Login

BUSKENS SPECIALLYSE: ADEUS COUTINHO
  • Skrevet: 17 januar 2018

I august 2017 følte jeg mig overbevist. Det samme gjorde jeg her i starten af januar måned. Altså lige indtil lørdag den 6. januar. 

 

Jeg følte mig så sikker, at jeg i en af mine ugentlige post-match analyser, var så skråsikker, at jeg lovede samtlige læsere, at hvis det endte anderledes, så ville jeg med videooptagelse som bevis, åbne en dåse svensk surströmming og indtage indholdet af den. 

 

Som alle ved, så stod mit hovmod for fald - og der har i den forbindelse været (uventet) stor interesse for, hvornår jeg skal indtage den her surströmming. Altså hvornår får folket ved selvsyn at se mig spise af dåsen? Svaret er, at dåsen først og fremmest skal anskaffes og dernæst vil det ske enten i februar eller marts måned. Det vil ske udendørs og i forbindelse med en træningsaften hos LFC København, som er et fodboldhold i Serie 3, jeg fungerer som træner for - og som vi godt kan tillade os, at kalde for en del af LFC Denmark Family. Vi får lavet et eller andet ‘(u)lækkert’ og får det smidt op på den officielle Facebook-side. 

 

Årsagen til og manden der er tale om, er naturligvis Philippe Coutinho. Nu ex-Liverpool-spiller og ny stjerne på Camp Nou under varmere himmelstrøg. 

 

Vi nærmer os nu 14 dage siden skiftet blev en realitet. Et for mig yderst smerteligt skifte. 

 

Helt med vilje, har jeg ikke ville skrive om skiftet før nu. Jeg har nemlig lært, at når noget gør ondt, eller når noget går mig på, så skal jeg passe på med at buldre frem med det samme og dermed lade de umiddelbare følelser tale, fordi det nemt kan bide mig i røven. 

 

Nu er der gået så tilpas lang tid, at det hele har fået lov til at bundfælde sig. 

 

Liverpool har spillet en enkelt kamp siden skiftet. Vi slog i søndags ellers så suveræne Manchester City i det der meget vel, kan gå hen at blive sæsonens bedste kamp. 

 

Et Liverpool-hold som vi fans kender det, nemlig sprudlende i offensiven og tæt på katastrofale defensivt. Dermed kan man sige, at alt er som det plejer, også uden Philippe Coutinho. Mange har efterfølgende talt om at det var Jürgen Klopps og holdets ‘statement’, at man også kan uden ham. 

 

Personligt er jeg (desværre) ikke så overbevist. 

 

Jeg kan stadig ikke for alvor beskrive, hvor ondt det gør, at Liverpool har solgt ham til FC Barcelona. At se ham om søndagen blive præsenteret på Barcelonas hjemmeside og mandag på selve Camp Nou, gjorde ufattelig ondt. Han var endda i stand til at tage mere end to på foden - modsat Paulinho - da han blev præsenteret. På alle måder, var den del sådan set bare gennemført. 

 

Det smerter at se, at en spiller der er skabt i Liverpool, igennem en periode på mere end 5 år, stå med en Barcelona-trøje på. Det gør faktisk lidt mere ondt end da Fernando Torres skiftede til Chelsea eller da Luis Suarez også skiftede til Barca. 

 

At se ham på årets næstsidste dag, optræde i den røde trøje på Anfield, med anførerbindet på armen - for så at være skadet så snart klokken slår midnat den 31/12 - og dermed have spillet sin sidste kamp, var og er stadig, slet ikke til at bære for mig. 

 

Folk siger, at jeg skal komme videre. Jeg skal glemme ham. Flosklen ‘ingen over klubben’, har jeg læst 200 gange på diverse sociale medier. 

 

Jürgen Klopp har været ude at sige, at skiftet var uundgåeligt. Han kunne ikke gøre mere. De havde forsøgt alt, lige fra væsentlig mere i lønningsposen, til et fremtidigt fast anførerbind. Men Coutinho var så opsat på at skifte, at man alligevel ikke ville få noget ud af at have ham i truppen, andet end uro og manglende fokus på det, det virkelig handler om, nemlig CL og det at spille sig til en ny CL-sæson. 

 

I sidste ende var det Klopps kald. Det var hans beslutning at lade ‘O Mágico’ gå. FSG, ejerne bag Liverpool, lod det være 100 procent op til vores tyske manager. 

 

Jeg forstår sådan helt rationelt godt, at man så lod ham skifte for et kæmpe rekordbeløb. Det giver på bundlinjen rigtig god mening. Hvorfor holde på en spiller, der alligevel ikke vil være der? 

 

Men så alligevel ikke. Min indre bitterhed fortæller mig til stadighed, at det var et forkert kald, at sælge ham på nuværende tidspunkt. Jeg bliver rigtig meget ‘Martin 12 år’ og jeg er trist, irriteret, frustreret og sur over, at skulle give slip på ham nu. 

 

Ja, livet går videre. Det er jo sådan det er med fodboldspillere. Det er hverken første eller sidste gang det er sket eller vil ske. Det sker gang på gang, at dem man troede var en nærmest, svigter og sigter mod nye mål og nye drømme. Jeg er med på den parole. Det er sådan det er. Jeg må også se indad og jeg bliver nødt til at lære og til at indse, at Liverpool Football Club ikke er det ypperste af det ypperste, særligt ikke for sydamerikanere, der fra barns ben kun har to klubber i hovedet, nemlig Barcelona og Real Madrid. 

 

Det er ikke på grund af pengene, at Coutinho ønskede at komme væk. Det var alene FC Barcelonas navn og sekundært selvfølgelig det faktum, at det er sjældent, at catalanerne kommer ud af en sæson, uden et trofæ. 

 

Fodboldspillere lever foruden de fede lønninger, naturligvis af motivationen om at vinde trofæer. Ihvertfald langt de fleste fodboldspillere. Kultfigurer som Steven Gerrard og Daniel Agger er undtagelser i den moderne fodboldverden. Begge sagde nej tak til lukrative kontrakter og pokaler på stribe, i henholdsvis Chelsea og netop Barcelona og tilvalgte Liverpool med hjertet. 

 

Jeg ville, rent pladderromantisk, ønske at der fandtes flere af deres slags. Men jeg er med på devisen om at det er for naiv en tanke. 

 

Derfor tænker jeg også, at en type som Harry Kane på et tidspunkt forlader Spurs. “I’m happy to stay at Tottenham, as long as the club starts winning trophies”, siger han - underforstået, at han bliver nødt til at skifte, hvis ikke det sker. Uden at stikke for meget til Spurs-supporterne, så ved vi jo alle godt, at det ikke kommer til at ske og derfor vil vi også se ham skifte, på samme måde som Gareth Bale gjorde det, når tiden er moden nok. Igen: sådan er det bare! 

 

Så er der andre eksempler på noget modsatartet: 

 

For nylig så vi Virgil van Dijk skifte til netop LFC, fremfor fx. Manchester City eller Chelsea. Det modsiger jo ovenstående, for ligeså sikkert som det er at Spurs ikke vinder titler, er det jo nærmest også at Liverpool heller ikke gør det. 

 

Og dog... 

 

Liverpool har trods alt historikken i orden. Engelsk mester 18 gange, 5 gange vinder af Champions League-trofæet. Det tæller for en fyr som Virgil van Dijk. Hvad der derudover tæller for ham, er selve projektet. Projektet som Jürgen Klopp er ansat til, nemlig at genrejse Liverpool til fordums storhedstider. Van Dijk kunne se sig selv i det projekt. Det er ret romantisk. 

 

Men hvorfor kunne Philippe Coutinho så ikke se det samme? En anskuelse er, at han i 5 år HAR kunne se sig selv i det, men i de 5 år skete der ikke noget, andet end at vi en enkelt gang var yderst tæt på i ligaen og ligeledes en enkelt gang i Liga Cuppen samt i Europa League. Det er desværre bare ikke så sexet, at blive runner-up. 

 

Jeg vil derfor med dette indlæg, sætte mit endegyldige punktum for min indre smerte. 

 

Vores bedste spiller har valgt at forlade favoritklubben. Ovenikøbet midt i en sæson, hvor vi stadig kæmper med om den vigtige top 4-placering, stadig kæmper med om Champions League-trofæet. Stadig kæmper med om FA Cup-trofæet. På salgstidspunktet ubesejret 18 kampe i træk. Midt i en sæson, hvor vi spiller top-underholdende indianerfodbold, men også i en sæson, hvor vi har barberet sygdommene mere ned og er begyndt at vinde grimt. 

 

En sæson hvor vi kort forinden salget, havde sikret os fremtidens defensive styrmand og leder på holdet og samtidig skabt os ‘The Fab Four’ hvor Coutinho blev flot akkompagneret af Mohamed Salah, Sadio Mané og landsmanden Roberto Firmino. Frygtet af alle modstandere, både nationalt og internationalt. 

 

Det var i det hele taget blevet fantastisk at være Liverpool-fan igen. På samtlige parametre. 

 

Liverpool-familien var på vej mod nye storhedstider. Sådan var følelsen. Alt efter hvad der erstatter ham, kan det stadig godt være følelsen, omend den har fået et hak. 

 

Derfor er det nok også ekstra tungt, at når man selv føler så stor tilknytning til familien, at ens nøglespiller så ikke (længere) gør det. Heller ikke selvom det var klubben der udviklede spilleren til at blive en verdensstjerne. 

 

Man kunne lynhurtigt se, at Philippe Coutinho var noget særligt, da han ankom fra Inter for 5 1/2 år siden. Der var straks store forventninger til ham. Han kunne noget magisk, som kun få andre i verden kunne. 

 

Da Suarez forlod os, forblev vi optimistiske, ikke mindst på grund af Coutinho. Nu skulle han for alvor shine. Han var fremtiden og omdrejningspunktet. Den dengang lille og beskedne krøltop, var vores bud på en kommende storspiller. Vendingerne, driblingerne, de finurlige træk, evnen til at finde en medspiller i blinde, fænomenale frispark, skud fra distancen. Han gav os rigtig mange ting, særligt i 2016 og 2017. En tryllekunster. Intet mindre. 

 

Nu vil han så hellere trylle i La Liga for FC Barcelona. Han og hans familie vil hellere bo i Katalonien. Noget han har prøvet før, da han kortvarigt spillede for Espanyol. 

 

Kulturen og ikke mindst klimaet, passer bedre til dem dernede. Man bor jo ikke i Nordvest-England på grund af klimaet. Her kan man højest få varmen i kroppen igennem forrygende fodbold, som fx. den slags vi så på Anfield i søndags. 

 

Jeg begriber alligevel ikke, at man/han hvert år, gider at løbe rundt i en ulige og temmelig spændingsforladt liga foran halvtomme og stemningsforladte tribuner i Levante, Girona og Eibar. Så hellere for fuldt udblæsning og fyldte tribuner med fremragende stemning på velkendte engelske stadions som Selhurst Park, på Vicarage Road eller sågar det flotte græstæppe på King Power Stadium. 

 

Derfor føler jeg mig også svigtet af Coutinho. Fordi han ikke ønsker det samme som jeg ønsker. 

 

Jeg var helt med på, at han på et tidspunkt skulle til Barcelona. Fx. til sommer. Det havde jeg accepteret. Grunden til at jeg har så svært ved at acceptere det, er tidspunktet for skiftet. Timingen er mærkelig. Timingen er uacceptabel. Som nævnt, var jeg overbevist om, at han ikke ville svigte os og forlade os, midt i denne sæsons PL- og CL-eventyr. 

 

Midt i Fab Four-eventyret, hvor han var den absolut vigtigste brik. Jeg er enig med dem der har sat ord på den del omkring Beatles-prædikatet. For hvad ville de have været uden John Lennons guitarstrenge? Guitarstrenge der i fodboldens verden er lig med kreativiteten og hjernen bag. 

 

John Lennon var jo lederen. Manden i spidsen. 

 

Paul MaCartney var først og fremmest den smukke sangstemme, frit oversat til Roberto Firmino, der scorer mere og mere og arbejder stenhårdt. 

 

George Harrison var den stille og ydmyge person, der altid tilførte noget nyt. Ham havde vi fundet i Mo Salah. Scoringer og finurligheder. 

 

Ringo Starr passede sine trommer, præcis som Sadio Mané passer sine mål og sin ukuelige opportunisme, selv når spillet ikke topper. 

 

Men hvad ville Beatles have været uden John Lennon? En anden leder er ikke sådan bare lige at finde og selvom mange efter weekendens præstation, taler om Alex Oxlade-Chamberlain som den nye del, eller for den sags skyld synes, at en Adam Lallana i topform, kan være afløseren, så vil det bare aldrig give det samme snit. 

 

Coutinho må ikke engang spille Champions League for Barca - så foruden klima, kultur, trofæer og penge, hvorfor smuttede han så? Eller jeg vil hellere spørge, hvorfor fik han lov til at smutte? 

 

Som sagt gjorde Klopp hvad han kunne, for at holde på ham, siger han. Det er aldrig en sund situation, at have en spiller på holdet, der vil være et andet sted. Det kan ødelægge miljøet. Man skal ikke forelske sige i en spiller, men i selve holdet. Støt holdet i stedet for enkeltspillere. Spillere kommer og går. Det er chancen i branchen. Nye stjerner vil blive skabt når andre forlader os. Det gør ondt, men det er sandheden og det er det man - og jeg - skal lære. 

 

Det har jeg sådan set også lært, men det er samtidig en ringe trøst, når man bare ved, hvor vigtig Coutinho var, både på og udenfor banen. Firminos (og Alberto Morenos) bedste ven. Hvordan kommer han (Firmino) til at fungere fremover? I søndags tydede intet heldigvis på, at det ikke vil fungere for ham uden vennen. Men jeg stiller alligevel et lille spørgsmålstegn herved. 

 

Jeg synes det er at gamble med Liverpools sæson, at sælge ham. 

 

Jeg tror i udgangspunktet på når Klopp siger, at det var bedst for sæsonen, at han forlod os nu. Men jeg er satme ikke overbevist. Det må stadig komme an på en prøve synes jeg. Problemerne opstår jo ikke mod Man City, der gerne vil være med til at skabe en fodboldkamp. Næ det bliver straks langt værre når vi på mandag nede hos Swansea, mangler en spiller der skal åbne op for en solid defensiv mod et nedrykningstruet bundhold. Det er HER jeg frygter for at salget var en fejltagelse og at det bliver åbenlyst. 

 

Der gik rygter om, at såfremt skiftet ikke blev realiseret her i januar, ville han gå i decideret strejke. Bullshit siger jeg bare. Der er VM til sommer. Coutinho ville ikke blive udtaget af landstræner ‘Tite’, hvis ikke han spillede fodboldkampe i 5 måneder. 

 

Der var også forlydender om, at han ikke ville spille på alle 100 procent og være demotiveret. Vrøvl siger jeg bare. Selvfølgelig ville han det. Han er professionel fodboldspiller og ville være forpligtet til det, ikke mindst overfor Liverpools mange fans. Han ville slet ikke turde andet. 

 

Han valgte i januar 2017, at underskrive en ny 5 årig kontrakt UDEN nogen som helst former for klausuler. Så skulle og burde han og ikke mindst hans rådgivere, have tænkt sig bedre om. 

 

Liverpool stod med alle kortene. Endda esserne, som jo typisk tæller mest i kortspil. Man kunne have solgt ham nu og ladet ham skifte til sommer. Så havde vi alle været toptilfredse. Coutinho havde nok også endt ud i en accept og dermed tilfredshed, trods alt. 

 

Det giver stadig ingen mening for mig, at man i sommer, fra Liverpools side, stod SÅ hårdt fast på ikke at ville sælge ham - for så ‘bare’ at gøre det 5 måneder senere. Han smed en transfer anmodning i august, men FSG og LFC var iskolde. Det kunne man sagtens have været igen. Jeg nægter at tro på, at det var blevet så dramatisk, at det ikke var endt godt. 

 

Jeg synes oprigtigt, at man skulle have holdt fast og dermed ikke være parate til at gå på kompromis med sæsonen. Det er en reel risiko nu. Det er for farlig en leg, at bevæge sig ud i, med 5 måneder tilbage af en sæson, hvor man er på vej mod noget stort. 

 

Hverken Thomas Lemar eller andre, kan uden pre-season, gå ind og give Liverpool det samme, som det man kunne byde på, med Coutinho i startopstillingen. 

 

Som nævnt et par gange, så er det som det er og det er nu endt som det er endt. Jeg kan absolut intet stille op. Jeg er magtesløs og det samme er de i Liverpool. Vi skal videre - og jeg har nu fået sundet mig, hvilet mig og ikke mindst fået luft. 

 

Jeg takker Philippe Coutinho for lidt mere end 5 fantastiske år. Han ønskes i og for sig også held og lykke i Barcelona. Det var fedt og ærefuldt at have ham. 

 

Jeg vil herefter forsøge at bevare optimismen. På trods af min frygt, er det hele jo ikke så skidt lige i øjeblikket. 

 

Jeg beder til at det fortsætter, så min frygt kan blive gjort til skamme. 

 

Jeg vil drømme mig hen til en Champions League finale i Ukraine mod FC Barcelona. En finale der vindes 3-0, på tre scoringer af ... Sadio Mané, Mohamed Salah og Roberto Firmino. 

 

Men først og fremmest vil jeg drømme mig hen til en sejr på Liberty mod bundproppen mandag aften og forhåbentlig se et Liverpool-hold, der besidder de rette værktøjer til at få åbnet op for Martin Olsson, Alfie Mawson, Federico Fernandez og Kyle Naughton. 

 

Farvel Phil. Tak for nu.

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere