Login

BUSKELYSEN: GET THE FUCK IN!
  • Skrevet: 14 januar 2018

...Det må jeg eddermame gerne skrive!

 

Jeg har det med at spå forkert og må som straf æde både mine ord og en svensk ildelugtende dåse fisk.

 

Men andre gange tager jeg altså ikke fejl, som fx. da jeg den 17. december, efter den suveræne 4-0 sejr nede i Bournemouth, skrev følgende:

 

“Jeg kalder den i øvrigt allerede nu: Manchester Citys første nederlag i denne sæsons PL, kommer søndag den 14. januar. Modstander: Liverpool FC på Anfield”.

 

Efter i dag, så overlever jeg fisken, for jeg vil da tusind gange hellere smadre det ubesejrede tophold og kommende mesterhold.

 

Det overbeviser mig om, at når vi igennem 90 minutter får lov til at spille 11v11 mod dem, ja så kan vi ligeså godt som de kan, trække det længste strå.

 

Sikke en vild kamp. Sikke en præstation. Det her er engelsk fodbold når det er allerbedst. En vanvittig crazy kamp, med et magisk hjemmepublikum på Anfield, der bar vores røde helte frem til en pragtpræstation. Om jeg dog fatter hvorfor Philippe Coutinho gider at rende rundt nede på halvtomme stemningsforladte stadions foran 17.000 i Levante, 10.000 i Girona eller bare 5.000 hos Eibar. Men nå. Det er hans valg.

 

Men det er vistnok noget med pokaler. Jeg har spurgt mig selv mange gange om, hvad jeg helst ville, hvis det var mig. Jeg har (mærkværdigvis) ikke prøvet det og jeg tænker, at man skal være professionel fodboldspiller, for at kunne sætte sig ind i det. For som fan af fodbold og det at være fodboldelsker, så er jeg ingenlunde i tvivl.

 

Puha. Der har været en hård uge. Sidste lørdag og ovenpå den ellers så smukke pokalsejr over Everton, endte det i det smertelige Coutinho-salg.

 

Foruden en latterlig sag hos FA, om Bobby Firmino og Mason Holgate, samt en lille afstikker til Dubai for Liverpool-holdet, ja så har hele denne uge stået på utallige remindere om det der salg, samt according to Twitter, et hav af uendelige antal linkede spillere, der skulle være lige oppe over, uden at der var sandhed i noget af det. Med Leipzigs udmelding i formiddags om at de ikke slipper Naby Keita i dette vindue, ja så var det en uge uden endelige transfer-konklusioner.

 

Alisson Becker eller Jan Oblak i kassen. Thomas Lemar, Nabil Fekir, Christian Pulisic, Leon Goretzka, Alexis Sanchez, Pierre-Emerick Aubameyang. Ja det har ikke - og som altid i mid-silly-season, skortet på interessante og flotte navne, der skulle være på vej ind.

 

Jeg siger ikke, at der ikke kommer et køb inden 1. februar, men jeg er ikke optimistisk. Jürgen Klopp har vi set hellere vil gå efter sit førstevalg frem for at lege Sam Allerdyce. Det kan virke fornuftigt.

 

Nå ja, så var der også lige den lille skade til Virgil van Dijk forud for noget der kunne minde om sæsonens vigtigste kamp, hvilket kulminerede en temmelig frustrerende uge.

 

Men alt det er glemt efter en sejr som denne!

 

Englands to bedste hold i øjeblikket, det kan ingen være i tvivl om.

 

Jeg er - som sædvanlig - ikke voldsomt begejstret for den defensive præstation.

 

Indtrykket, når Manchester City får lov til at score tre unødvendige mål og vi ser tegn på kaos ved reduceringerne, efterlader bekymringer.

 

Joe Gomez har ikke imponeret mig på det seneste og de fleste skriger på at Loris Karius ikke må lukke målet ind ved forreste stolpe. Det er nok rigtigt, men jeg synes da godt nok ham Ederson i den anden ende var værre. Som skrevet for 9 dage siden, ja så er Virgil van Dijk en stor del af løsningen - og generelt har jeg det her sidst på dagen sådan, at det ikke er nogen skam at vinde 4-3 over Englands bedste fodboldhold.

 

Om jeg ikke var nervøs? Jo da! Helt vildt nervøs.

 

Da jeg så Citys start XI’er, var jeg lykkelig for at Pep Guardiola havde udeladt begge Silva’er. David og/eller Bernado havde sammen med De Bruyne været ren PlayStation på højt plan og det havde ikke været en nem eller sjov opgave for Joël Matip, Captain Lovren(!) og Emre Can, at skulle dæmme op for. Jeg var også gigantisk nervøs for at Sergio Agüero i dag fik brudt forbandelsen på Anfield, men ingen af delene skete heldigvis.

 

Offensivt vil vi altid være farlige.

 

Se lige på Sadio Mané. Han er ikke i sin skarpeste form i øjeblikket. Alligevel har vi, i en sløj periode, set ham banke to afgørende kasser ind mod først Burnley og senest i dag mod City. Ovenikøbet med sin dårligste fod. Jeg tænker bare, når så han genfinder sin form, hvad kan han så ikke vise os?

 

Så er der Mo Salah. Ude med en skade mod Everton. Tilbage og ikke voldsom prangende. Men tomt mål = mål. Nu 18 mål og 6 assists. Han er for vild. Jeg gentager: sommerens bedste indkøb i hele Premier League.

 

Roberto Firmino: Forrygende arbejdsindsats. På et tidspunkt tager han turen helt i bund og med en glidende ren tackling, piller han den fra De Bruyne, for få sekunder senere, at være spilbar i kontraangrebet. Ham og Alex Oxlade-Chamberlain, smed et arbejdsraseri for dagen, som viste sig at være lige præcis den medicin der skulle bruges mod et igennem 22 kampe ubesejret tophold.

 

Jeg vil lige kort vende top 4:

 

City bliver mestre. Hvis ikke, vil det være det største kollaps vi nogensinde har set fra et hold, der med 15 kampe tilbage fører med 15 point.

 

Men hvem skal have de gyldne placeringer fra 2 til 4? Uha. Det tør jeg til gengæld ikke udtale mig sådan helt konkret om.

 

Arsenal virker færdige. Uden Koscielny, Sanchez, Özil og Giroud, virker de blot ordinære. Dem tør jeg godt dømme ude.

 

Manchester United, Liverpool, Chelsea og Tottenham. Hmm. Mit bud kan være lige så godt som dit.

 

Lige nu peger jeg mest sorteper og dermed pilen på Chelsea. De mangler ganske enkelt Diego Costas mange mål. De har ganske vist Morata ja, han har scoret 10 gange, men hey, det har Firmino og Lukaku også. Spurs har Kanes mange mål samt Son(aldo) som min yngste dreng kalder ham.

 

Antonio Contes mandskab virker uden slagkraft i øjeblikket. Jeg er dog med på at det kan se helt anderledes ud om bare 2-3 kampe.

 

Ubesejret i nu 87 dage! Ubesejret i 18 kampe! Nummer 3 i Premier League og næste modstander er bundholdet fra Swansea nede på Liberty næste mandag.

 

Det er sgu svært at være pessimistisk, selv oven på sådan en uge!

 

UP THE REDS!

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere