Login

LFC 0 – PLYMOUTH 0: TRE TING VI LÆRTE
  • Skrevet: 09 januar 2017

å trods af et massivt spilovertag og 10 Plymouth-spillere i eget felt det meste i kampen formåede det yngste Liverpool-hold i klubbens historie ikke at få hul på målscoringen i tredje runde af FA Cuppen. Nu venter et returopgør mod den aktuelle andenplads i League 2. Her er redaktionens ‘talking points’ fra opgøret.

 

WOODBURN HAR NOGET OVER SIG

WIGAN, ENGLAND - JULY 17:  Ben Woodburn of Liverpool during the Pre-Season Friendly match between Wigan Athletic and Liverpool at JJB Stadium on July 17, 2016 in Wigan, England.  (Photo by Nigel Roddis/Getty Images)

På en eftermiddag, hvor Liverpool præsenterede den yngste startopstilling i klubbens historie, gav man samtidig klubbens yngste målscorer nogensinde, Ben Woodburn, sin første start. Med udgangspunkt i venstreside var han flere gange i første halvleg lige ved og næsten, og den 17-årige offensivspiller viste i glimt, at han bliver en spændende spiller at følge de næste par år.

Især hans kølighed i de situationer, hvor det spidser til og bliver spændende på banens sidste tredjedel, imponerer. Han er god til at tage den med ro og lave noget smart. Desværre blev det ikke til mål denne gang, men i flere omgange viste han gode momenter og mod til at være direkte og ville ændre kampen og ikke bare skille sig af med bolden. Derudover virker han usandsynligt moden i sin måde at spille fodbold på hans alder taget i betragtning.

Jeg ser frem til meget mere fra vores nr. 58!

/ Clark James

 

HISTORIEN GENTAGER SIG – MÅSKE MED GOD GRUND?

LIVERPOOL, ENGLAND - JANUARY 08: Derek Adams, Manager of Plymouth Argyle shows appreciation to the fans after the final whistle during The Emirates FA Cup Third Round match between Liverpool and Plymouth Argyle at Anfield on January 8, 2017 in Liverpool, England.  (Photo by Michael Steele/Getty Images)

Så skal vi til det igen. FA Cuppen har budt på en skuffelse mod et hold +50 pladser under Liverpool i ligatabellen. Mansfield, Oldham, Carlisle, Exeter – rækken er lang.

Det burde ikke være sådan her. Men det er det gang på gang. Og hvorfor så det?

På en måde er det overraskende, at man kan blive ved med at blive overrasket over, at et usammenspillet hold af ungdomsspillere og umotiverede reserver kan komme i problemer mod et formstærkt hold af sammenspillede professionelle fodboldspillere med hver et par hundrede førsteholdskampe, der spiller den vigtigste kamp i deres sæson. Efter sigende betyder den økonomiske gevinst ved en udsolgt omkamp hjemme på Home Park, at Plymouth kan købe en spiller eller to i transfervinduet, hvilket ellers ikke ville være muligt.

Burde man kunne regne med mere fra landsholdsspillerne Divock Origi og Emre Can i sådan en kamp? Det burde man vel. På den anden side er de trods alt blot henholdsvis 21 og 22 år, og ydermere fortænker jeg ingen af dem i at se deres plads i startopstillingen som en degradering mere end en chance.

Ojo har bevist sig i bunden af Championship men har været ude længe. Ejaria og Woodburn ville næppe kunne lande en aftale over League 1, hvis de skulle lejes ud på nuværende tidspunkt i karrieren.

Så hvor skulle det afgørende moment egentlig komme fra? Fra at Liverpool er teknisk stærkere som hold end Plymouth? Tjo. At spille hurtigt nok til at nedbryde et fysisk stærkere forsvar, der står dybt, kræver trods alt også en vis indbyrdes forståelse.

Vil man gøre sig gældende i FA Cuppen (hvilket en del tyder på, vi ikke går efter i år) bør man nok mindst stille med mindst et par bærende kræfter eller tre – uanset modstanderen. Behandler man den som en reserveholdsturnering, får man problemer – især når kvaliteten i truppen fra 13.-14. mand og nedefter ikke er større, end det har været tilfældet i Liverpool de seneste år. Der er masser af argumenter for, at det modsatte burde være tilfældet, men de passer efterhånden ikke med virkeligheden.

/ Andreas Brøns Riise

 

 

TIDEN RINDER UD FOR MORENO

DERBY, ENGLAND - SEPTEMBER 20:  Alberto Moreno of Liverpool during the EFL Cup Third Round match between Derby County and Liverpool at iPro Stadium on September 20, 2016 in Derby, England.  (Photo by Gareth Copley/Getty Images)

Det skal blive spændende at se, hvad der skal ske med James Milner til næste sæson. Den alsidige og rutinerede spiller har formået at spille sig på mange eksperters udvalgte hold som venstreback efter første halvdel af sæsonen – det mest sandsynlige er dog, at pladsen ikke er hans længere efter sommerferien.

Hvis Alberto Moreno skal gøre sig forhåbninger om at gøre pladsen til sin igen, skal der til at ske noget. Spanieren var vel den spiller, der stod mest på spil for imod Plymouth – og han greb ingenlunde chancen.

Han var som sædvanlig hårdtarbejdende, løbevillig, aggressiv og offensivt indstillet – alle de kvaliteter, der gjorde, at de fleste havde skudt ham til at være en perfekt Klopp-spiller. Desværre for Moreno har Klopp vist sig også at lægge stor vægt på ‘decision making’ – noget han igen var inde på efter kampen mod Plyumouth – og der halter venstrebacken gevaldigt efter i de afgørende momenter.

Alt for mange indlæg blev smidt til bageste stolpe, når det skulle have været slået fladt og omvendt. Alt for mange indlæg blev slået, når chancen skulle have været spillet større. Der bliver næppe mange flere chancer til Moreno resten af sæsonen, så de få, der kommer, skal gribes i stor stil, hvis ikke han skal være fortid i klubben til sommer.

/ Andreas Brøns Riise

Seneste nyheder

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere



KARAKTERER: VS. SAINTS

KARAKTERER: VS. SAINTS

Af Frederik Fonnesbech-Wulff   ”That’s how an away game should be”.   Sådan sagde vores allesammens yndlings-Gaffer - Jürgen Klopp i post-match-pressekonferencen efter...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere