Login

LFC 4 - ARSENAL 0: 'JEG KAN IKKE HUSKE, HVORNÅR VI SIDST SCOREDE TO MED HOVEDET'
  • Skrevet: 28 august 2017

Efter en blandet pose bolsjer af en sæsonstart ramte Liverpool et af de rigtig gode med lakridspulver i midten, da Arsenal blev sendt hjem med et forsmædeligt nederlag. Offensiven lynede, og det blev til scoringer fra fire forskellige spillere, og i den anden ende var den for mange noget overraskende målmandsvikar Loris Karius stort set arbejdsløs.

Vi har som sædvanlig spurgt jer, hvad jeres umiddelbare reaktion var på kampen. Og her er, hvad I svarede:

 

-----

 

Det føles som år siden jeg har set liverpool score to hovedstødsmål i samme kamp. Især Sturridge tap in ved bagerste er noget nyt denne her sæson. Også en assist fra Salah, som ikke skulle være super god på indlæg.

- August Friis Jakobsen, København

 

-----

 

"Can bygger på konstant i øjeblikket! Det er en fornøjelse at se, men jeg har siddet med den følelse omkring ham før, hvorfor jeg bare må konstatere, at det alt for ofte er 2 skridt frem og 1,5 tilbage for Can. Jeg ser gerne, at han forlænger, da han er dygtig og en god pose penge værd. MEN jeg er spændt på at se, hvor længe han er opadgående, inden kurven knækker".

- Lukas Eriksen, Odense

 

-----

 

"Liverpool er som at spise Moules Frittes. Sammensætningen kan være svær at forstå, men når man først har prøvet en blanding mellem pomfritter og muslinger, så KAN man bare IKKE få nok. Oversat til Liverpool FC: Engang imellem kan det være svært at se "Klopp's plan", men spillerne, han vælger, gør ofte et stykke sublimt arbejde. Pomfritterne (forsvaret) er den proces, der mangler at blive arbejdet med, men når han får skiftet olie (HENT Van dijk) og indstillet frituregrydens temperatur - så bliver det verdens bedste Moules Frittes. Blåmuslingerne (angrebet) må hvertfald siges og være tilpas tilberedt".

- Christian Thorsted, København

 

-----

 

"Vi ramte vores topniveau og spillede med masser af energi. Vi kan ikke spille alle kampe på denne måde, og der vil være mange hold, der ikke passer helt så godt til os. som Arsenal gør. Vi har brug for Coutinho når vi skal åbne et pakket forsvar, og vi har brug for at styrke midterforsvaret når modstanderne øser høje bolde ind".

- Henrik Gordon Petersen, Odense

 

-----

 

"Wijnaldum kampens spiller! Måske ikke manden med sidste fod på bolden, men en sindsyg arbejdsindsats, og fremragende på bolden hele kampen igennem!"

- Christian Nikolaj Jensen, Esbjerg

 

-----

 

"Jeg er 25 år, jeg har været Liverpool-fan, siden jeg var 8 år, og har set mange op og nedture. Jeg har aldrig set mit kære hold vinde et mesterskab, til gengæld har jeg set dem tage den mest betydningsfulde pokal med hjem i 2005. 

Når alt det så er sagt, så har jeg ALDRIG set mit/vores hold spille så godt, som de gjorde i dag. Ja, det var på et lidt sløvt grundlag, da Arsenal nærmest ikke dukkede op, men jeg tror virkelig også på, at vi fik dem til at se så dårlige ud. Med eller uden Coutinho, hold nu op hvor er jeg fortrøstningsfuld".

- Patrick Pilov, København

 

-----

 

"Det er rigtigt svært at kritisere en vinder. Jeg har en fornemmelse af, at Klopp udmærket ved, at han får brug for væsentlig flere spillere i denne sæson.

Derfor er det egentlig rigtigt godt, at nogle af dem, man godt ved IKKE hører til i start-11, får spilletid, før der bliver rigtigt mange kampe lige oven i hinanden. Det er megasvært at spille folk i form efter en længere pause, som vi jo har set gang på gang.

På denne måde får han holdt flere i gang og får ikke overbelastet nogle få, som det var tilfældet sidste år. Dette kunne give gevinst efter jul og derved kan vi undgå en formnedgang".

- Gert Højbjerg Petersen, København

 

-----

 

"Den skjulte bredde. Havde du spurgt mig for to måneder siden, så havde jeg ikke kunne forudsige, at Alberto Moreno og Joe Gomez ville starte inde i sæsonens første store Premier League opgør. Også endda med så overbevisende præstationer. Trent Alexander Arnold er desuden en anden spiller som har vist, at han er klar til at spille på øverste hylde. Den gode sæsonstart må dog ikke blive en sovepude. Der venter et meget intenst kampprogram, som starter om 14 dage. 2-3 nye signings inden transfervinduet vil gøre at vi for alvor kan tro på en stor Liverpool sæson".

- Anders Rørtoft Madsen, Odense

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere