Login

BUSKELYSEN: HELD I (U)HELD?
  • Skrevet: 30 november 2017

Indledningsvist: Jeg er stærkt vild med Mohamed Salah og Sadio Mané! Bare lige så ingen er i tvivl om det.

 

Dernæst: Det er faktisk en ret så tåbelig tv-aftale de har lavet sig derovre i det engelske: At man kun må vise én kamp live pr. dag i en midtuge-runde er hverken noget jeg bakker op om, eller noget jeg for alvor kommer til at forstå.

 

Jeg gider dog ikke gå ind i snakken om hvilken kamp der så skal vises. Onsdag aften var det Neverton-West Ham og det undrer vi andre os så over. Omvendt, så synes jeg egentlig, at jeg er ret privilegeret, da omtrent 95 procent af alle Liverpools kampe i løbet af en sæson, vises direkte på en dansk kanal.

 

At det er ufedt, er mere den helvedes ventetid jeg hentyder til, frem til at den må vises forskudt fra kl. 23.20 som det var tilfældet i aften.

 

Ja, jeg kunne have ledt mig selv i stykker efter et mere eller mindre ustabilt og dårligt stream, men jeg nyder det bedst på min tv-skærm med høj volumen og dygtige engelske kommentatorer. Derfor måtte jeg slukke alle devices og vente tålmodigt fra kl. 21.00 - de par timer kvaste jeg dog med de seneste to afsnit af Suits, sæson 6 - der heldigvis var lagt ud dags dato på YouSee-boksen.

 

Nå, men alt er jo godt. For Liverpool vandt jo. Altså de vandt jo 3-0. Altså på udebane. Altså det Liverpool-hold der havde lukket flest mål ind på udebane af alle hold i PL so far.

 

Ved nærmere eftertanke er det dog ret vildt, ja nærmest et rent mirakel, at de formåede at holde buret tomt, for bedømt på chancer og muligheder, så var det et under at Stoke City ikke nettede bare en enkelt gang, i et opgør som Liverpool - og det på trods af de ciffermæssige flotte 3-0 - bragte alt alt for meget unødig spænding ind i.

 

Forud for kampen, blev jeg også bekræftet i det vi så i lørdags, nemlig at Jürgen Klopp i denne sæson går all in på at rotere og holde truppen gående henover de kommende par måneder.

 

Når man holder Adam Lallana helt ude af truppen for at passe på ham og har en bænk der byder på den sædvanlige anfører og viceanfører i form af Jordan Henderson og James Milner, på Phil Coutinho og Daniel Sturridge der begge sad der under hele kampen - og nåh ja, så selvfølgelig Premier Leagues aktuelle topscorer og vel mest hotte navn i hele fodbold-Europa, Mo Salah - ja så er der eddermame tale om en stærk bænk. En bænk der qua Mo Salah også kom til gavn i aftenens opgør på Bet365 Stadium.

 

Den bredde Kloppo talte så meget om i sommer, synes jeg så småt kommer til sin ret.

 

Det var en kamp på Liverpools betingelser i den første lille halve time. En føring og rimelig styr på kampen.

 

Herefter omformerede Mark Hughes' drenge sig og gik mere eller mindre over i en 4-4-2, der gav meget mere støtte til en ellers ensom Peter Crouch oppe foran. Samtidig spillede de hurtigere og satte dermed Liverpool under pres, særligt fra deres højre side, hvor Alberto Moreno alt for ofte var rigtig meget ude af position og for nemt blev overspillet.

 

Det var også en kamp der kunne være endt anderledes (som så mange andre) - men jeg må og bliver nødt til at påkalde Martin Atkinsons klokkeklare fejldom, da han lod Simon Mignolet blive på banen, efter at han som sidste mand i det 39. minut, ekstremt klodset klaskede Diouf ned lige udenfor feltet. How was that not a red card? Halvlegen ud sejlede han rundt og viste igen den usikkerhed vi har set på i årevis nu. Jeg har det virkelig virkelig stramt med at se Mignolet bære anførerbindet. Det er faktisk tæt på at gøre ondt indeni mig. Han slap med skrækken og spillede sig op i 2. halvleg - men Gud fri mig vel, hvor var han og dermed Liverpool heldige i den situation.

 

Indtil Salah med et kvarter igen lukkede kampen med sin fremragende kongekasse, på det ligeså fremragende oplæg fra Sadio Mané, var jeg dirrende nervøs for at Stoke skulle udligne - og særligt den walisiske Pirlo i form af Joe Allen, kunne og burde have bragt balance i regnskabet, men også her var heldet med LFC.

 

At Dom Solanke og Sadio Mané kunne have lukket godt og grundigt ned i løbet af 1. halvleg, er så en anden ting.

 

Jeg glæder mig dog over, at der i aften blev taget endnu et stort skridt mod at holde os inde i top 4-ræset. De øvrige tophold vandt alle - og det var vigtigt, at vi kunne holde trit. Nu er presset især på Tottenham, der efter et ud af ni mulige point i de seneste tre kampe, heldigvis har vist sig sårbare.

 

Jeg glæder mig også over, at vi faktisk er begyndt at se en tendens til forbedringer i denne sæson, mod de såkaldte små (og svære) hold. Jeg minder om, at vi faktuelt i kampene mod Crystal Palace, Huddersfield, West Ham, Southampton og nu også Stoke, har fået fuldt udbytte. Det plejer ikke at ligne os. Spændende om det fortsætter på lørdag hos Brighton & Hove Albion.

 

Jeg glæder mig også til på onsdag, hvor vi forhåbentlig kvalificerer os til den videre færd i Champions League.

 

I det hele taget mener jeg, alt taget i betragtning, at der er meget både at glæde sig til og glæde sig over indtil videre. Når vi rammes af nedture, synes jeg vi responderer godt. Når vi møder de mindre hold får vi flere point. Når vi ser på sæsonen hidtil har vi tabt blot tre kampe (hvis man tæller Carabao Cuppen med) - og vi er ubesejret i Europa. Det er rigtig rigtig fint. Det er nu der kan og skal bygges på, så der kan tages yderligere skridt og jeg er med baggrund i ovenstående faktisk ret optimistisk, selvom der fortsat vil komme ustabilitet ind over det der ellers tegner sig nogenlunde stabilt.

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere