Login

DERBY 0 - LIVERPOOL 3: FIRE TING VI LÆRTE
  • Skrevet: 20 september 2016

Liverpool avancerede sikkert mod Derby i EFL Cup. Redaktionen har udvalgt følgende 'talking points' fra opgøret:

GRUJIC KAN BLIVE VORES FREMTIDIGE DØRMAND

Med mindre man følger bedre med i den serbiske liga end gennemsnittet, var man nok ikke helt sikker på, hvad det var for en type spiller, vi havde hentet i Marko Grujic.

Bulletinerne gik på alt lige fra defensiv midt over boks-til-boks til fremskudt playmaker. I pre-season fik vi syn for, at der er mål i knægten. I går i sin første fulde kamp for Liverpool fik vi også temperamentet at se.

Klopp havde en plan for sine tre udskiftninger. De skulle bruges på Henderson, Coutinho og Firmino, der alle skal starte inde på lørdag mod Hull. Havde det ikke ligget fast fra start, var Grujic nok røget ud med tyve minutter igen.

På det tidspunkt havde den ellers så uskyldigt og halvnørdede udseende serber gjort sit bedste for at pådrage sig et rødt kort. Det lykkedes ikke, men det er lige før, jeg er glad for, at han prøvede.

Liverpool-midtbanen har manglet en 'enforcer' siden den unge Gerrard, hvis ikke siden Mascherano. En mand, man slår sig på. En mand, der kan trække tændingsniveauet op i en mat kamp med en syngende tackling.

Det er stadig early days, men bedømt på i går har vi i Grujic fået en tårnhøj boks-til-boks-spiller med saksetacklinger og feje Balkan-tricks i værktøjskassen. Lige hvad vi manglede.

/ Andreas Brøns Riise

 

ORIGI ER STADIG SKARP - MEN KUN NÅR HAN STARTER

 

Den unge striker fortsætter sin glimrende stime i EFL Cuppen, hvor han nu har nettet 5 gange i 6 optrædener.

Han har været udskældt i denne sæson for ikke at have gjort det godt når han er kommet fra bænken i Premier League, men i aftes lavede han så sin anden kasse i sæsonen fra lige så mange starter.

Origi lader til at være en spiller der skal bruge nogle minutter på at finde rytmen før han gør sig gældende og har ikke samme impact fra bænken, hvor han indtil nu har fået sine minutter i Premier League.

Derfor håber jeg vi snart får ham at se fra start - enten ved siden af Sturridge (virkede ved flere lejligheder i sidste sæson) eller alene på toppen. På den måde lader det til at vi får mere ud af den store angriber og får ham til at genfinde skarpheden.

/Clark James

 

FORSVARSSPILLERE FRA BUNDESLIGAEN - JA TAK!

 

Matip fortsatte takterne fra de sidste to kampe. Bundsolid, stærk med bolden, og så har der vel egentlig ikke været problemer på dødbolde siden den lange camerouner har taget opstilling i forsvaret. Er der endelig fundet en leder til bagkæden?

Partneren Klavan fortsatte også de meget positive tagter, og viste ingen tegn på at have været ude med skade. Solid i alt han foretager sig, og hvor er det befriende at se en midterforsvar, som kender sine begrænsninger og ikke forsøger at spille sig ud af ALT.

Selvfølgelig skal Lovren glide ind i startopstillingen mod Hull, men det er befriende at have to midterforsvarere, som ikke gør det sværere end det er. Hvis vi engang mangler en midterforsvar, er der hvis ingen tvivl om, hvor der skal scoutes!

/Jeppe Hee Rømer

 

BRASSER-MAGI SOM PLAN A

 

Lige så længe, vi har haft problemer med at nedbryde hold, der står dybt, har mange skreget på en Plan B, og lidt forsømt at have fokus på, at man kun har brug for en Plan B, hvis Plan A ikke fungerer.

Ud over en stor mand i feltet og en bunke indlæg, kan man nedbryde dybe forsvar ved at skrue tempoet op og lave løb, der bryder kæderne. Udfordre modstanderens organisation.

Det har Liverpool været dårlige til i umindelige tider, hvor især Coutinho har været udskældt for at tage for mange berøringer og i sidste ende sende en bunke langskud afsted - oftest uden held. Han har dog ofte ikke haft bevægelse foran sig til reelt at kunne gøre meget andet.

I går så vi en helt anden Coutinho i samarbejde med landsmanden Firmino. Med kloge løb og hurtighed i både tanke og handling splittede den dynamiske brasser-duo gang på gang et - indrømmet svagt - Derby-forsvar med fikse 1-2-afleveringer og nærmest telepatisk indbyrdes forståelse.

Det må de meget gerne tage med sig ind til de næste kampe mod Hull og Swansea. Så er der håb om, at Plan A endelig kan komme til at fungere så godt, at snakken om den manglende Plan B kan forstumme.

/Andreas Brøns Riise

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere