Login

BUSKELYSEN: MARVELOUS MOSS
  • Skrevet: 05 februar 2018

Det er vist en overskrift som kun Spurs-tilhængere kan tilslutte sig... 

 

Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte. Der er så mange ting at tage fat på. 

 

Jeg har lige gået en tur i den friske vinterluft, for at cleare hjernen og det er nu i skrivende stund fire timer siden at dommer Jonathan Moss fløjtede endnu et hæsblæsende topopgør på Anfield af. 

 

Lad mig bare starte med ham - og for den sags skyld hans assisterende linjedommer Eddie Smart. Begge var i dag knap så smarte. 

 

I sekunderne efter slutfløjtet og før jeg fik tænkt mig om, tordnede jeg frem på Twitter og kaldte dommerpræstationen for den ringeste jeg nogensinde havde set. 

 

Det var måske lige at stramme den. 

 

Jeg havde i dag den ‘tvivlsomme ære’ af at se kampen med min yngste søn på 10 år, der på forunderlig vis har formået at bilde sig selv ind, at han er Tottenham-fan. Han sad der i sin Spurs-trøje som en eller anden far har købt til ham i julegave - og var skiftevis helt nede og helt oppe at køre. 

 

Med ham som vidne, kan jeg erindre mig selv, være voldsomt efter Jon Moss, allerede i 1. halvleg. 

 

Jeg kan huske flere situationer, hvor jeg råbte, at han blev nødt til at dele sol og vind mere lige, end det han havde gang i. På et tidspunkt tænkte jeg endda, at han sikkert ville ende ud i at få en hovedrolle igen, præcis som da han viste Sadio Mané ud på Etihad i starten af sæsonen. 

 

Det fik jeg jo så - desværre - ret i. 

 

Er der noget jeg ellers altid har gået op i, hvad enten det er som fodboldtræner eller som fodboldfan, så er det at holde mig for god til at være efter dommerne og give dem skylden, for hvordan det går mine fodboldhold. 

 

I dag mener jeg dog, at dommerne var deciderede elendige og jeg hverken kan eller vil holde mig tilbage. 

 

Vi kan slet ikke debattere Victor Wanyamas bragende flotte udlignende mål til 1-1. Der var bare ikke noget at gøre. Sådan et mål scorer han 1 ud af 100 gange. Det er bare pissegodt sparket. 

 

Men dét vi kan debattere, er Tottenhams første tilkendte straffespark. 

 

En bold i dybden fra Dele Alli, ryger frem til Harry Kane. Kane står i offside-position. På vejen hen til Kane, forsøger Dejan Lovren, at sparke bolden væk, men en knold på banen, gør at den springer over hans fod. Dermed er Harry Kane i klokkeklar strafbar offside. Han tager trækket udenom Loris Karius, der dykker ned, men rammer ikke Kane. Englænderen rammer dog tyskerens arm og Jon Moss kan fløjte. Der kan aldrig blive straffespark. Kane modtager bolden i offside-position. 

 

Heldigvis brændte han, med det svageste spark set siden min ældste søn som målmand på et U12 hold, engang spillede sit hold i en finale ved et breddestævne, efter en straffesparkskonkurrence, hvor han nappede det afgørende og herredårlige udførte straffespark fra modstanderen. Selv jeg havde reddet det straffespark fra Harry Kane. Jeg tror endda jeg havde grebet bolden. 

 

Det skal hertil siges, at Loris Karius stod en rigtig stærk kamp, med flere gode og faktisk kampafgørende redninger. 

 

Vi kan også debattere dommerens ageren ved Tottenhams andet straffespark, som de fik tildelt af Jon Moss på kraftig foranledning af Eddie Smart, dybt inde i overtiden. 

 

Moss vinkede afværgende da Erik Lamela teatralsk faldt til jorden inde i feltet. Linjedommer Smart, blafrede dog med flaget og det lykkedes ham at overbevise Moss om at Virgil van Dijk havde sparket Lamela ned og dermed nyt straffespark. 

 

Personligt synes jeg det er en debat værd, hvornår et straffespark skal dømmes i disse kontaktsituationer. 

 

For ja, der var kontakt. Men bør der dømmes straffespark, når en forsvarsspiller forsøger med alt hvad der står i hans magt, ikke at begå det? 

 

Erik Lamelas eneste intention, var at søge kontakten, for han kunne ikke andet. Han springer nærmest ind for at blive ramt. Det var jo ikke fordi det skete i forbindelse med en stor scoringsmulighed. Hans absolut eneste mulighed var, at falde til jorden. 

 

Jeg synes den er svær. 

 

Jeg kender dog mig selv godt nok til, at var det sket i den anden ende, havde jeg ikke klaget min nød. Det vil jeg gerne indrømme.

 

Jeg vælger derfor at erkende, at der er straffespark. Jeg kan godt se den kan dømmes. 

 

Dér hvor jeg IKKE mener, at linjedommer Eddie Smart er sin opgave voksen er, at Erik Lamela inde hos Dejan Lovren, rent faktisk står i offside, da Fernando Llorente header den videre på det lange indkast. 

 

Den var ligeså indiskutabel som offsiden på Harry Kane tidligere. 

 

Altså som samlet konklusion: To straffespark der ALDRIG skulle være tilkendt. 

 

Når alt det palaver om de to straffespark og den samlede dommerpræstation så er sagt, så kan jeg godt leve med slutresultatet. 

 

Vurderet ud fra de 90 minutter, så synes jeg egentlig at det er fair, at de to hold delte i porten. 

 

Liverpool ejede hele 1. halvleg og havde også momentum indledningsvist i 2. halvleg. Der var tale om en vanvittig og fremragende gang tysk gegenpressing akkompagneret af Jürgen Klopp. Det var helt åndssvagt at se den power og vilje der kom fra Liverpool-spillerne - og Tottenham blev trykket så hårdt, at jeg sad med fornemmelsen af at det kun var et spørgsmål om tid før de udbyggede den 1-0 føring som Eric Dier så fint havde spillet os i fødderne i det 3. minut, da Mohamed Salah på sædvanlig smuk manér udplacerede Hugo Lloris. 

 

Men efter 55 minutter var det slut. Jeg ved ikke om Liverpool løb tør for kræfter, men det er et tænkeligt godt bud. Intet hold kan vel presse så højt og så endeløst i en hel kamp, som det var tilfældet i 1. halvleg. Desværre. For kunne man det, havde Spurs heller ikke fået et ben til jorden i 2. halvleg. 

 

Det betød at London-holdet groft talt ejede de sidste 35 minutter. Det er samtidig bare et skidegodt fodboldhold og jeg erkender og anerkender deres styrker. 

 

På den baggrund synes jeg ikke at uafgjort var misvisende. 

 

Der er dog også en følelse af bitterhed i mig, over at vi igen må smide en føring, både til 1-1 og 2-2. 

 

Jeg synes Mo Salahs Messiske-Maradonaske klassescoring havde fortjent at blive det afgørende mål. For helvede hvor var det flot. Han sendte både Ben Davies og Jan Vertonghen efter hotdogs og chippede den smukt ind over den franske sprællemand i målet. 

 

Ligamål nummer 20 og 21. Han er nu den LFC-spiller i Premier Leagues historie, der hurtigst har rundet 20 kasser. Vi taler altså om at han på rekordtid har overgået legender og koryfæer som Robbie Fowler, Fernando Torres og Luis Suarez. 

 

Alle er nok klar over, hvor vild jeg er med Salah - og den begejstring er ikke blevet mindre efter i dag. 

 

Er der ellers noget, foruden dommerpræstationen, der skuffer mig i dag? 

 

Ja, jeg er faktisk lidt skuffet over, at Jürgen Klopp ved 1-0 vælger at skifte Joël Matip ind og overgå til tre mand i bagkæden med næsten et kvarter tilbage. Jeg synes det er for tidligt i en fodboldkamp, at forsøge at fedte den hjem med så lang tid tilbage mod så god en modstander. Det er ikke til at sige hvordan det var gået, hvis ikke han havde gjort det, men min påstand er, at det koster på organisationen og det bliver mere rodet, fordi det næppe er ligeså afstemt som det sædvanlige system. 

 

Jeg havde hellere set at Klopp turde udfordre Pochettino og budt ham taktisk op til modstand, med et frækt træk, som Ings ind på toppen - og Firmino ud på kanten, samt Oxlade-Chamberlain ind centralt i stedet for Milner. 

 

Men slutteligt, når alt er skrevet og sagt om dette opgør - og der er sikkert meget jeg har misset, ja så er vi stadig nummer 3, ihvertfald indtil i morgen, hvor Chelsea spiller. 

 

På positivsiden er der det at tage med, at både Chelsea, Spurs og Arsenal har større problemer end os, eller ihvertfald ligeså store. For alle fire klubber, os selv inklusiv, gælder det, at intet lige nu kører som smurt i olie. Spurs og Arsenal mødes på lørdag - og der er ikke længe til at Chelsea skal en tur til Old Trafford. 

 

På positivsiden midt i det smertelige, for mig personligt, er det også, at når alt kommer til alt, så er det her en af de mange grunde til at jeg er Liverpool-fan. De her kampe som den i dag, det er KUN Liverpool der kan give os dem. Tænk lige hvor heldig jeg er, når nu jeg ikke kan prale af pokaler og trofæer hvert år, at jeg så får lov til at opleve dramaerne og de målrige og vanvittige fodboldkampe. 

 

Til de Liverpool-fans der ikke som jeg, har været så heldig, at opleve et eller flere mesterskaber - så vil jeg bare sige, at det her Liverpool, kan man på sin helt egen måde, også være stolte af at holde med. 

 

Alt imens nærmer vi os sæsonafslutningen og der resterer nu 12 kampe før vi er i mål. Vi har selv et par svære udekampe mod Man United og Chelsea i vente - men jeg er stærkt optimistisk og tror på minimum 4. pladsen. Hvis ikke, jamen så får Fenway Sports Group og Jürgen Klopp naturligvis bare skylden, for så skulle vi jo aldrig have solgt ham brasilianeren. 

 

Vi høres ved om en uge, når den har stået på udekamp hos Southampton.

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere