester Citys første nederlag i denne sæsons PL, kommer søndag den 14. januar. 

 

Modstander: Liverpool FC på Anfield. 

 

Jeg kan ikke se, at de taber i deres kampe indtil, mod netop Bournemouth, mod Newcastle, Crystal Palace og Watford. 

 

Tænk sig hvis Liverpool så kunne lære, ikke at smide de der dumme pointtab, som vi har set det i syv af kampene, hvor jeg faktisk har siddet efter dem alle, med en følelse af, at de enten skulle eller kunne være vundet:

 

Watford-kampen: Her førte vi 3-2 indtil Britos udlignede i 4 minutters overtid. 

 

Burnley og Newcastle-kampene: Her havde vi hhv. 71 og 64 procents boldbesiddelse og et hav af brændte chancer. 

 

Man United-kampen: Her husker vi alle Mourinho’s bus der blev parkeret foran David De Gea’s mål. 

 

Chelsea-kampen: Jævnbyrdigt, men surt at de udlignede med blot fem minutter tilbage. 

 

Everton og WBA-kampene: Disse står frisk i erindring og vi er jo sådan set alle og helt objektivt enige om, at skulle kampene have haft en vinder, ja så var det jo Liverpool.

 

Men alt ovenstående, bekræfter mig i, hvad jeg hele tiden har sagt: Vi er SÅ meget på rette vej under Jürgen Klopps ledelse. Vi er blevet væsentlig bedre til at præstere mod de mindre hold og særligt på udebane. De seneste fire mod upåagtede modstandere som West Ham, Stoke, Brighton og nu i dag Bournemouth, er alle endt med sejre. Det var ikke sket i sidste og forrige sæson. 

 

Kommentatorer og eksperter har voldsomt travlt med at fokusere på, at Liverpool er ustabile og at det - sammen med defensiven - er den største udfordring og hurdle på vejen mod storhed og fordums styrke. 

 

Det er meget muligt, men jeg konstaterer bare, at så ustabilt som man vil gøre det til, det er det altså ikke. Det kan næppe kaldes ustabilt, når man kun har tabt 2 ud af 18 kampe - eller 3 ud af 27 hvis man tager alle turneringer med. 

 

Jeg medgiver dog som sagt gerne, at de uafgjorte kampe, skal vindes oftere.

 

En suveræn 4-0 sejr i dag, slettede (omtrent) alle minder fra sidste års december-kamp samme sted. 

 

Det betyder at vi kan gå ind til juleprogrammet i en god forfatning.

 

Den vigtige 4. plads kan udbygges mod og til Arsenal på fredag i storopgøret på Emirates. Det bliver et vildt julebrag! 

 

En kamp jeg glæder mig helt enormt til. Arsenal er en modstander der både har noget at revanchere ovenpå det forsmædelige 4-0 nederlag på Anfield - og derudover nærmest er tvunget til at vinde for at holde trit med Liverpool i tabellen. 

 

Jeg tror det bliver sindssygt underholdende.

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere