Login

MIDDLESBROUGH 0 – LFC 3: SEKS TING VI LÆRTE
  • Skrevet: 15 december 2016

Liverpool kom tilbage på sporet med en sikker sejr over oprykkerne fra Middlesbrough. Her er redaktionens ‘talking points’ fra opgøret.

 

UNITY IS STRENGTH

At den vokale støtte til udeholdene ofte overskrider den til hjemmeholdet er efterhånden noget, vi er vant til i Premier League.

Det er dog længe siden, at drengene har kunnet prale af så positiv og gennemgående en lydkulisse “on the road”.

I symbiosen af godt spil og god stemning opstår det magiske, hvor vi spiller top notch fodbold, og Lucas’ chant kører på fuld udblæsning i baggrunden.

Drengene er ude og kaste med trøjer efter kampen, mens de bliver hyldet. Vi er tilbage, og vi er stærke!

/ Cillian Murphy

 

SOLIDT ARBEJDE, MIGNOLET!

Personligt så jeg denne kamp som en perfekt chance for at få pumpet lidt selvtillid ind i Karius mod det mindst scorende hold i Premier League. Men nu stod Mignolet, og det skal han også i Merseyside derby på mandag efter den præstation.

Hvis ret skal være ret, og efter jeg var efter Mignolet i de sidste talking points, så var det dejligt at se den ro, Mignolet udstrålede. Han havde ikke meget at lave, men havde et par gode redninger og kom godt ud til nogle indlæg.

Mignolet er klart bedst, når han bare gør det simple og sparker langt, når han føler for det. Han var meget hurtig i sine igangsætninger – noget af det, der ellers plejer at frustrere mig helt vildt. Lad os håbe det fortsætter mandag!

/ Jeppe Hee Rømer

 

LÆREN AF LALLANA

Hånden i vejret, hvis du i løbet af de seneste par sæsoner har haft meget svært ved at se Lallana blive en afgørende del af et Liverpool-hold, der spiller med i toppen.

Min er oppe.

Det har klædt ham at skifte fra at spille dybdeløbende fløj til fremskudt playmaker på en tremandsmidtbane. Men det er også en spiller, der har skulle vænne sig til sit priskilt og til at spille med et – med al respekt for Southampton – mere forpligtende klublogo på brystet.

På samme måde bør man krydse fingre for, at nu droppede Loris Karius kan finde sine ben i Liverpool i stedet for at snakke om fejlkøb.

Og det udelukker i øvrigt ikke, at man glæder sig helhjertet over Simon Mignolets glimrende præstation – hans clean sheet nummer 50 i Liverpool-trøjen. Må mange flere følge.

/ Andreas Brøns Riise

 

LAD ORIGI-HYPEN BEGYNDE

Vores 21-årige belgier har nu scoret 5 mål i de seneste 5 kampe, og særligt hans 2. halvleg på Riverside Stadium var fremragende.

På trods af dette er det ikke fordi superlativerne flyder fra de danske og engelske medier. Havde Origi heddet Martial og havde Liverpool været Manchester United, så er der nok ikke nogen grænser for, hvor stor hypen havde været.

Det er måske fint for Origi, hvis han går lidt under radaren, men efter skaderne til Coutinho og Sturridge har han bevist, at han kan løfte arven. Origi fortjener ros og respekt for sin ‘impact’, og denne ros må gerne fortsætte ved, at han sænker The Bitters på mandag!

/ Søren Rynkeby

 

KLOPPS TAKTISKE DISPOSITIONER UDFØRT TIL PERFEKTION

I visse supporterkredse og -grupper var der efter Bournemouth og West Ham-kampene sat små spørgsmålstegn ved Klopps taktiske dispositioner og endda evner på området.

I gårsdagens match, så man et velorganiseret LFC-mandskab, der begyndte kampen tålmodigt og langsomt men sikkert satte sig på opgøret. Der var fokus på en solid defensiv, krydret med den rette tålmodighed i opspillet, hvor mange ‘sikre’ afleveringer, banede vejen for 1-0 føringen ved pausen.

Fra 2. halvlegs begyndelse, så man Klopp & Co. ‘tage røven’ på Boro med en pludselig aggressiv stil, der straks førte til to store Mané-chancer – ligesom de to scoringer kom efter høj fart og vanvittigt direkte spil, hvor opspillene gik op i en højere enhed.

Man så også, når eksempelvis Dejan Lovren fik bolden, at opskriften med langt flere direkte og lange dybe afleveringer ned bag forsvaret frem for de korte på nærmeste medspiller blev en gevinst – der gjorde, at hjemmeholdet stort set blev nedspillet i de sidste 45 minutter.

Godt gået, Kloppo!

/ Martin Busk

 

LIVERPOOL OVERLEVER ENDNU EN MINI-KRISE

Da Liverpool tabte 2-0 til Burnley, var det svært at se, at Klopps tropper skulle kunne blande sig i topstriden. Herefter fulgte 11 kampe uden nederlag.

Der skulle dog ikke mere end et horribelt kvarter mod Bournemouth og en uafgjort med West Ham til at punktere optimismen. Diskussionen gik livligt i Liverpool-kredse, om målsætningen nu var mesterskab, medaljer, top 4 eller derunder.

Reaktionen var så en stensikker sejr på Riverside Stadium i en af den slags kampe, der står ‘BANANSKRÆL’ bøjet i neon henover. Uden Coutinho og Matip. Dagen før tabte Arsenal, der ikke havde lidt nederlag siden åbningsdagen, til Everton, som kun havde vundet én kamp ud af de seneste 11. Og så overtog Liverpool andenpladsen.

Ja, der er seks point op til et stærkt spillende Chelsea-hold. Ja, det er irriterende, at fortidens synder stadig stikker hovedet frem i ny og næ. Men vi er ikke engang halvvejs igennem en sæson, som jeg har svært ved at se Liverpool gå på en ‘losing streak’ i.

Vi mangler stadig det hårde juleprogram, et januartransfervindue og en halv sæson, hvor skader kan blive afgørende – for alle hold. Om endedestinationen er mesterskab, medaljer, top 4 eller derunder i en uhyre lige topstrid i en voldsomt stærk liga er meget svært at spå om.

Skal vi ikke for nuværende bare nyde turen?

/ Andreas Brøns Riise

Seneste nyheder

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

BEN WOODBURN: NEXT STOP - UDLÅN

Den unge waliser Ben Woodburn bragede ind på scenen i sidste sæson, hvor han efter at have imponeret stort i en meget ung alder på U23-holdet fik først uofficiel førsteholdsdebut i pre-season,...

Skrevet af Andreas Brøns Riise

Læs mere


#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

#KOPCAST (24) - NEDSABLINGEN AF PORTO, EUROPEAN TRAVELLING KOP & LFC HER OG NU

Så kan du godt kaste dig over weekendens opvask, rengøringen eller en anden aktivitet der tager dig næsten 2 timer. For i denne uge har vi både udvidet panelet, men også udvidet...

Skrevet af Daniel Sichlau
Clark James
Flemming Rasmussen

Læs mere


KARAKTERER: VS. FC PORTO

KARAKTERER: VS. FC PORTO

Af Patrick Pilov   ’We’re back!’   Vi er tilbage i knockout-fasen i Champions League, efter ni års fravær… og hvilken genopstandelse det var! 0-5 på...

Skrevet af LFC Denmark Family

Læs mere


BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

BUSKELYSEN: EUROPÆISK MAGTDEMONSTRATION

  Happy Valentines Day, siger jeg bare! ❤️     Før kampen havde jeg et lille håb om en spinkel udesejr, hvis ellers det hele flaskede sig.      Jeg...

Skrevet af Martin Busk

Læs mere